Choerodon fasciatus
Saltvand, Fisk - Gylter
Generel beskrivelse
Det er ikke en god idé at holde denne art med snegle og mindre krebsdyr, da den vil æde disse.
Akvariet bør være på mindst 500 l. og man skal passe på med at holde arten i et koralrevsakvarium, da den kan finde på at nippe i korallerne.
Sørg for en god vandcirkulation og en stor og kraftig skummer.
Det er en ret stærk og robust fisk.
Den er en af de mindste og mest farverige i Choerodon slægten, og også den af de 24 arter i denne slægt som man ser oftest.
Kilde:
Mergus Meerwasser Atlas
Korallenriff Aquarium
www.fishbase.org
www.practicalfishkeeping.co.uk
www.saltcorner.com
Udseende
- Farver
- Choerodon fasciatus er rød- og hvid-stribet. Striberne er markeret med en tynd sort/mørkeblå streg. Gatfinnen er rød.
Ungerne har knap så meget farve, og har 3 store pletter. 2 i rygfinnen og en i gatfinnen. - Form
- Formen er der ikke noget specielt at sige om, udover at hovedet er meget rundt. Den ligner måske mest de mest gængse mbuna typer fra Malawi søens cichlider.
- Størrelse
- Den bliver ca. 25 cm. stor i akvariet, men helt op til 40 cm. stor i naturen
- Kønsforskel
- Ingen synlige.
Levested & vandkrav
- Biotop
- Den lever på koralrev. Den lever på 5-35 meters dybde.
De kan godt lide at sove i huler og sprækker. - Niveau
- Den befinder sig i alle zoner i akvariet.
- Min. temperatur
- 24
- Max. temperatur
- 28
- Min. pH
- 8.0
- Max. pH
- 8.5
- Min. KH
- 10
- Max. KH
- 15
- Belysning
- Lav-høj
- Min. akvarie
- 800
- Dekoration
- Sørg for at have masser af bundlag i akvariet, da denne art godt kan lide at grave sig ned. Den vil også gerne have godt med svømmeplads.
- Reef-safe
- Ikke altid
Adfærd & hold
- Adfærd
- Arten er forholdvis rolig og det er ikke nogen begynderfisk, hvis man gerne vil have denne art, skal man vente et års tid, til man har prøvet nogle af de lidt nemmere saltvandfisk.
Det eneste tidspunkt at den kan være aggressiv er når at den er territorial. - Social
- Hold kun 1 individ pr. akvarium og hold gerne arten sammen med små aftrækkerfisk, kirugfisk og kejserfisk.
I naturen ser man dem ind imellem i mindre grupper ved klippeudhæng. - Foder
- Den spiser muslingekød, krebsdyr, søstjerner og forskellige ormetyper.
I akvariet vil den tage det meste tørfoder samt frostfoder.
Den kan sagtens tage hele rejer med skal på, men pas på dine fingre.
Formering & yngel
- Ynglebiologi
- Alle Choerodon fasciatus bliver født som hunner, hvor at de samles i grupper. Den psykisk stærkeste hun ændrer sit køn og bliver til en han. Den nye han lever så sammen med resten af gruppen som sit harem. Dør hannen, vil den næste mest dominerende hun blive til en han.
Ellers kender man ikke noget til deres yngleadfærd.
Biologi
- Biologi
- Alle Choerodon fasciatus bliver født som hunner, hvor at de samles i grupper. Den psykisk stærkeste hun ændrer sit køn og bliver til en han. Den nye han lever så sammen med resten af gruppen som sit h
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.