Lobophytum

Saltvand, Koraller - Læderkoraller

Generel beskrivelse

Da Lobophytum bliver temmelig stor skal man sørge for at give den god plads omkring sig.

Det er en af de mest almindelige læderkoraller, som man ser ret ofte i handlen.

Det er en god begynderkoral, som er let at have med at gøre.

Indimellem skifter Lobophytum korallerne ham. Mange tror at deres koral er ved at dø, fordi at den ser skidt ud i nogle dage, og skindet hænger i laser fra den, men dette er ikke tilfældet. Dette gør den fra tid til anden, for at skille sig af med alger og affald som har sat sig på korallen. Bagefter er korallen sundere end nogensinde før.

Lobophytum korallerne ses som direkte giftige. Lad være med at placere dem op ad stenkoraller, da de ofte vil slå disse ihjel. Man mener at Lobophytum korallerne har mere end 20 forskellige giftstoffer i sig.

En koral som Lobophytum arboreum vil man ofte se som bestykkelse for unger af damselfiskene.

Kilde:

Reef Secrets
Corals - A Quick Refernce Guide
Aquarium Corals - Selection, Husbandry, and Natural History
The Moderne Coral Reef Aquarium

Udseende

Farver
Brun, gulig, grøn, pink, creamfarvet.
Form
Lobophytum korallerne er tæt beslægtet med Sarcophyton korallerne. Derfor kan det til tider være svært at adskille dem fra hinanden, da kolonierne kan ligne hinanden. Begge er formet som paddehatte, men hos Lobophytum ligner toppen små fingre eller øreflipper.

Lobophytum har to typer polypper Autozooider og Siphonozooider.
Størrelse
Kan blive meget store. Nogle af dem over 1 meter i diameter.
Varianter
De mest almindelige varianter er Lobophytum crassum og Lobophytum pauciflorum. Man mener at der muligvis indtil videre er yderligere 43 arter som bør placeres i denne slægt.

-Lobophytum crassum:

Ligner mere at det er en "paddehat" med små ørefingner.

-Lobophytum pauciflorum:

Er den som man også kalder for Djævlens hånd. Det ligner at den har små fingre på selve "paddehatten".

Levested & vandkrav

Biotop
Den lever på koralrev på forholdsvis lavt vand. Ofte i tidevandsområder. Lobophytum pauciflorum ser man ofte i områder og konkurrence med stenkoraller, men den lever også andre steder.
Niveau
Den kan trives i alle niveauer i akvariet.
Min. temperatur
22
Max. temperatur
28
Min. pH
8.0
Max. pH
8.5
Min. KH
10
Max. KH
15
Cirkulation
Cirkulation til Lobophytum skal være medium til høj.
Belysning
Lobophytum er en af de læderkoraller som godt kan lide lys. Sørg derfor for medium til stærk belysning.
Min. akvarie
80-200

Adfærd & hold

Adfærd
Den er aggressiv, hvis den kommer for tæt på andre koraller.
Koloni
Kolonierne af Lobophytum er mellemstore, men den kan også ses i kæmpe kolonier. Nogle kolonier strækker sig over flere meter.
Foder
Den optager sin føde igennem sine Zoozantheller.

Formering & yngel

Formering
Lobophytum crassum og måske flere arter af Lobophytum er først kønsmodne, når at de er ca. 18 cm og ca. 2 år gamle. Så vidt det vides er alle polypper af samme koloni af samme køn.
Øvrigt om formering/deling
Lobophytum er meget nemme at lave fragmenter af. Man skærer et lille stykke af og sætter det fast på en levende sten.

Eller man kan sætte et lille stykke levende sten fast på siden af korallen, og efter nogle uger, så fjerner man stykket, og der vil nu været groet et lille stykke koral fast, som man så ligger i ikke alt for skarpt lys men stadig mod lyset.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.