Acanthurus japonicus

Saltvand, Fisk - Kirurgfisk

Generel beskrivelse

Denne fisk er en af de sværere kirurgarter, da den har let til at få hvide pletter oftest grundet ustabile vandværdier, så hvis du er nybegynder så vent lidt med denne.

Denne fisk er reefsafe, så længe den ikke er underernæret.

Kilder: Marine Fishes, af Scott W. Micael, litteratur af: Randall, John E. mfl.

Udseende

Farver
Dens hoved er som handelsnavnet antyder hvid, men dog kun fra øjet og ned til munden. Dens krop er brunlig med en gul kant langs ryg- og gatfinne og denne forsætter ud over haleroden. Dens finner er sorte, med en lys kant helt ude ved finnestrålerne. Halen er hvid og bliver blålig ud i mod halespidsen. (farverne kan variere en smule fra biotop til biotop)
Form
Den har en oval krop, med lange ryg og gatfinner. Øjet sidder højt og munden sidder som en lille snude.
Størrelse
18-21 cm.
Kønsforskel
I parringstiden bliver hannens farvedragt ofte meget udfarvet og farverne bliver ekstra forstærkede.

Levested & vandkrav

Biotop
I naturen lever Acanthurus japonicus i klare laguner og i lavvandede revområder.
Niveau
Denne fisk lever hovedsageligt bentonisk, da det er her den søger føde og skjul, hvis truet.
Min. temperatur
24
Max. temperatur
28
Min. pH
7.5
Max. pH
8.5
Min. KH
8
Max. KH
12
Belysning
Hvis det er muligt at hæve lysstyrken langsomt, vil fisken nemmere tilpasse sig. Den kan trives I al slags lys, når den er tilpasset.
Min. akvarie
200-400
Dekoration
Det er vigtigt, at der findes gode gemmesteder i stensætningen, da den de første par dage vil være sky, med tiden bliver den mere tryg og vil da komme frem. Gode gemmesteder øger chancen for at fisken ikke stresser og derfor hurtigere bliver afklimatiseret i dens nye hjem.
Reef-safe
Ikke altid

Adfærd & hold

Adfærd
Acanthurus japonicus er en af de mere rolige kirurgfisk man kan have i sit akvarium. For at undgå stress bør man ikke holde den sammen med artsfæller og mere aggressive kirurgarter, da dette ofte fører til voldsomme kampe imellem dem, medmindre akvariet er stort.
Social
Hvis man ønsker at holde mere end en, bør man købe dem som små og lade dem vokse op sammen. Med denne metode udviser langt de fleste kiruger mindre aggressioner overfor hinanden.
Foder
Denne fisk har brug for en varieret kost, hovedsageligt bestående af vegetabilsk føde. I naturen lever den af alger, som den også spiser I akvariet ? hvis dette er tilgængeligt. Af føde kan nævnes: noritang, spirulina, agurk, squash, salatblade, brokkoli, artemia, mfl. Hvis ikke der er tilgængelige alger i akvariet bør den fodres mindst tre gange dagligt.

Formering & yngel

Drægtighed
De fritflydende æg kan være måneder om at komme videre fra plankton-stadiet. Dette afhænger af temperatur, dagslystimer og fodermængde.
Ynglebiologi
Store grupper af fisk svømmer op over revet og når hunnerne gyder deres æg, befrugter hannerne disse. Derefter er æggene overladt til deres egen skæbne.
Første opdræt i DK
Ikke opdrættet i DK ifølge DAU.

Biologi

Biologi
Store grupper af fisk svømmer op over revet og når hunnerne gyder deres æg, befrugter hannerne disse. Derefter er æggene overladt til deres egen skæbne.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.