Acanthurus pyroferus
Saltvand, Fisk - Kirurgfisk
Generel beskrivelse
Dette er en af de lettere kirurger at have med at gøre. Dette skyldes bl.a. at Acanthurus pyroferus har en god tilpasningsevne i akvariet og derfor har den langt mindre risiko for at blive syg. Den er desuden også en af de mindre kirurger, der er i handlen og derfor mere egnet til det gennemsnitlige saltvandsakvarium. Så hvis man vil have en kirurg, som er lidt mindre kendt end f.eks. Zebrasoma flavescens er denne helt sikkert et kig værd.
Kilder: Marine Fishes, af Scott W. Micael, litteratur af: Randall, John E. Robert M. Fenner mfl.
Udseende
- Farver
- Denne art er svær at beskrive farver på, da der findes rigtig mange farvevarianter. Som ungfisk er de fleste af typerne gule, med grøn/gule finner. Som voksne variere farverne fra gul/sort over grå/sort til orange/sort, der findes sågar typer der har lodrette matorange striber. Fælles for disse arter er dog(som oftest) et hoved med en hvid stribe(ikke altid en stribe) fra øjet og ned til munden, gule bugfinner og en gul kant i det yderste af halen.
- Form
- Fisken har en oval krop, med lange ryg og gatfinner. Øjet sidder højt og munden sidder som en lille snude. Halefinnen har desuden ofte lange strålefinner.
- Størrelse
- 22-25 cm.
- Kønsforskel
- I parringstiden bliver hannens farvedragt ofte meget udfarvet og farverne bliver ekstra forstærkede.
Levested & vandkrav
- Biotop
- Rev biotop
- Niveau
- Denne fisk lever hovedsageligt bentonisk, da det er her den søger føde og skjul, hvis truet. Den er opserveret over bunden fra 4 til 60 meters dybde.
- Min. temperatur
- 24
- Max. temperatur
- 28
- Min. pH
- 7.5
- Max. pH
- 8.5
- Min. KH
- 8
- Max. KH
- 12
- Belysning
- Hvis det er muligt at hæve lysstyrken langsomt, vil fisken nemmere tilpasse sig. Den kan trives i al slags lys, når den er tilpasset.
- Min. akvarie
- 200-400
- Dekoration
- Acanthurus pyroferus har ikke nogen specielle krav til akvariedekoration, da den er relativ god til at tilpasse sig nye omgivelser. Det er dog at foretrække altid at have steder, hvor fisken kan søge skjul og tryghed, hvis den skulle blive skræmt, eller der forefindes mere aggressive fisk i akvariet.
- Reef-safe
- Ikke altid
Adfærd & hold
- Adfærd
- Acanthurus pyroferus er en meget fredelig kirurg, der ikke udviser nogen synderlige aggressioner mod andre kirurger. Man bør dog prøve at undgå at sætte den sammen med andre gule kirurger, da den ofte anser disse for konkurrenter.
- Social
- I naturen lever Acanthurus pyroferus i små flokke, men det bør undgås i hjemmeakvariet da de oftest ikke kan enes.
- Foder
- Denne fisk har brug for en varieret kost, hovedsageligt bestående af vegetabilsk føde. I naturen lever den af alger, som den også spiser i akvariet, hvis dette er tilgængeligt. Af føde kan nævnes: noritang, spirulina, agurk, squash, salatblade, brokkoli, artemia, mfl. Hvis ikke der er tilgængelige alger i akvariet, bør den fodres mindst tre gange dagligt.
Formering & yngel
- Drægtighed
- De fritflydende æg kan være måneder om at komme videre fra plankton-stadiet. Dette afhænger af temperatur, dagslystimer og fodermængde.
- Ynglebiologi
- Store grupper af fisk svømmer op over revet og når hunnerne gyder deres æg, befrugter hannerne disse. Derefter er æggene overladt til deres egen skæbne.
- Første opdræt i DK
- Ikke ifølge DAU.
Biologi
- Biologi
- Store grupper af fisk svømmer op over revet og når hunnerne gyder deres æg, befrugter hannerne disse. Derefter er æggene overladt til deres egen skæbne.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.