Sufflamen chrysopterus

Saltvand, Fisk - Aftrækkere

Generel beskrivelse

Ønsker man at have en aftrækker i sit ocean er denne aftrækker helt sikkert et kig værd grundet dens mere fredelige temperament og overkommelige størrelse, eneste minus er at den sjældent ses i handlen og derfor kan være svær at fremskaffe.

I lidt større akvarier er det sågar muligt at holde en flok af disse meget særegne og specielle fisk uden at aggressionerne løber af med dem. Her er det vigtigt at der er skjulesteder til dem alle sammen og at der ikke går meget aggressive fisk i akvariet.

Denne fisk spiser snegle og eremitcrebs og derfor bør der være tomme muslinger og sneglehuse i akvariet, dette gør at fiskene bider i disse og ikke i powerheads og lign. Og samtidig hjælper det med til at slide på deres tænder, da disse ellers kan blive for store og give fisken problemer med at tage føde til sig.

Hvis man ønsker en anden farvevariant kan man kigge på nogle af de andre Sufflamen aftrækkere, da deres adfærd og levemåde er ensformig på mange punkter.

Kilder: Marine Fishes, af Scott W. Micael, litteratur af: Randall, John E. mfl.

Udseende

Farver
Der findes flere farvevarianter, men fælles er at de har et gult halv-måneformet mønster lige bag øjet
Form
Oval og kraftig med ryg og gatfinne placeret langt tilbage på kroppen. Øjnene sidder højt på kroppen og munden forrest, hvor hovedet spidser til.
Størrelse
28-30 cm.
Kønsforskel
I parringstiden bliver hannens farvedragt ofte meget udfarvet og farverne bliver ekstra forstærkede.
Varianter
Der kan være variation i farverne alt afhængig af levested.

Levested & vandkrav

Biotop
Rev biotop. Lavvandede laguner.
Niveau
Hele akvariet.
Min. temperatur
22
Max. temperatur
27
Min. pH
7.5
Max. pH
8.5
Min. KH
8
Max. KH
12
Belysning
Lyset i akvariet bør være dæmpet, når man sætter denne fisk i akvariet. Dæmpet lys giver mindre stress.
Min. akvarie
400
Dekoration
Et akvarium med masser af svømmeplads og gerne skyggefulde skjulesteder.
Reef-safe
Nej

Adfærd & hold

Adfærd
Dette er en af de mest fredelige aftrækkere også når den bliver voksen, dermed ikke sagt at den ikke kan optræde aggressivt til tider! Hvis denne fisk ønskes i et akvarium med mere fredelige fisk bør denne fisk være den sidste man putter i akvariet.
Social
I naturen har denne han et stort territorium, hunnerne har flere mindre territorier indenfor dette. Denne kirurg kan holdes i flok med succes, hvis fiskene får lov at vokse op i akvariet sammen.
Foder
Denne fisk har brug for en alsidig kost bestående af kød. Dette kød kan være hakkede rejer, blæksprutte, musling eller fisk. Det er desuden en god ide at give den spirulina og vitaminberiget foder.

Formering & yngel

Drægtighed
Klækketiden er ca. 2-3 dage - men meget afhængig af vandtemperaturen.
Leg
Når hunnen er klar til parring graver hun et hul i sandet og legen finder sted her eller meget nært.
Ynglebiologi
Hunnen graver et hul i sandet, hvor hun opbevarer sine æg, efter de er befrugtede dækker hun dem nænsomt til med sand og blæser vand på dem for at undgå at de skimler. Både hannen og hunnen passer på æggene indtil de klækkes. Efter æggene er klækket er de overladt til sig selv.
Første opdræt i DK
Ikke opdrættet ifølge DAU.

Biologi

Biologi
Hunnen graver et hul i sandet, hvor hun opbevarer sine æg, efter de er befrugtede dækker hun dem nænsomt til med sand og blæser vand på dem for at undgå at de skimler. Både hannen og hunnen passer på

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.