Astraea tectum
Saltvand, Invertebrater - Snegle
Generel beskrivelse
Dette er for mange saltvandsakvarister verden over den mest brugte snegl. Grunden hertil er at denne meget fredelige art er hårdfør og ikke mindst spiser de kedelige brune alger i akvariet.
Bob Goemans anbefaler at man bør have 10-20 af disse snegle pr. 100 liter alt afhængig af hvor stærkt algerne i akvariet ellers bekæmpes.
Den store fordel ved denne snegl er at den ikke bliver så stor som mange af de andre snegle til akvariet og derfor når frem de fleste steder uden at vælte koraller og andet i akvariet.
Da disse snegle ofte indsamles i områder med tidevand er det muligt at de vil kravle op over overfladen på akvariet, dette er en naturlig ting for denne snegl og de finder selv tilbage i vandet. Man bør ikke putte dem tilbage i vandet da denne tørkeperiode er fysiologisk vigtig for sneglens trivsel.
Udseende
- Farver
- Farven er meget varierende fra hvid, til brun og endda lilla og lysegrøn.
- Form
- Formet som en rund pyreminde.
- Størrelse
- Op til 2,5 cm.
Levested & vandkrav
- Niveau
- Bunden
- Min. temperatur
- 22
- Max. temperatur
- 26
- Min. pH
- 8.0
- Max. pH
- 8.5
- Min. KH
- 8
- Max. KH
- 12
- Belysning
- Alt er muligt, men et højt lysniveau sikrer større mængder føde.
- Min. akvarie
- 5-20
- Reef-safe
- Ja
Adfærd & hold
- Adfærd
- Fredelig.
- Foder
- Spiser alger i akvariet, fodring af denne snegl er ikke nødvendig.
Formering & yngel
- Første opdræt i DK
- Ikke opdrættet ifølge DAU.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.