Pterapogon kauderni
Saltvand, Fisk - Kardinalfisk
Generel beskrivelse
I naturen er fisken kun udbredt i et lille område; det skyldes, at ungerne ikke har noget planktonstadie, men slippes ud i umiddelbar nærhed af forældrefiskene. Muligvis udryddelsestruet som følge af fangst til akvariehandlen.
Som akvariefisk hårdfør, smuk og interessant.
Udseende
- Farver
- Bundfarven er beige til grålig til grønlig, afhængig af fiskens humør samt belysningen. Herpå har fisken 4 sorte bånd, det ene helt ude på spidsen af hovedet. Desuden er der to sorte længdebånd på den bagerste del af fisken. Der er tynde hvide bånd langs kanterne af de sorte, og hvide prikker på bundfarven og i finnerne.
- Form
- Høj, fra siden let fladtrykt. Karakteristiske finneforlængelser, af begge rygfinner, halefinne, bug- og gatfinne. Øjnene er ret store.
- Størrelse
- 8 cm.
- Kønsforskel
- Ingen umiddelbar ydre kønsforskel, dog er hunnen rundere om bugen, når hun er med rogn. Når hannen mundruger æg/unger, er han også nem at genkende.
Levested & vandkrav
- Biotop
- Lever ofte på forholdsvis lavt vand, ned til 4,5 m dybde. Som regel findes den tæt ved kysten, over sand, småsten, søgræs, alger, mangrove og ved moler og lign. De ynder at skjule sig i stenkoraller, søanemoner (lejlighedsvis sammen med Klovnfisk), mangroverødder og piggene på søpindsvinet Diadema setosum.
- Niveau
- Mellemzonen. Står gerne stille i vandet.
- Min. temperatur
- 22
- Max. temperatur
- 26
- Min. pH
- 8.0
- Max. pH
- 8.5
- Min. KH
- 7
- Max. KH
- 12
- Belysning
- Lav til høj.
- Min. akvarie
- 150
- Dekoration
- Levende sten, der danner huler den kan søge tilflugt i.
- Reef-safe
- Ja
Adfærd & hold
- Adfærd
- Fredelig overfor andre arter fisk, undtagen når hannen mundruger; så kan hunnen finde på at jage andre fisk væk. Bør kun holdes sammen med andre fredelige fisk, da de nemt kan blive mobbet af mere aggresive arter.
- Social
- Lever i naturen i flok. Det kan dog være risikabelt at holde den som sådan i andet end store akvarier. I mindre akvarier vil der ofte ske det, at et par (eller nogle gange en enkelt fisk) skiller sig ud og jager de andre, til de til sidst dør af sult og stress.
- Foder
- Stort set altædende. Tager allerhelst levende foder, men kan også nemt vænnes til tørfoder.
Formering & yngel
- Drægtighed
- Hannen mundruger æg, og også ungerne, når de klækkes, i ca 30 dage. Han tager ikke føde til sig imens. Kuldene er ret små, da æggene er store.
- Leg
- Fiskene, især hunnen, ryster sig for at indlede legen. De svømmer parallelt og ryster sig på skift. Hunnen lægger æggene, som hannen straks tager i munden. Leger i naturen gerne omkring fuldmåne.
- Ynglebiologi
- Hanlig mundruger.
- Første opdræt i DK
- Poul Andersen, 1999.
Biologi
- Biologi
- Hanlig mundruger.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.