Zebrasoma flavescens
Saltvand, Fisk - Kirurgfisk
Generel beskrivelse
Kirurger har nemt ved at få hvide pletter. Især hvis vandkvaliteten ikke er i top. Den gule kirurg er dog blandt de mest hårdføre kirurger. Nogle forfattere skriver at den ikke er 100% reefsafe.
Kilder: Nick Dakin; Complete Encyclopedia of the Saltwater Aquarium.
Nielsen & Fosså; Reef secrets. Fishbase.org.
Udseende
- Farver
- Gul over hele kroppen. Det er sjældent man finder en fisk der kun består af en enkelt farve uden andre farvetegninger.
- Form
- Kirurgen har fået sit navn fordi de har et ben ved haleroden der ligner en skalpel. Skalpellen bruges i magtkampe og til forsvar. Fisken har en oval krop med øjnene højt placeret. Den har en lang snude der er meget effektiv til at græsse alger med.
- Størrelse
- 15 til 20 cm. Ofte ikke mere end 15 cm. i akvariet.
- Kønsforskel
- I parringstiden bliver hannerne normalt mørkere i farven. Størrelsen på fisken antyder ikke hvilket køn fisken har. Nogle gange er hannen størst, og andre gange er det hunnen.
- Varianter
- Zebrasoma xanthurum (Lilla kirurg) og Zebra scopas (Brun kirurg). De ligner i kropsbygning og er lige som den gule kirurg gode algeædere. De er selvstændige arter.
Levested & vandkrav
- Biotop
- Koralrev
- Niveau
- Alle zoner
- Min. temperatur
- 24
- Max. temperatur
- 28
- Min. pH
- 7.5
- Max. pH
- 8.5
- Min. KH
- 8
- Max. KH
- 12
- Belysning
- Medium
- Min. akvarie
- 200-400
- Dekoration
- Kræver god svømmeplads og så skal der være sten med alger på.
- Reef-safe
- Ja
Adfærd & hold
- Adfærd
- Fredelig over for arter som den ikke opfatter som konkurrenter til føden. Den kan være aggressiv overfor arter der også græsser alger, som fx andre kirurger. Men det er ikke sikkert den er det. Man plejer at sige at man kun holder et individ pr. akvarium medmindre man har et stort akvarium. Hellere 5 fisk sammen end kun 2 så agressioner deles ud på flere individer.
- Social
- I naturen svømmer de i store flokke bl.a. når de gyder. I vores akvarier bør den holdes enkeltvis medmindre akvariet er stort. Er akvariet stort, så kan man holde en stime og det vil være tydeligt at denne fisk fra naturens side er en flokfisk. I Naturen svømmer de rundt i flokke ved koralrevet. Hvis en ny fisk introduceres i akvariet (især hvis det er samme art), så kan kirurgen være aggressiv. Små fisk kan slippe med en advarsel mens større fisk kan blive angrebet med skalpellen. Skalpellen er ikke så farlig hos de unge fisk som hos de store.
- Foder
- Alger, tørfoder med alger, salatblade, agurk, squash, broccoli etc. Alger er en så vigtig ingrediens for fisken at den ikke bør introduceres til et algefrit akvarium. Er der få alger, så skal fisken helst fodres flere gange dagligt. I akvariet kan man opleve at de også begynder at tage frostfoder og levende foder som fx mysis, artemia og krill. Det er et tegn på at de har tilpasset sig til akvariet.
Formering & yngel
- Drægtighed
- De fritflydende æg kan være måneder om at komme videre fra plankton-stadiet.
- Leg
- Hannen bliver mørkere i farven ved parring.
- Ynglebiologi
- Fisken svømmer i flok hvor den parre sig og gyder frit.
- Første opdræt i DK
- Ikke opdrættet
Biologi
- Biologi
- Fisken svømmer i flok hvor den parre sig og gyder frit.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.