Pære til lampe

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

stone — 10. oktober 2009, 06:00

Hejsa

Jeg har købt et 40 liters akvarie hvor jeg vil have lidt fisk og planter i. Det skal IKKE være et bonsai eller planteakvarie.

Vil høre hvad jeg skal bruge af pære for at planterne overlever. Denne lampe jeg har til brug er en lampe hvori der sidder en alm. pære.

Håber I kan hjælpe mig 😉

Hilsen Steen

chris2500dk — 10. oktober 2009, 08:02

Sådan en fætter her kunne være en mulighed http://elvvs.dk/category.2263.article.19047

stone — 11. oktober 2009, 15:39

Man skal ikke bruge en bestemt plantepære eller hvad?????

Vil man kunne bruge en sparepære?? Skal det bare være en pære på 20 watt eller??

Villads — 11. oktober 2009, 16:57

Den pære som #2 foreslår er rigtig god.
Den er kold hvid og 20 watt er nok til et 40 l.

Jeg har selv et 55l med 23 watt over.Det er fint lyst.

Læg mærke til farvekoden 860 som betyder at lyset er 6000 kelvin.
De alm. spareprærer du kan købe rundt omkring er alle farve 827 som er et lummert gult lys,som kun få fisk ser godt ud under.

10nnitus — 11. oktober 2009, 16:57

http://frostlight.com/lyskilder-paerer-82/krystalpaerer-230/

johnny9900 — 11. oktober 2009, 18:04

http://www.akvarieplanter.dk/forum/viewtopic.php?t=3633#30736

Tror han har fået den lampe han skulle bruge

Ullits — 11. oktober 2009, 18:05

#4 det kan godt være du ser den som lummergul Villads, men lad være at give folk det indtryk at det er for st sige det lige ud pisse grimt lys, for det er bestemt ikke sådan planterne ser på det, snarere tværtimod, du får sådan set ikke noget bedre lys til planter end farve 827, i gamle dage brugte man betegnelsen varmt hvid om den farve hvilket jeg bedre synes om, lummer er i mine øren en nedgøring af den farve lys og det synes jeg er synd og skam da, det som sagt er kanon lys til planter...
Dagens lille opstød, men jeg ser det ofte nævnt på den måde og jeg synes det er en skam hvis det afholder nogen fra at investere i det lys..
men du har ret i at det ikke vil give fiskene den rette farve, men gør de andre farver det... er der nogen der ved noget om hvordan fisk opfatter lys... vi har en tendens til at vælge ud fra hvad vi synes der ser godt ud og det er måske ikke i alle henseender særlig smart, det er det i det mindste ikke med hensyn til planterne...😎

Villads — 11. oktober 2009, 18:56

Joh men jeg synes jo netop det er et grimt lys Ullitz.
Jeg ved godt at planterne har det godt med det og jeg er også begyndt at tage det med i mine svar når jeg synes det er passende.Det er nu bare sådan at ligesom de færreste går op i guppyer på samme måde som jeg er det også de færreste der går op i planter som dig.
Problemet med farve 827 er at det er så rødt(gult for de som ikke kender det tekniske sprog her) at de blå og grønne farver ser meget dårligt ud på fiskene,og de farver er jo netop vigtige i rigtig mange fisk.
Når man så kun skal have en pære eller et rør over akvariet og i øvrigt ikke er plantespecialist,så synes jeg 827 er et meget dårligt valg og at 860 og 865 er særdeles gode.Hvor mange planter der kan klare sig godt under de to sidste ved jeg ikke men der er dog nok til at man kan få et pænt grønt akvarium op at køre.

Jeg beskæftiger mig ikke med om fisken synes om farven kun om jeg gør. ;-)

Ullits — 12. oktober 2009, 03:13

det er også iorden Villads, at man har en personlig opfattelse af lyset, men når du skriver lummer foran er det meget negativt ladet og det giver et indtryk af at det er meget dårligt lys... hvilket det så ikke er i den henseende til planterne...

til modsætning kan jeg da sige at jeg kender flere, der absolut ikke vil have andet lys, da de er helt vilde med den varme tone disse rør giver...
det mest optimale er at man kombinerer disse rør, hvis man ikke synes om farven, man kan også vælge at købe et rør der er bredspektret og indeholder det hele, men så taler vi også om nogle andre priser... 😉

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.