Trådalger på stub

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

chriis — 3. oktober 2009, 16:03

Hej
Jeg døjer for tiden med trådalger i mit akvarie, men har læst en del debatter herinde omkring emnet, så tror jeg er nogenlunde rustet til at bekæmpe det 🙂 mit problem er bare at der er alger på mine stubbe jeg har i akvariet. Er der noget jeg kan gøre for at komme af med algerne på dem? Evt. koge dem, lade dem tørre ud, eller ...???

Håber der er nogle der kan hjælpe mig *rødmer*

mummimor — 3. oktober 2009, 16:05

Chriis prøv lige at få nogle billeder lagt ind,her på siden det vil hjælpe enormt meget.😀

chriis — 3. oktober 2009, 16:29







ved godt de ikke er så gode, men mit kamera havde svært ved at fokusere gennem glasset. håber dog alligevel man kan se noget på dem. har også lagt nogle ind af de planter hvor de sidder på.

Bruger #680200 — 3. oktober 2009, 16:37

Umiddelbart er det ikke nemt at se på billederne, men det ser ud til at det IKKE er trådalger!

chriis — 3. oktober 2009, 16:40

det er nogle lange tråde, op til ca. 8 cm. de sidder stort set over det hele.. har lige skiftet vandet i dag, så prøvede at "plukke" nogle af dem af. derfor ser de måske ikke så lange ud.. jeg vil forsøge at mørklægge mit akvarie i nogle dage, men fiskene skal vel stadig have mad, ikk?

Bruger #680200 — 3. oktober 2009, 16:45

Trådalger er som spindelsvæv mellem alle planter/rødder, meget lysegrønt og op til 30-50 cm lange eller mere, Trækker du i en ende følger de med som en lang tråd, du kan vikle dem op omkring en blomsterpind!

Ritiki — 3. oktober 2009, 16:49

Hi Chris
dit problem er højst sandsynligt at du ikke har et co2 anlæg det betyder at dine planter ikke kan optage den næring der er i vandet og dermed giver du gode vækst betingelser for algevækst.

hvis du vil vide mere om bekæmpelse af alger og god balance ligger alle svarene på denne side

http://www.akvarieplanter.dk/

folk inde på den side er ekstremt hjælpsomme og disse mennesker har gjort alge bekæmpelse til en livs stil, så tjek den 🙂

Bruger #680200 — 3. oktober 2009, 16:58

#7 Det er ikke nødvendigt med Co2 for at få de mest almindelige planter til at gro! Co2 tilføres til mere krævende/vansklige planter! Hvis man holder sig til de mest nøjsomme planter er det helt unødvendigt med Co2.

Ritiki — 3. oktober 2009, 17:25

Morten:
det er rigtigt at nøjsomme planter sagtens kan vokse i et akvarie uden co2 men hvis der ikke er en balance mellem nærings stofferne i vandet vil der komme utilsigtet algevækst alger kan ikke helt undgås men med den beskrivelse der ligger vil det ikke vare længe før trådalgerne blive supelreret med pensel alger.

co2 er med til at holde den balance rigtig så du kan undgå opblomstring af alger dermed vil jeg ikke sige at co2 løser alle problemer men det er et skridt på vejen, det handler om at skabe balance og det kan man ikke hvis der ikke tilføres co2, den øverste af de planter der er i hans akvarie er ikke en nøjsom plante og det er den hammerslåede heller ikke.

for at undgå alger er det vigtigt at de planter man har i sit akvarie kan vokse så hurtigt at de tager næringen fra algerne så de ikke tager overhånd.

jeg kan kun sige at efter jeg har undersøgt de ting som der bliver skrevet om på det link jeg har lagt ind er mit akvarie blevet væsentligt nemmere at holde det er jo ikke kun fiskene der er levende det er hele akvariet.... men tjek linket der er mange gode råd også for os der er mest til fisk 🙂

Ullits — 3. oktober 2009, 21:26

Endnu een der er faldet for den forherligelse der er af Co2 i forhold til alger på diverse udenlandske sites og akvarieplanter.dk,
det er simpelthen forkert at betragte Co2 som GUD i den sammenhæng, Co2 er ikke vigtigere end så mange andre parametre, der skal være på plads i akvariet ... En anden floskel er at der skal en specialrettet indsats til for at komme hver enkelt alge til livs i akvarriet og det er simpelthen ikke korrekt, de fleste alger kan trækkes ind under samme kattegori og bekæmpes på samme måde, med nogle ganske få undtagelser...
disse 5 parametre der skal rettes specielt hensyn til er omtalt og beskrevet på min hjemmeside, der er link herunder og menupunktet hedder Alger ...

henrik21 — 4. oktober 2009, 01:46

undskyld låner lige tråden hvad er hedder de her alger der er her på den trærod og hvad er de kommet af

Bruger #687873 — 4. oktober 2009, 06:00

Jeg kommer til at tænke på noget Cladophora-halløjsa på billedet i #11 - men gætvæk er det 🙂 Men smukt er det!

Villads — 4. oktober 2009, 07:01

Hvis det kun en på roden du har de trådalger kan du bare tage den op og skrubbe den ren og evt. give den en tur i ovnen ved 150 grader.Så er den algefri.

Hvor er de smukke Henrik. Pas godt på dem.Du får dem sikkert kun denne ene gang i livet.

Villads — 4. oktober 2009, 07:04

Christel du går sikkert for tæt på med dit kamera.Ryk baglæns og tag en serie i forskellig afstand,så får du nok nogle skarpe skud.

henrik21 — 4. oktober 2009, 07:44

Hej Villads
Tak for de pæne ord nej jeg har ikkke tænkt mig at fjerne ds jeg også synes det ser godt ud
Hilsen Henrik

Ritiki — 4. oktober 2009, 09:32

#10 jeg synes du har en rigtig flot hjemme side og besøger den jævnligt og har gjort det i et par måneder, vil da lige sige at vi ikke er uenige, læs mit indlæg igen, samtidigt vil jeg da lige sige at du er en af årsagerne til at jeg har investeret i et co2 anlæg netop ud fra det du selv skriver på din hjemmeside.
med et co2 anlæg er det væsentligt sikrer at tilsætte kulstof end med de andre kemiske metoder som du beskriver (min opfattelse)
Men SUPER SUPER SIDE du har lavet og jeg vil da fortsat anvende den. 🙂
Citat: C (Carbon, Karbon, Kulstof)

Kulstof er bredt anvendt i mange forskellige sammenhænge og er et af de vigtigste elementer som byggesten i mange materialer som f.eks. diamanter, stenkul ,brunkul, aktivt kul, grafit til blyanter, elektriske modstande og som energikilde på kraftvarmeværker og flere andre områder.Kulstof anvendes af alle levende organismer som et basis bygge-modul og plantens tørstof indhold består af op til 40-50 procent af dette stof. Som mængde, er kulstof det vigtigste element i plantens behov for gødning. Planten optager kulstof fra kuldioxid(CO2), som nedbrydes til ilt(O2) og kulstof igennem fotosyntesen.Selv om planter har brug for ilt og kulstof, er den mængde ilt, som kræves i forhold til kulstof langt mindre, så det meste af ilten bliver afgivet af planten som luftbobler fra bladene.I dag, er der så også den mulighed at tilføre kulstof i form af Easy Carbo, som er Gluteraldehyd, et giftigt stof, som bruges til desinfektion i bl.a. landbrug, sygehusvæsnet og tilsat rengøringsmidler, malinger, toiletpapir, læbestift, kosmetik osv. Gluteraldehyd, omdannes til et brugbart kulstof så snart det tilsættes vand og vil kunne optages af planterne direkte, Easy Carbo er en meget meget tynd opløsning, som tilsættes akvariet, men uanset, skal man ikke tilsætte det udover det anbefalede antal milliliter, da det ellers kan have den modsatte effekt af det ønskede… mit indtryk er at Easy Carbo tilsat sammen med ægte Co2, er en rigtig god kombination, da det giver planterne mulighed for at optage kulstof på mere end én måde!Da Easy Carbo også har en halveringstid, skal man holde sig for øje, at det er vigtigt at man husker sine vandskift, da der ellers let kan ophobes Easy Carbo i langt højere koncentrationer, som på den måde kan skade dine planter eller i yderste konsekvens kan slå dem ihjel(halveringstiden er forskellig under henholdsvis anaerobe og aerobe forhold).Den nævnte boble-effekt, har jeg aldrig set optræde i forbindelse med tilsætning af Easy Carbo, formentlig fordi, gluteraldehyd ikke er bundet med noget O2.

Ullits — 4. oktober 2009, 12:37

#11 det er formentlig en grøn skæg alge... de kan også ofte optræde samtidig med penselalger og kan have forskellige farver...

#16 Tak for roserne ang. hjemmesiden, ja, det skulle netop være et mål med den at kunne give nogle oplysninger der gerne skulle være til hjælp!
Co2 er jeg stor tilhænger af eller som minimum de andre former der er på markedet for at tilføre Co2, Co2 er vigtigt, men det har en tendens til diverse steder, som beskrevet at blive noget forherliget også med hensyn til at være en form for vidundermiddel i denne forbindelse.... men det kan lige så nemt være en af de andre faktorer der ikke er på plads og jeg vil da vove den påstand at det i mindst lige så mange tilfælde og sikkert flere er mangel på en fornuftig tilsætning af markrogødning og den sidste del er så i de fleste tilfælde mangel på cirkulation...
så jeg tror bestemt heller ikke vi er uenige, du fangede mig bare på det ben hvor jeg er lidt på tværs af det man mest møder på internettet og fora i rådgivning omkring alger...
For jeg har da selv oplevet masser af gange at døje med alger til trods for at der er tilsat rigeligt med co2, så det kan skam sagtens lade sig gøre at have algeproblemer selvom den side af sagen er fuldt og helt tilgode set;)

Ritiki — 7. oktober 2009, 10:53

#17 Enig 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.