apistogramma sammen med guppyer?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

c sørensen — 13. september 2009, 08:50

Jeg har nu skilt mig af med min enlige kribensishun og istedet fået en nijsseni han til min hun. Men er nu blevet lidt i tvivl, hvad jeg egentlig gør.
Nijsseni går i 54L og viejita i 112L. Kan guppyerne gå i 112L med viejita eller i 54L med nijsseni? Har nogen erfaring med det?

Mit viejita par går pt. sammen med skakbrætcichlide og et par sommerfuglecichlide + maller. Men jeg ved ikke, hvordan de har det med guppyer og deres haler?

kenter — 13. september 2009, 10:15

Som jeg kender dem, skulle der ikke være nogen problemer med nogen af dem.... Jeg har ikke oplevet at de spiser haler... Bare pas på ikke at overfylde.... og husk godt med gemmesteder i form at rødder og lign. i din 112. Hvis der kommer yngel kan pladsen meget let blive trang

c sørensen — 13. september 2009, 14:54

#2 Nijssen'en synes jeg også virker meget fredelig overfor andre. Viejita'en er også fredelig, bare det ikke er en art, der ligner ham selv (går ikke med agazissi, har vi prøvet). Viejitaen har lidt mere temperament, men er ikke agressiv hos os.

vi har pt. guppyerne gående sammen med kamfisk (fredelig kortfinnet). Men vil gerne have nijsseni parret deri istedet for kampfisk. Altså nijsseni sammen med de 9 guppyer i 54L. Nijsseni'en er jo fredelig. Vi vil bare ikke have guppyernes haler ødelagt. Vi har et par meget flotte guppyhanner. Bevidst har vi fisk sammen med guppyerne, der holder bestanden nede. Hvis vi vil have yngel til at overleve, tager vi en guppyhun i yngleakvarie og lader hende føde der for derefter at flytte hende tilbage (har pt. 27 unger gående på den måde). Dette netop for at undgå overbefolkning. Og det er lidt nemmere at styre i 54L end 112L. Derfor vil vi helst have guppyerne i 54L.

Jeg tror vi prøver med Nijsseni først i 54L. Går det ikke, smider vi guppyerne i 112L med viejita'en. Og så krydser vi fingre for deres haler!!!

Men hvis andre har erfaring med disse apisto'er sammen med guppyer, vil jeg meget gerne høre det.

c sørensen — 16. september 2009, 10:02

hhhmmmmm Det har gået fint med Nijsseni hannen sammen med guppyerne indtil i går ved første fodring. Der åd han halen totalt på 1 guppyhan og halvt på en anden han. Ved næste fodring startede jagten på guppyerne - både hanner og hunner - samt Nijsseni hunnen (som gemte sig bag pumpen). Så var det slut! Han røg i skammekrogen, dvs. i det akvarie, der står og venter på mundrugere (der havde jeg ellers midlertidigt sat kamphan+hun, men de røg tilbage til guppyerne, hvor de altid har gået i fred og fordragelighed. Så det gør de nu igen - bette imbellis).

Meningen var ellers, at jeg skulle have købt et par Nijsseni hunner mere, så de kunne parre sig ud. Men lige pt. ved jeg ikke helt, hvad jeg synes. Jeg har i hvertfald konkluderet, at han ikke kan gå i 54L sammen med 9 guppyer, når der skal fodres.

Mit alternativ er at droppe Nijssenihannen. Eller putte ham tilbage igen (og flytte kampfiskene igen) og smide guppyerne i 112L. Men det vil jeg egentlig nødigt, da jeg synes det er nemmere at styrre at få holde øje med hunnerne i forhold til yngel, når de er i 54L. Og de trives der ret godt.
Men jeg tør ikke smide Nijsseni hannen i 112L sammen med Viejita hannen. Det er ellers en flot stor og overhovedet ikke sky Nijsseni han. Ellers er det ny balje til ham og nogle hunner. Men så kan vi jo blive ved..............................

Nijsseni hunnen var glad for at få fred for ham. Det gik ellers ret fint med dem inden, de viste interesse. Men det kan jo selvfølgelig komme igen.

Engang imellem giver det store bekymringer at have med små dyr at gøre!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

c sørensen — 26. oktober 2009, 13:30

I forbindelse med jeg (nok) har besluttet at skille mig af med sejlfinnemolly (pga. hans ustyrlige opførsel!!), så overvejer jeg at sætte mit apistogramma Viejita par tilbage i 112L (de går pt. i 54L, men har været i 112L tidligere. viejita hannen kunne bare ikke li sejlfinnemolly hannen).
I 112L går guppyer og kampfisk. Kampfiskene vil jeg så flytte til 54L. Dvs. Viejita'ene skal ga sammen med lidt guppyer og maller i 112L. Der er mange gemmesteder i form at huler og rødder.

Har nogen erfaring med viejita sammen med guppy'er?

Jeg gider ikke prøve, hvis det alligevel er dødsdømt fra starten 😉

c sørensen — 26. oktober 2009, 16:47

viejita parret er lidt over 1 år gamle og altså kønsmodne - fik ikke lige skrevevet tidligere. De lægger æg med mellemrum men regner ikke med at der bliver noget ud af dem pga. ph-værdi. Men de er flotte og ikke sky. De har oprindeligt gået i 112L - og jeg vil gerne have dem der tilbage. Men det afhænger af, om de kan gå med guppyerne.

Nogen der har prøvet det eller har erfaringer?

Midtjylland — 26. oktober 2009, 17:00

Der står i artsbeskrivelsen at hannerne kan være meget aggressive, også uden for yngleperioderne.

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Apistogramma_viejita

Så hvis dine nijsseni viste aggressivitet overfor dine guppyer kan der også godt blive et problem med viejta. Dog er der jo noget mere plads til guppyerne i et 112 liter, så man kan jo ikke sige noget med sikkerhed før det bliver prøvet.
Personligt ville jeg prøve med apistogramma og kun et par guppy hanner i starten. Hvis hannen er slem med dem er der ingen grund til også at putte resten i.

c sørensen — 27. oktober 2009, 09:17

Har tænkt samme tanke. Måske prøve at sætte en gammel guppyhan ned til viejitaen i 54L, hvor han er nu.

Skal lige sige, at min Nijsseni han var meget gal! Jagtede selv pansermallerne. Jeg måtte fjerne ham, da han var ved at tage livet at Nijsseni hunnen. Jeg har ham ikke mere. Men det var også i 54L.

Min Viejita han har ikke vist særlig meget temperament. Det har været mere roligt. Han har gået sammen med (i 112 L) sommerfuglecichlider, skakbrætcichlider, vejrål, corydoras, ancistrus og nu neon i 54L uden problemer. Til at starte med fik min forhandler bildt mig ind, at jeg godt kunne have et par agassizii sammen med viejita. Det kunne jeg ikke. Der satte han agassizii hannen på porten, han måtte kun bo ved pumpen. Men jagtede ham ikke. Hunnen var ok. Men de mindede også meget om ham selv. Har haft en nijsseni hun (og i ganske kort tid en lille han) der også uden problemer.
Da min sejlfinnemolly han kom i, blev han dog forvist til et hjørne. Han blev ikke jagtet, blev bare holdt i hjørnet. Men mollyen var også stor - 10cm - og meget aktiv.

Men jeg er mest bange for mine orange guppyer - fordi farven ligner mere ham selv.

Jeg gider bare ikke flytte ham i 112L for at skulle pille ham op igen - så skal akvariet nærmest tømmes for indhold for at kunne fange en cichlide deri!

Midtjylland — 27. oktober 2009, 09:43

[citat]Jeg gider bare ikke flytte ham i 112L for at skulle pille ham op igen - så skal akvariet nærmest tømmes for indhold for at kunne fange en cichlide deri![/citat]

Så lad være.

c sørensen — 27. oktober 2009, 11:07

#9 ja det kan jeg selvfølgelig. Men jeg ville nu bare gerne have dem derover, hvor der er lidt mere plads. Og sandbund. Der er mørk bund, hvor de går nu, og jeg synes ikke, man ser farverne så meget som på sandbund.

Og jeg tror et eller andet sted ikke, der vil blive de store problemer. Men hvis nu nogen havde erfaring med guppyer og viejita sammen og de kunne sige - "der er ingen problemer" - eller "det skal du ikke gøre, det går ikke". Så var der lidt mere en retningssnor.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.