Labidochromis caeruleus - hvor mange og hvad med maller?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

c sørensen — 2. september 2009, 09:32

Jeg overvejer at opstarte et artsakvarie med denne flotte cichlide. Jeg har læst om arten både her på siden og andre steder og kan se, at hannerne ikke er terratorielle. Vil det sige, at de ikke danner par men parrer sig vilkårligt? Og der dermed godt kan være flere hanner i samme akvarie uden problemer? Sidste spørgsmål - hvordan har de det med ancistrus og evt. pansermaller? Det er nok mest ancistrus, der vil være aktuelt.

Mr.Frog — 2. september 2009, 10:16

Hvilken størrelse akvarie er det ?

barelidtbedre — 2. september 2009, 10:19

Kender ikke meget til afrikanerne, men pansermaller og ancistrus, er det ikke sydamerikaner, så det ville være mindre heldigt for artsakvarie

Mr.Frog — 2. september 2009, 10:30

#1
Dvs at hannerne ikke slås ret meget indbyrdes.
De skal holdes i et biotop, hvor der kun er cichlider.

c sørensen — 2. september 2009, 10:49

størrelsen på akvariet er ikke afgjort endnu - men så lille som muligt. Evt. bare en lille flok på 4 stykker - hvor stort akvarie kræver de? - evt. kun 1 han og 3 hunner, hvis det giver mere ro - eller er det fint med 2-2?

#3 Jo mallerne er sydamerikanere og de andre Malawier (afrikanere). Men jeg synes bare, at ancistrus er uundværlige. Det er måske bare min holdning. Og kan de gå der, så er det sådan set ok for mig, at de ikke er fra samme sted/biotop. Jeg betragter dem mere som "rengører" end en del af biotopen. Men selvfølgelig er de ikke en nødvendighed. Jeg har bare et par stykker, der kunne komme i, hvis det var.

kenter — 2. september 2009, 11:07

Hvis det er Malawier, vil de jo gerne have noget hårdt van.. Og ancistrus vil gerne have lidt blødere vand... De vil ikke helt passe til på den måde... det samme med pansermaller... De elsker blødt vand

malawicarsten — 2. september 2009, 11:07

Et akvarie til Malawi bør ikke være under 200 liter ellers ender det galt = de dræber hinanden

c sørensen — 2. september 2009, 11:14

#6 Ja det ved jeg. Men jeg synes ikke, at ancistrus er særlig sarte. Mallerne vil jeg nu nok heller ikke synes, skal der i.

#7 Gælder det også disse? Jeg synes ikke helt, det er det, jeg har læst om dem. Men ok nogen gange passer virkeligheden ikke helt med det, man læser om. Så det kan godt være, det ikke skal være dem alligevel. Jeg skal ikke have et 200L.

MieHee — 2. september 2009, 11:44

#8 Jeg har selv prøvet at have mbuna i et 180 L akvarie, fordi jeg tænkte at det jo nok lige kunne gå... Men det kunne det altså ikke. Efter kun en måned kunne jeg ikke holde ud at se på det længere. Selvom de caeruleus jeg havde var ungfisk, var de allerede så aggressive, at de tævede løs på hinanden hele tiden. Det blev så sådan at der kun var en stor han man kunne se i akvariet, da alle de andre af frygt havde klemt sig sammen omme bag ved pumpen. Og det var altså hverken flot eller harmonisk at se på....

Så jeg vil ligesom de andre såde sig til at finde købe et 200L+, eller finde en anden fisk at holde. 🙂

malawicarsten — 2. september 2009, 12:22

#8

Et godt råd herfra:
BTN back to nature bøgerne og en stor den af artsbeskrivelserne her på siden angående Malawi - literstørrelserne er ALT for lille!

c sørensen — 3. september 2009, 09:27

#Det er netop de bøger, jeg har kigget i + andre steder. Men jeg har droppet dem igen. Måske en gang med tiden...... Lige nu nøjes jeg med dem, jeg har og omlægger et af de små akvarier i stedet.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.