Opbevaring af planter i ca. 3 uger uden akvarie...

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

NielsL — 29. august 2009, 00:18

Hej 🙂

Jeg har lige solgt mit 300 liters Diamant akvarium og bestilt et 530 liters Akvastabil 😀
Fisk, snegle og rejer er midlertidigt i mit 85 liters som heldigvis var tomt inden, men som alligevel nu er overfyldt 🙁

Planterne fra mit 300 liters har jeg pakket i poser og stillet et mørkt sted.
Men kan de holde i 3 uger på den måde? Eller hvad skal jeg gøre med dem?
Er der nogen som har en idé eller erfaringer med lignende?

Mvh
Niels

jery — 29. august 2009, 00:25

Der er mange fiduser, men nedenstående virker fint for mig:
jeg sætter planterne i en hvid spand i udestuen, så de får så meget lys som muligt. Tilsætter lidt AquaSafe, hvis der er Cryptocoryner imellem. Tilsætter et meget lille skvat gødning. Kører lige en hånd gennem vandet en gang om dagen. Skifter vand i spanden en gang om ugen.
På denne måde holder jeg alle mine overskudsplanter, til de får nye hjem, samt nye planter for at få fat på så mange snegle som muligt.
På denne årstid er der selvfølgelig lidt høj temperatur, om vinteren står de ved 19 gr.

Ullits — 29. august 2009, 00:41

jo, køligere du kan opbevare dem jo bedre men helst frostfrit... og lad for guds skyld være med at stille dem i direkte sol....

NielsL — 29. august 2009, 01:40

Jeg har som sagt puttet dem i poser og til sidst i en sort sæk. Kan de opbevares sådan i 3 uger? Eller skal de have vand?

Ullits — 29. august 2009, 02:30

du kan ikke afskærme dem for lys i 3 uger, det klarer de ikke, og det gør du i sort plast sæk..

gør som Jery skrev til dig, men uden direkte sol og så køligt som muligt... det sætter plantens processer ned til et minimum, men lys skal de have ellers klarer de den ikke i 3 uger...

NielsL — 29. august 2009, 22:07

Hej og tak for svarene. Vil det sige at jeg f.eks. kan sætte dem i mit brændeskur. Det er åbent, så de vil bare få dagslys og den temp. der nu er.

Ullits — 29. august 2009, 22:37

ja, det kan du fint, smid dem bare i en murerbalje eller to og så sørg for at de ikke står i direkte sol... en lille pumpe af en slags til at cirkulere vandet ville været godt ....

NielsL — 29. august 2009, 23:59

Jeg har ikke lige en ekstra pumpe. Tænkte at gøre som Jerry gør...køre hånden igennmem vandet et par gange om dagen.

Men kan jeg ikke lade dem stå i poser i en uges tid først, det kan de jo klare ved forsendelse f.eks. og så sætte dem i vand indtil min nye balje kommer.

Mr.Frog — 30. august 2009, 03:05

#8
Når de har stået i en pose i 5-6 dage, så trænger de til at blive plantet. Hvis du så giver dem en tur i en spand i 2 uger, så er det altså hård kost for dem og du kan ikke regne med at de har det godt bagefter. Når først rådningsprocessen er startet, så går det stærkt, når de står i de forhold der.
3 uger er ret længe for dem i forvejen.

Ullits — 31. august 2009, 04:32

jo, det kan du godt, men de har bedre af at være i vandet og holder sig friskere på den måde.... uanset skal de være godt fugtige og holdes kølige...

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.