Forsøg med EasyCarbo og Rødlerskugler

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Midtjylland — 12. august 2009, 14:23

I sin tid indrettede jeg mit 128 liter akvarie med planter som ikke krævede så meget for at kunne trives: sværdplanter, javabregner og forskellige anubias. Jeg har ikke brugt gødning i nogen form pånær JBL kugler til sværdplanterne (hvilket ikke har haft den store effekt), men alligevel har der været en okay vækst, især hos javabregnerne, og den store anubias har endda blomstret denne sommer...

Nå, men det korte af det lange er at jeg godt kunne tænke mig et endnu grønnere akvarium, hvor der kommer nye skud i en jævn strøm, og hvor sværdplanternes blade bliver store og grønne. Jeg læste om andre som havde haft gode erfaringer med EasyCarbo så derfor har jeg investeret i det, samt købt rødlers-kugler til sværdplanternes rødder af Ullits for at give dem et ekstra pift.

Jeg placerede rødlers-kugler ved sværdplanterne i går aftes og her til morgen hældte jeg den første dosis EasyCarbo i akvariet... EasyCarboen skulle give resultater inden for et par uger. Min startdosering er 2,5 ml. hver morgen, hvilket jeg vil køre med i en uge og så tage det op til revurdering.

Udover dette vil jeg i forbindelse med mine vandskift hver anden uge hælde 10 ml. Tropica Plantenæring i akvariet. Det næste vandskifte er dog først den 23. august, så indtil da ser vi hvad EasyCarboen og Rødlers-kuglerne kan gøre i fællesskab. :-)

Her er akvariet, som det så ud i går aftes:



Nu må jeg se hvad der sker. :-)

Stinchen — 12. august 2009, 15:34

Ifølge Ullits og andre planteeksperter - og sund fornuft - er det bedre at dele de 10 ml. Tropica op, så du ligeledes doserer den hver dag ligesom du gør med EasyCarboen.

Mvh Stinchen

barelidtbedre — 12. august 2009, 16:26

Hej Midtjylland

Hvad er det for grene du har i toppen af din tank

Med frejdige hilsner
Torben

Midtjylland — 12. august 2009, 16:35

# 3

Hej, Torben.

Det er Troldhasselgrene. :-)

Ullits — 12. august 2009, 16:35

det er sådan set KUN dine echinodorus(sværdplanter) der vil nyde godt af rødlerskuglerne, både anubis og microsorum henter deres gødningsstoffer i vandet...
så som minimum tilførsel i vandet skal du bruge Tropicas Aquacare +, da den indeholder visse makrostoffer til forskel fra den der bare hedder Aquacare som udelukkende er mikrogødning...
spørgsmålet vil så altid være om det er tilstrækeligt fordi såvidt jeg lige husker, så er det kun nitrat og fosfat der er en smule i i plus udgaven....
hvis du f.eks. mangler både kalium og magnesium i vandet, så har du i princippet ikke den store gevinst ved at anvende den gødning... det er det der er så håbløst med de gødninger, man får ikke det hele med samt at meget vigtige næringsstoffer mangler for planterne...
både kalium og magnesium er meget vigtige byggesten for planterne og noget af det de bruger allermest af.... fosfat er i de fleste tilfælde et meget meget lille behov i forhold til de andre...
jeg vil tro at du sagtens kan have både anubias og microsorum kørende med den gødning, men jeg er meget i tvivl om du vil tilføre tilstrækkeligt med kalium til din sværdplante... den har simpelthen behov for at få kalium og magnesium nok... ellers bliver bladene gullige og kan også ofte få brune pletter der på et eller andet tidspunkt bliver bløde og nærmest smelter...
så det skal du lige holde dig for øje...

og det er korrekt ... med den nævnte tilførsel daglig....tilfør gødning en times tid inden lyset tændes, så det kan nå at komme rundt i hele akvariet inden planternes fotosyntese bliver sat igang af lyset....

barelidtbedre — 12. august 2009, 16:36

Hej Midtjylland
Tager du barken af grenene først
takker for det hurtige svar

Midtjylland — 12. august 2009, 16:38

# 2

Ja. Hvis nu der ikke sker noget i løbet af den første uge kunne det godt være en mulighed også at give en dosis Tropica hver dag.

:-)

Midtjylland — 12. august 2009, 16:41

# 6

Har kun ladet dem tørre godt og derefter skyllet skidtet af med lunkent vand, og så i akvariet. Rødderne har det rødlige skær pga. lysstofrøret over dem. Jeg er rigtig glad for effekten. :-)

Midtjylland — 12. august 2009, 16:56

# 5

Hej Jørn,

Er helt med på at rødler-kuglerne kun hjælper sværdplanterne. Den sværdplante jeg har stående til venstre groede i min tidligere opsætning helt op til overfladen og skød nye blade hele tiden. Dengang tilførte jeg en smule Tropica én gang om ugen, og den var rigtig stor og flot.

Nu på sin nye plads er den gået helt i stå, tror måske det er en kombination af sandlag (dog med 2/3 grus lige under den) i bunden og en placering lidt længere væk fra lyset. Nu må vi se hvad der sker den næste uge, mens jeg kun bruger Rødlers-kuglerne. Ved at vente med Tropicaen kan jeg også illustrere hvad de kan klare uden supplement. :-)

Jeg tilførte gødningen 1 time før jeg tændte for lyset i morges, da jeg vist havde opfanget det i en af dine tråde. :-) Hvorfor er det lige at det er det bedste tidspunkt?

Ullits — 12. august 2009, 18:20

tilsætning af gødningen en time før lyset kommer på, skal kun sikre at gødningen er fordelt rundt i hele akvariet inden de for alvor går igang med at bruge af det... så på den måde er man ret sikker på at gødningen er tilgængelig når de starter dagen for alle planterne i akvariet...
rødlerskuglerne reducerer i stor udstækning behovet for tilførsel af mikrogødning, men planter som netop anubias og microsorum samt div. flydeplanter henter stort set al deres næring direkte fra vandet, så noget skal der være tilsted...
samtidig er entilførsel med til også at "genoplade" rødleret, hvis det da kan optage mere mikronæring... så det er en god ide at tilføre lidt...

jery — 13. august 2009, 00:55

Indlæg 9, 11 og 12 slettet på trådopretters anmodning, da de var fejlplacerede.

Midtjylland — 20. august 2009, 19:38

I går morges, efter at have kørt udelukkende med 2.5 ml. EasyCarbo i en uge, besluttede jeg mig for også at tilsætte 2 ml. Tropica plantenæring hver dag. Forventer ikke de store forandringer før om en uges tid, men jeg synes dog at mine planter er begyndt at se grønnere og sundere ud. Men det kan selvfølgelig være ønsketænkning. :-)

Rødlers-kuglerne virker helt sikkert. I den første uge er sværdplanten til venstre begyndt at skyde nye blade med kortere intervaller end før, så der har jeg hvert fald fået fat i et effektivt produkt. Nu håber jeg bare at de enkelte blade på sværdplanten ville vokse sig så store som de gjorde dengang jeg havde grus i stedet for sand. Jeg er næsten sikker på at underlaget gør en forskel...Der er måske andre som har noget erfaring med det?

Ullits — 20. august 2009, 20:12

jeg vil blive meget forbløffet hvis den ikke om et par måneder er vokset ud af akvariet;)

dog stadig med det forbehold at din makrogødning ikke slår til..

Midtjylland — 20. august 2009, 20:23

Jeg deler din optimisme, Jørn. :-)

Hvis dine forsøg hos akvarister i det ganske land bliver en succes skal jeg være den første til at investere i dine produkter, når jeg kommer op i en sjovere akvariestørrelse. 😉

Regner også med at investere i noget aluminiumstape til mine reflektorer, hvilket forhåbentlig også kan gøre en positiv forskel for sværdplanterne. De ark der oprindeligt var med akvariet er nærmest gået helt i opløsning, og mit akvarie får altså ikke ret meget lys ude i siderne...

Ullits — 22. august 2009, 00:11

netop det er også problemet med de fleste start sæt, for lidt lys i sider og bag til...

så kan du godt begynde at skrabe penge sammen 😎

nej, jeg forventer et rigtig godt resultat med undtagelse af et par af stederne, men sådan er det når det er et universal produkt, så kan man ikke ramme alle med et godt resultat, men jeg forventer dog generelt at det vil gå endda rigtig godt...
det er selvfølgelig ikke og kan ikke være det så godt som det er at få beregnet gødning lige til ens egne forhold...
men jeg vil anse et resultat omkring de 90 procent for at være rigtig godt, altså med gode resultater...
men nu må tiden vise udfaldet... testen starter i løbet af næste uge... så går jeg ud fra at de forskellige deltager selv følger op her, med deres resultater, jeg har da set at der er lavet en eller flere tråde... så mon ikke i får chancen for at følge med i udviklingen.. men der går hvertfald 14 dage før der begynder at ske noget hos den enkelte og nogle starter helt forfra...

Midtjylland — 25. august 2009, 21:05

Efter to uger med diverse gødningsprodukter synes jeg helt klart at mit akvarie er blevet mere frodigt at kigge på:

Sådan ser det ud her til aften:




Her har jeg snydt lidt med kontrasten:




Så jeg er godt tilfreds med det foreløbige resultat. :-)

redep — 25. august 2009, 22:41

Det ser flot ud...! Jeg er en af dem der skal være med i Jørn´s gødningstest, og jeg glæder mig til at komme i gang... Jeg starter et 54 liters op helt fra bunden og så med en anden lampe så der kan komme ordentligt lys... Men spændende at følge det projekt...

Anita — 25. august 2009, 22:54

#19

Der er da sket noget godt med planterne, det er tydeligt at se

Midtjylland — 26. august 2009, 09:31

# 21

Tak, Anita. :-)

Jeg vil dog sige, at billederne ikke rigtig yder det retfærdighed. Men jeg synes dog godt at man kan se, at der er kommet en del nye blade på anubiaserne og at bladene ser sundere ud.

Min Pistia vokser også igen efter kun at have eksisteret som tusinder af små blade i et pænt stykke tid. :-)

Midtjylland — 26. august 2009, 09:34

# 20

Tak, Peder. :-)

Ja, det bliver spændende at se resultaterne af Jørns gødning rundt omkring. Hvorfor nogle planter skal du have i dit 54 liter?

redep — 26. august 2009, 12:44

#23

Jeg skal have den her liste i...

Bacopa Australis 1 potte

Myriophyllum Mattogrossense 1 potte

Cryptocoryne Undulata "Broad Leaves" 1 potte

Hemianthus Callitrichoides "Cuba" 2 potter

Hygrophilia Polysperma Rosanervig 1 potte

Echinodorus Quadrocostatus Xingu 1 potte

Og en plante som Jørn sender med som han følger specielt meget med i hvordan gror...

Midtjylland — 26. august 2009, 12:50

# 24

Det er et fedt projekt. Kan du nøjes med ét lysstofrør? Kunne være rart hvis man kunne holde de lidt mere besværlige planter i et startersæt bare ved at bruge Jørns gødning.

redep — 26. august 2009, 13:08

Jeg har bestilt den her lampe http://www.saltvandsbutikken.dk/product_info.php?cPath=45_40_47&products_id=95)

Nu håber jeg bare den snart kommer så jeg kan få købt et par andre rør der er bedre til planterne...

Midtjylland — 29. august 2009, 09:42

Her er lige en film som jeg optog i går aftes. Den giver måske et lidt bedre indtryk af det hele. :-)

Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.

Ullits — 29. august 2009, 15:15

De der yderste grimme blade på Echinodorus, kan du godt nappe af helt nede ved basis.... de er anløbne og gullige og har tendens til brunfarvning... de blade er kasseret af planten og kan være med til at give alger.. planten bruger dem ikke mere så væk med dem, det giver også flere kræfter til rådighed for planten til den ny vækst...
umiddelbart synes jeg også at den står så langt tilbage at den måske lige får lidt nok lys....

Midtjylland — 29. august 2009, 15:24

# 28

Har den ihvertfald mistænkt for at få for lidt lys. Den har tidligere været placeret tættere på midten lidt længere bagude hvor den var dobbelt så stor. Det ser også ud til at den skyder masser af nye blade, men at de ikke når at blive så store før de får huller og bliver gullige. Jeg vil da prøve at klippe alle de grimme blade helt ned, som du foreslår, så. :-)

Havde også tænkt på om det var min ancistrusmalle som gnasker i sværdplantens blade og dermed hjælper nedbrydningsprocessen på vej?

Ullits — 29. august 2009, 15:39

ancistrus kan godt finde på at lave en hel del ravage især på sværdplanter, det er deres foretrukne "salat"...

som tidligere beskrevet, så er netop startsættene meget dårligt hjulpet med lys i siderne, bagerste hjørner og i det hele taget bagtil ...
planterne skal bruge lys af en vis intensitet, og kvalitet for at kunne virke på grund af at fotosyntesen kræver en del energi...

at bladene bliver gullige tyder på mangel i makro området, formentlig kalium... men det kan også være magnesium, det er ikke til at sige uden at der kommer nogle vandværdier på bordet... magnesium blokerer for både kalium og jern optaget i planten hvis det mangler....

det var det jeg skrev til dig tidligere at jeg havde nogle tvivl om det slog til... hvis du mangler de stoffer, så kan planten sådan set ikke udnytte at du fodrer den med rødlerskugler, for har du brugt min opskrift til det, så er der næring til sådan en i 2-3 kugler til flere mdr....

når du napper bladene af, så skal der min. være 3 stk. tilbage....

Midtjylland — 29. august 2009, 15:45

Siden jeg ikke har et algeproblem mere, kan det være min ancistrus skal sættes til salg. 😀

Da sværdplanten tidligere har været enorm er jeg sikker på at det er mere lys den mangler. Jeg må se om det føromtalte alufolie kan hjælpe, og hvis ikke det er tilfældet, må jeg se om den kan flyttes uden at jeg ødelægger indretningen, og så må jeg igang med napningen.

Takker, Jørn. :-)

Ullits — 29. august 2009, 16:30

velbekomme 😉

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.