Flydeplanter der kan tåle cirkulation i overfladen

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

lyhnelaas — 5. august 2009, 11:04

Hejsa 🙂

Ved I hvilke flydeplanter der kan tåle en middelstærk cirkulation i overfladen? Kunne nemlig godt tænke mig et par dværg guramier..... Jeg har forresten bundfilter.

Venlig hilsen Mille

Bruger #687873 — 5. august 2009, 13:13

Flydeplanten Limnobium laevigatum kan du fint bruge... Men dine kommende dværgguramier vil blive glade, hvis du tager et stykke fiskeline og spænder stramt ud mellem 2 sugekopper, du sætter i vandets overflade, og placerer flydeplanterne i det lille "aflukke", f.eks. et hjørne. Så har hannen et stabilt sted at lave sin skumrede 🙂

Bruger #687873 — 5. august 2009, 13:19

Mille - jeg kiggede lige i din profil 🙂 Hvis det er i dit 38L du påtænker at flytte dværgguramier ind, synes jeg, du skal overveje det én gang til... Colisa lalia hannen kan være ret voldsom mod hunnen - ja, faktisk kan du let risikere at rende ind i en vranten han, der slår konen ihjel! I stedet kan du f.eks. se på Trichogaster chuna (honning-gurami)! De er fredelige, smukke og søde og kan vist liiige akkurat klemmes ned i dine 38L 🙂

lyhnelaas — 5. august 2009, 18:11

Tak for forslagene!

Jeg havde også tænkt på, hvordan jeg skulle klare hannen/hunnen-problemet... Det er jo rigtigt at det vil blive svært for hunnen at få fred i så småt et akvarie.... Men jeg tænkte på om man bare kunne holde to hunner, og ingen han?

Og ideen med at spænde flydeplanterne op er rigtig god 🙂 Tak for det.

Bruger #687873 — 5. august 2009, 18:56

Hmm... 2 hunner udelukkende... tja, det ved jeg faktisk ikke, det har jeg aldrig prøvet 🙂 Men jeg synes måske nok, det kunne gå hen og blive lidt kedeligt? Det er selvfølgelig en smagssag, ved jeg godt... Man kan opleve, hvis man holder 2 hunner og 1 han, at hunnerne tager nogle "kampe", hvor det ender med at den ene bliver total-domineret, og får et lidt ynkeligt liv som syndebuk og tæskebold. Men man kan da gætte på, at det kun er i tilfælde af tilstedeværelse af 1 han? Vi håber lige, andre kommer forbi med erfaring på området.

Du synes ikke om mit forslag med et honninggurami-par? De er ellers skide søde, kan jeg sige dig 🙂 På ét eller andet tidspunkt skal jeg helt sikkert selv have sådan nogle...

lyhnelaas — 5. august 2009, 19:09

Jo, jeg syntes helt klart om det. Det eneste problem er, at jeg ikke har set dem hos nogle forhandlere i mit område... Men hvis jeg finder dem, vil jeg helt klart købe dem...

Bruger #687873 — 5. august 2009, 19:19

OK - ja, det er selvfølgelig liiige en detalje 😉 Men honningguramier er pænt almindelige i butikkerne, så måske du bare er nødt til at have lidt tålmodighed... selvom - det har man jo ikke rigtigt, når man nu gerne vil igang!

lyhnelaas — 5. august 2009, 19:21

🙂

Thomas C — 5. august 2009, 20:30

jeg mener ikke at der er noget problem i at have 2 hunner og ingen han .... men 1 han til 1 hun når det drejer sig om guramier er en rigtig skidt ide ... for gurami-hanner er temmeligt PIGEGLAD for at sige det mildt 😛 og han vil meget nemt kunne stresse hunnen ihjel ... hvor 1 han til 2 hunner vil være langt bedre ... eller som du selv siger 2 hunner.

påtænker du dog at sætte dem i et 38L akvarie ville jeg dog overveje det en ekstra gang for det er lige lille nok til dem ... de vil gerne have noget plads at kunne røre sig på men smatidig også noget hvor de kan gemme sig godt i ... og det vil nok være lidt svært i det akvarie .... men en dejlig og hyggelig fisk er det helt klart ... mine har givet mig MEGET glæde og fornøjelse 🙂

lyhnelaas — 5. august 2009, 21:49

Jeg vil se hvordan jeg kan indrette det, og hvis det ikke virker, finder jeg noget andet at putte i.... Men tak for det 🙂

lyhnelaas — 6. august 2009, 12:31

Hejsa 🙂

Ville bare lige skrive, at jeg har fundet honnigguramier! Men det ser ud til at de kun har hunner, men er ikke sikker 🙂
Og har købt noget Hornblad som flydeplante... Det var den eneste slags flydeplante de havde, i tre forskellige butikker...

Emil89 — 6. august 2009, 13:47

Du kan som regel få butikkerne til at skaffe lige præsis den plante du gerne vil ha' fra et stort katalog. Bare til næste gang 😉

lyhnelaas — 6. august 2009, 14:09

Nice 🙂 Det vil jeg gøre 🙂

Thomas C — 6. august 2009, 14:39

honning guramier kan godt være svære at se forskel på .. specielt når de er små ... men generelt kan du se på rygfinnen .. hvis den er rund i enden er det en hun, er den lidt større og skarp i kanten er det en han 🙂

Bruger #687873 — 6. august 2009, 14:53

Jamen, halløjsa! Det gik jo da både hurtigt, nemt og smertefrit! Tillykke med dem, Mille - jeg håber, du bliver glad for dem 🙂 Er de ikke også bare super søde? Hornblad er en aldeles udmærket plante, selvom den ganske vist ikke er en direkte flydende én af slagsen. Men med "fiskesnorogsugekopper" kan du sagtens holde den på plads - om ikke andet, så indtil der dukker andre flydeplanter op 🙂

lyhnelaas — 8. august 2009, 13:17

Nu har jeg jo købt hornblad, men det ser ikke ud til at de kan holde til varmen fra lampen, som sidder rimlig tæt på overfladen. Så har i nogle forslag til en plante der kan?

Venlig hilsen Mille

lyhnelaas — 8. august 2009, 13:28

Eller evt. en plante der vokser sig lang og har stænglerne liggende og flyde?

Park — 8. august 2009, 13:46

Hej Mille,

jeg har lige skrevet i din anden tråd, men jeg har også nogle Pistia stratiotes du kunne få, hvis det er noget? 😉

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.