Gødning til Akvarie: Hvad er bedst?. Fast, flydende eller begge dele?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
LoddiDK — 22. juli 2009, 15:31
Jeg er ved at starte mit første planteakvarie op. Syntes personlig selv, der findes et hav af muligheder indenfor gødning til akvarier. Man kan købe så mange forskellige mærker over nettet, at jeg er blevet helt forvirret. Jeg kan ikke længere selv vurdere, om det er bedst med fast eller flydende gødning. 😐
Hvad har i personligt gode erfaringer med?
Hilsen Charlotte
Ullits — 22. juli 2009, 16:31
der er 3 typer gødning der er behov for...
makro gødning
mikro gødning
og hvis du har planter der har rødder i bundlaget så også bundlagsgødning...
makrogødningen tilfører visse stoffer som er det planterne har absolut mest brug for, desværre er det ofte en mangelvare i de gødninger der udbydes i forretningerne.
mikrogødning er det planterne har mindst brug for ... derfor har de også ofte betegnelsen sporstoffer... de skal nærmest kun være tilstede i meget meget små mængder, desværre er det så også dem der er mest af i de gødninger der sælges i forretningerne....
så kort og godt man kan ikke købe en optimal gødning i en universal udgave..
bundlagsgødning er hovedsagelig mikrogødning der er bundet i ler, ler har fantastiske egenskaber til netop at binde disse stoffer og virker på den måde som gødningsdepot til de planter der har rødder i bundlaget... så har du sådanne er det et must..
hertil kommer så det der ofte ikke bliver betragtet som et gødningsstof, men er det... det er co2 eller kulstof...
det kan tilføres enten som co2 eller som flydende kulstofkilde i form af f.eks. easy carbo...
omkring gødning og plantedyrkning, kan du læse meget mere på min hjemmeside... der er link herunder....
gian — 22. juli 2009, 17:58
Jeg er selv meget interesseret i mine planter som, jeg går lige så meget op i at holde i live, som fiskene!
Jeg ved dog ikke hvad de alle hedder (endnu). Jeg tilfører gødning, jern og co2.
Co2 er både i flydende form og via såden en sprayflaske, hvor jeg manuelt fylder en beholder op.
Er dog ikke helt klar over den rette dosering af spray-metoden!! Vandet optager jo selv og jeg fylder så beholderen med et tryk på flasken!
Jeg mangler bundgødning og har set på din opskrift - det bliver jeg jo nok nødt til at prøve at lave 🙂
Jeg er temmelig ny i "faget" og vil blot takke dig for en informativ web-side 🙂
mvh og god sommer
Ullits — 22. juli 2009, 19:30
det med at fylde en beholder med co2 er som regel helt utilstrækkeligt og tilfører altså i og for sig for lidt co2 til planterne...
med hensyn til gødning, så vil en ren jerngødning oftest være spild af penge, da der som regel er masser af jern i universalgødningerne...jern er en del af mikrogødningen...
gian — 22. juli 2009, 19:40
Godt så - jeg må forbi dit site igen og GRANSKE dine ord nøje for så at finde ud af hved jeg gør.......mine planter gror nu super fint 🙂
Ullits — 22. juli 2009, 19:45
men ellers kan du investere i en dropchecker/permanent-tester(kært barn har mange navne), den vil løbende sladre om dit co2 indhold... der er en indikatorvæske i som skifter farve, dog et par timer forsinket, fra blå som er utilstrækkeligt til grønt som er perfekt niveau og til gul som er for meget..
anvender man en Kh4 standard væske sammen med indikator væsken i denne tester, så vil skiftet til grønt ske når man har 30 ppm eller mg/l co2 i sit vand... dette niveau anses for at være optimalt for planterne...
gian — 23. juli 2009, 11:12
Mon du i en pm lige ville linke til sådan en dropchecker 🙂
Har lige fundet den 😉
Park — 23. juli 2009, 23:44
Gitte, tag oz et kig på akvarieplanter.dk;)
Ullits — 24. juli 2009, 00:25
LoddiDK — 25. juli 2009, 11:45
Park: Har været inde på akvarieplanter.dk. Er der en "fast" person derinde som forhandler gødning?
Ullits — 27. juli 2009, 02:35
phaa — 27. juli 2009, 09:16
Ullits — 27. juli 2009, 09:41
potteplante gødning er fyldt med ammonium og urea, som er decideret giftigt for alt levende i akvariet....
endvidere er forholdet i gødningen lavet til planter der har et emerst liv og ikke submerst... så det passer ikke til akvariet og kan meget nemt give nogle uhensigtsmæssigheder som alge opblomstringer og den slags...
LoddiDK — 27. juli 2009, 11:07
Ang billed: Ja, det er en dejlig shar pei hvalp på nu 12 uger. Hvorfor da? :-)
Ullits — 27. juli 2009, 23:51
Med hensyn til dit akvarium Charlotte så ligger det på grænsen til hvor jeg vil sige at det vil være en god ide at investere i et rigtigt co2 anlæg... det løber også nemt op i 2500,- kr. til gengæld har man så også anlæg forever nærmest...
så det er nok mere et spørgsmål om man ligesom ved at man vil blive ved med det, eller man er sikker på at man vil bevare interessen og evt. måske på et tidspunkt udvide til større akvarier, for så er det selvfølgelig en investering med perspektiv...
med hensyn til sukker og gær, så kommer det mere an på hvilke materialer man vælger at bruge og sørge for at det er tæt .. helt tæt ellers fiser der meget meget nemt noget co2 ved siden af... samt om man er indstillet på at sætte noget nyt igang mindst hver 10ende dag, jeg tror aldrig jeg har haft noget til at køre længere og på det tidspunkt er blandingen egentlig brændt godt af ...
det kommer rigtig meget an på hvilken temperatur det står i, jo højere temperatur jo mere co2 bliver afgivet, men jo kortere holder den...
jeg ved godt at der er mange der eksperimenterer med at finde den ultimative blanding, men så har man også brugt mange timer eller dage på at finde ud af at man måskehøjst får det til at køre en dag eller to mere, det synes jeg ikke er besværet værd...
men sætter man noget op, er det en god ide at køre med to flasker med en såkaldt vaskeflaske imellem, så kan man skifte eller sætte en ny til løbende og på den måde dør forsyningen af co2 ikke ud, skulle behovet være der kan man sætte flere flasker til... det der er vigtigt i sammenhængen, er at man får lavet et system der er stabilt altså er stabil med tilføring af co2... det må ikke stå og svinge .... hvis det gør det resulterer det i at planterne er ovenud den ene dag og måske helt nede den næste... det bliver de syge af for at sige det populært... der kommer på den måde let til at opstå mangelsymptomer hos planterne og når det sker kommer man også meget nemt til at døje med alger....
det andet må vi hellere tage over pb eller mail... man må ikke handle i trådene...
LoddiDK — 28. juli 2009, 12:21
Ang hunden, så er det bare en skøn race. Jeg har ventet i 2 år for, at få min hund, så har fået sat mig ordentlig ind i tingene. Det er ikke en race man ser ofte herhjemme. Forleden aften blev jeg stoppet af politiet, da jeg var ude at lufte hende. Det viste sig, at den ene politimand var vildt interesseret i shar peier, men konen vil ikke have sådan én, da hun synes den er grim 😛. Håber jeg får nogle gode år med min shar pei 🙂
Ullits — 29. juli 2009, 02:40
ja, det blev aldrig til noget med shar pei, det blev ulvehunden istedet dengang... men såvidt jeg husker så skulle shar'en også være en utrolig god famliehund... og hvem kan både få hund og bil i et... det kan man ved shar pei, for den kommer jo til at ligne Michelin manden .. sådan henad vejen.. 😉
du giver bare lyd Charlotte..
Park — 29. juli 2009, 10:43
Du kan sagtens lave en gaeroploesning, der holder i 3 til 4 uger, hvis du laver den ordentlig!!! 😉
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.