Planter i bowle

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Amanton — 3. juni 2009, 20:13

Hej,

Jeg passer en kampfisk for en ven. Jeg fik den for ca en md siden. Den var temmelig bleg og ikke rigtig i hopla da jeg fik den. så jeg syntes at den skulle have det lidt godet nu den skulle på ferie. Så gik turen til fiskehandleren og der fik jeg anbefalet at den skulle have nogle sovende bakterier og så spurgte jeg om den skulle have lidt grønt at kigge på. Det lød som en god ide fik jeg at vide og så for jeg hjem og lavede en lille skov i bowlen. Jeg investerede også i et par sten så jeg kunne lave lidt huler til den. Det så bare flot ud og Flobbe som han hedder skummede løs. Mit problem er nu at planterne nærmest rådner, selvom jeg tager dem op et par gange om ugen og skyller den og forøvrigt gør mit bedste for at holde bowlen og vandet rent.

Kan det overhovedet lade sig gøre at have planter i en bowle?

Har selv fået rigtig meget mod på at få et akvarie med kuglefisk. Kan de overhovedet gå sammen med andre fisk?

Super side med rigtig mange gode råd.

Tak for hjælpen, Amanton.

Neque — 3. juni 2009, 20:18

Afhængigt af hvilke planter du har købt har de jo brug for lys for at overleve. Det skriver du ikke noget om at de får.

Ann-Louise — 3. juni 2009, 20:20

Jeg tror lidt gødning kan gøre underværker .... og rigeligt med lys (ikke direkte sol) men om der må komme gødning i, uden cirkulation ved jeg faktisk ikke, men hvorfor ikke?!

Mener at kuglefisk kan være ret voldsomme (mine veninder havde en som vist var ret vild)

phaa — 3. juni 2009, 20:31

hmmmm, det lyder lidt besynderligt at vaske planterne et par gange om ugen... Der er nok mange årsager til at planterne rådner: forkert temperatur og for megen bevægelse.... Mange af de planter man køber fordi de ser pæne ud, er meget sarte. Smid de planter ud, og gå ned til en dyrehandler og bed om at få nogle der er svære at slå ihjel, vandpest eller valisneria fx.
Nå, ja nu du alligevel er der i dyrehandlen, så køb dog et rigtigt lille akvarium så Flobbe kan få nogle damefisk til selskab.... det lyder som om det lige vil være sagen, og der er ikke plads til den slags i sådan en bowle...

Mr.Frog — 3. juni 2009, 21:16

#4
Vallisneria i en bowle, det duer altså ikke 😀

Mr.Frog — 3. juni 2009, 21:22

#1
Du har ret i at det faktist er lidt af et problem at have planter i en bowle. Grunden er at der som regel ikke er cirkulation og lys nok i en bowle, derfor rådner eller smelter planterne væk.
Der findes nogle få planter du kan bruge, men regn ikke med de lever evigt i en bowle, du kan dog være heldig at få det til at lykkedes. Du kan feks bruge en Anubia eller algekugler. Du kan ikke bruge stængelplanter som vallisneria.

Det er meget vigtigt at fodre ekstremt lidt i en bowle, for at få det til at fungere nogenlunde problemfrit.

Amanton — 3. juni 2009, 21:38

Altså det der med at købe et akvarie dur nok ikke da det ikke er min fisk. Men det var også derfor jeg prøvede at gøre bowlen lidt mere "spændende". Den får nok ikke nok lys der hvor den står. Jeg må afsted til dyrhandlen og få noget der er svært at tage livet af.

Jeg fodrer ham med levede foder og der lader han til at være ret glad for. Har også fåer noget frosset med, men det ligge bare på bunden og han spiser det ikke:(

Jeg har faktisk en anubia, den skyder med nye blade i bunden men den eksisterende blade bliver brune og slatne.

Mr.Frog — 3. juni 2009, 21:59

#7
Planter kan godt finde på at lukke nogle af bladene ned og skyde samtidig, dette er ikke unormalt.
Jeg ville holde mig til de planter jeg nævnte tidligere, altså algekugler og anubia indtil videre.
Der vil næsten altid komme grimme eller defekte blade på planter, dem fjerner du bare løbende. Blade der er gennemhullede af snegle fjernes også efter behov.
I mine nanoakvarier/bowler, sparer jeg altid på lystiden, så virker det til at være lidt nemmere at holde.
Jeg ville ikke bruge flydende gødning i så små akvarier, men gerne noget vandbehandlingsmiddel, som flydende filtermedia (feks. New Aqua Life eller Easy life flydende filtermedium) istedet for at bruge de der sovende bakterier, for de bruges normalt kun i nystartede akvarier.

Ullits — 4. juni 2009, 02:12

jeg kan med min bedste vilje ikke se hvad det er der skulle hindre at man ikke kan have planter i en bovle... folk dyrker dem jo også i glasrør, meget små nano-akvarier og deslige, det er et spørgsmål om at finde nogle anvendelige planter til formålet, som ikke lukker det hele af og både flydeplanter og små stængelplanter, der nappes kan holdes i en pasende højde... samt pogostemon helferi, glossostigma osv...
spørgsmålet er om man vil give dem de forhold som der skal til for at planterne kan trives, da bovlen netop ikke er ret stor, kan et forholdsvis beskedent lys over tilføre en hel del energi til planterne, og så er det altså bare et spørgsmål om at få gødet op på de rigtig niveauer, så vil de stortrives også i en bovle...

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.