Hjælp - hvad mangler mine planter

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Fdmar — 29. maj 2009, 15:34

Hejsa

Jeg har et 530l akvarie som er monteret med 4 x 80 watt T5 rør og som dagligt får tilført HappyCabon efter producentens foreskrifter...

Men alligevel er mine planter begyndt at vise tegn på mangel på et eller andet. Gider I hjælpe med en analyse af hvad nedenstående 3 mangler skyldes:


Bladene på den plante ser gule ud i kanten, men pænere ind mod midten af planten.
Tror det er en stricta-plante


Her er min sværdplante. Den er for ca. 8 dage siden flytte fra mit lille 112 liters til den nuværende placering i mit 530 l. Den er som det ses på billedet begyndt at få "huller" i bladene og tendens til gule bladspidser.



Sidste "problem-plante" er denne Echinodorus macrophyllus som står meget flot i stort set alle blade på nær dette ene blad som hverken er nyeste skud på stammen eller det modsatte - men det er meget mere gult en de øvrige og har nogle rødlige mønstrer som det måske kan anes på billedet....


Jeg håber I kan give nogle råd om hvad jeg kan og bør gøre og meget gerne i et sprog så jeg kan "følge med" - jeg er absolut akvarie-Amatør på nybegynder niveau og vil derfor gerne have det forklaret til mit "plan"...😛


På forhånd tak

Mvh.

René

Ullits — 29. maj 2009, 15:58

det er typisk gødningsmangel, på faktisk alle leder...
det kan være magnesium der mangler, det blokerer for optagelsen af kalium og jern hvis det mangler..
det kan være kalium alene...
og så skal du for alt i verden have tilført noget rødler i bunden hos dine echinodorus... det er noget af det mest sultne i planteverdenen, de bruger utrolig meget næring fra bunden..
magnesium mangel resulterer som oftest i at der bliver huller i bladene, og det bliver normalt helt blødt og kan faktisk nærmest smelte væk...
du skal have gjort noget ret hurtigt ellers vil du næsten med garanti også komme til at døje med alger... da disse mangler gør at planterne begynder at flytte næringsstoffer fra gamle blade til ny vækst og så står de gamle blade tilbage kasserede og lækker næringsstoffer direkte ud i vandet og det er guf for alger...

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.