Hvad skal der i det her akvarie?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Formel A — 20. april 2009, 21:23

Ja, så kom man til at gøre det igen... Fik ved et tilfælde en stor pose bregner forærende, så måtte jo finde et sted at gøre af dem.... Så ned hos den lokale og købe endnu en glasbox... Det kom der det her ud af....








Hvad synes I der skal I af fisk? Kan ikke rigtig helt finde ud af hvad der passer ind...kom med nogle forslag.... 🙂

Formel A — 20. april 2009, 21:24

Nååejo....mangler måske lige at skrive at akvariet er 54 ltr.... 😉

Stinchen — 20. april 2009, 21:34

Fedt fedt akvarie - dejligt grønt. 🙂

Hvad med en stime Galaxy rasbora - de ville passe smukt ind med deres stålblå farve med prikker.

Mvh Stinchen

Sølz — 20. april 2009, 21:38

Det var dog en nydelig "glasbox", du der har fået etableret dig.
Masser af fiskearter passer jo til et 54-liters akvarium, men hvis jeg fik et sådant mere, ville jeg købe en flot kampfiskehan og fire flotte kampfiske hunner samt en stor (og desværre dyr) flok Galaxy Rasborre (Danio Margeritatus). Jeg ville nok også købe nogle Kuhli Ål, som jo er med til at rense bunden for madaffald.
Du kunne også købe lidt dværggurami eller en større flok stimefisk således, at det kun var dem, der var i akvariet - det ku´ også se godt ud.
Der er mange muligheder - kun fantasien, dyrehandlernes udbud og din pengepung, der sætter grænser (og så lige, at det kun er 54 liter vand, vi taler om)
Held og lykke med projektet (og lad og følge med i dine overvejelser/beslutninger - gerne med billeder)😉.

Stinchen — 20. april 2009, 21:55

Bare lige en bemærkning: det ville være dumt at sætte kampfisk og galaxyer sammen, da de kræver henholdsvis 26-27 og 20-22 grader.

Formel A — 20. april 2009, 22:00

Hmm....jo guramier måske....havde jeg ikke lige tænkt over....

Ville egentlig allerhelst have nogle dværgcichlider....evt. nogle kribensis.....men er 54 ltr. ikke for småt til dem? Eller måske et par Apistogamma Hongsloi....? Men er der plads til dem? *skeptisk*

Stinchen — 20. april 2009, 22:07

Apistogramma ville jeg mene der var plads til, men er ikke ekspert.

Mvh Stinchen

Hugo — 20. april 2009, 22:09

Kribberne bør have mere plads! Apistoerne, ville jeg mene kunne gå an.

En flot rejeart ville være mit valg:D

Formel A — 20. april 2009, 22:19

Ja, rejer ville jeg også gerne ha' i.....har faktisk nogle knald røde RCS der kunne være super flotte som kontrast til det grønne.... Men ved bare de bliver ædt allesammen hvis der kommer cichlider i boxen....det er jo ikke sjovt når de nu er så flotte....hehe....

Hvad kunne man smide i af andre fisk sammen med Apistogamma Hongsloi?

Hugo — 20. april 2009, 22:30

Jeg ville ikke putte andet i, da det jo er en lille pyt:)

Formel A — 20. april 2009, 22:31

Jeg ved det, der er ikke meget plads....skulle heller ikke være noget stort....bare noget der giver lidt liv.....😉

Sølz — 20. april 2009, 23:01

svar til #5

Det er da rigtigt, at hvis man stringent holder sig til de anbefalede temperaturer, så er der en forskel på behovene for Galaxyerne og kampfisk. Jeg på trods af dette forsøgt, om det alligevel kunne gå i mit 45-liters akvarium at holde disse to arter sammen - eller om jeg måtte finde på alternative løsninger. Jeg må dog sige, at både mine Galaxyer og min kampfisk ser ud til at stortrives (jvf. deres adfærd + at kampfiskehannen bygger rede - selvom han er eneste kampfisk = trivsel) i dette akvarium, hvor temperaturen er 25 grader.
Så det kan lade sig gøre.

jery — 21. april 2009, 00:55

#12: selvfølgelig kan det lade sig gøre, men begge fisk trives bedst ved de respektive temperaturer - og der er altså for stor forskel.

Stinchen — 21. april 2009, 12:24

#12 Min kampfiskhan, der i øjeblikket går i en uopvarmet bøtte på ca. 2 liter bygger også kæmpe store skumreder hver dag. Det betyder dog ikke, at han trives der, og det er bestemt også kun midlertidigt ,han går der.

Selvfølgelig kan man holde fisk ved andre temperaturer end anbefalet og nogle gange slipper man også godt afsted med det - det sker da også her på matriklen, og der skal da også være plads til ens egne erfaringer. Jeg har forresten selv haft galaxyer med kampfisk en kortere periode. Men jeg ville dog ikke råde en, som endnu ikke har købt fiskene, og derfor stadig har mulighed for at vælge de helt rigtige, til det.

Mvh Stinchen

Bruger #687873 — 21. april 2009, 16:33

Du skal igang med noget killi! Hvis jeg havde et akvarium på 54L i overskud, skulle det prøves - der er hulens mange flotte!

Formel A — 21. april 2009, 22:17

Hvad måske med en trio af gule sommerfugle? Går ikke ud fra at der er plads til 2 par.... *GRRR* Skulle alligevel have købt noget der var lidt større....

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.