Akvariebutikker???

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Kulhus — 5. april 2009, 14:28

Nu har jeg startet tråden her, ved ikke lige hvor den ellers skulle placeres??

Men, ansporet af MartinCC's indlæg om at han nu vil lægge lidt om i butikken og føre "almindelige fisk" tænkte jeg på hvad I andre syntes om udvalget af fisk rundt omkring i butikkerne?

Personligt syntes jeg der er en ækel vrimmel af ballon-molly, neon?-dværg-gurami og andre misfostre. Det er også blevet mere end svært at finde andet end "main-stream" fisk rundt omkring i butikkerne.

Derfor er der i den grad brug for specialbutikker som f. eks. CC, bemandet med kompetente folk der i den grad ved hvad de taler om, og med et udvalg af kvalitetsfisk der kan tilfredsstille selv de mest kræsne.

Vi som forbrugere må så også støtte op om specialforretningerne, ellers ender det hele med kæmpebutikker der lever af at sælge hundemad og ellers har en, at dømme efter rengørings- og vedligeholdelsesstadet, lavprioriteret fiskeafdeling. (Her bedes man huske at skriftsprog tit virker skarpere end talesprog)

Jeg bemærker lige at det ovenstående er generelle betragtninger, og jeg gerne vil høre jeres mening.

mvh
Per

Akvarie West — 5. april 2009, 15:21

Jeg ser det ikke som noget problem. Jeg har lige været i København, og fik mulighed for at besøge Malawi-Amager, en nystartet stor flot forretning, med en masse specialfisk. Det var mest Malawi, men det jeg hørte, var da også at der skulle fokus på andre cichlider.
I min egen forretning har jeg også næsten helt fjernet fiskene. Og for mit eget vedkommende er jeg blevet mere glad for fisk efter det er sket. Jeg har nu mulighed for at udfolde min "hobby", ved at indkøbe nogle specielle fisk til mig selv, få en snak med kunderne om mine fisk, og en gang imellem sælge nogle unger af mine fisk.
Vi må bare indse, at vores hobby, med internettets hjælp, har ændret sig voldsomt. Det er i dag muligt, at holde kontakt til en masse akvarister, og skaffe fisk fra venner i ind- og udland udenom forretningerne. Når nogle forretninger mister et salg af en varegruppe, må der selvfølgelig satses på en anden varegruppe. For mit eget vedkommende satsede jeg 100% på internettet, og jeg er i dag kommet dertil, at jeg ikke ville have tid til at passe fisk, og nogle dage ikke engang tid til at betjene kunder der vil købe fisk. Jeg er sågar blevet anbefalet at ansætte hjælp.
Hvis man har været med i hobbyen i lang tid, vil man nok også have lagt mærke til den udvikling der sker også med forretningerne. Da jeg startede med at have akvarium, var det Planteimporten som var omdrejningspunktet når det galdt cichlider. Jeg havde Ad Konings med rundt og besøge en række københavnske forretninger i 1993, og han var helt klart mest begejstret for Planteimportens udvalg af Malawicichlider. Ser vi på udviklingen siden 80'erne og starten af 90'erne, så kom først Flyvefisken og senere Cichlide Centret, hvor en hel del kunder fulgte efter. Når nye forretninger kan skyde op, er det fordi der er blevet plads til dem blandt de eksisterende, og når gamle forretninger som min egen, ændre i varerudvalget, er det ud fra en vurdering om, hvad der er godt for forretningen og godt for ens egen pengepung. Som forretning skal vi jo leve af at sælge til så høj en pris som muligt, selv om det er det mange kunder foragter. 😎

jery — 5. april 2009, 17:11

Indlægget er flyttet fra 'Akvariesiden.dk - Generelt' til 'Siden - Akvariesiden Offtopic ' af jery

Proplayer — 5. april 2009, 17:24

hehe. så længe tim's butik er åben ser jeg heller ikke noget problem... medmindre altså han indrager mere af butikken til "ikke cichlider"

Kulhus — 5. april 2009, 18:02

Jeg slår lige fast at indlægget egentlig ikke drejer sig om CC eller Malawicichlider for den sags skyld, men mere om fordele/ulemper/udvalg/kvalitet/kompetancer hos specialbutikker kontra de, som oftest, store, og meget blandede dyre(land)handler.

Til gengæld er det pudsigt at Tonny lige nævner Planteimporten, Flyvefisken og CC. Jeg tænkte faktisk på Flyvefisken da jeg skrev indlægget og er helt enig med Tonny når ham siger at der er/var plads til nye butikker, men jo kun hvis de har noget andet at tilbyde end de andre. Flyvefisken var jo fra starten en specialbutik med en god niche, der så efter min helt personlige mening, blev noget udvandet. Men igen, dette er ment generelt, de nævnte butikker er kun som eksempler.

Mht. priser handler det jo altid om at købe billigt og sælge dyrt, men så må der jo også være plads til forhandling. 😎

mvh
Per

malawi-maker — 5. april 2009, 18:27

flere og flere butikker går desværre den vej og nedlægger store dele af deres akvarier, for derefter at sælge almindelige selskabsfisk. heldigvis for os malawitosser, har vi så fået malawi-amager der virkelig gør noget for at blive en specialforretning med primært malawi, men der er også plads til lidt tanganyika og selskabsfisk.
mht malawi er der masser af opdræt, men der kommer også masser af VF, så det kan jo næsten ikke blive bedre:) Samtidig ligger prisen et stykke under i forhold til mange andre forhandlere. der er ca 160 akvarier med masser af fede fisk, så det er bestemt værd at tage et smut forbi amager:)

Tobiasmor — 5. april 2009, 20:16

Jeg er nu ganske tilfreds med min fiskebutik og deres udvalg af forskellige fisk. De har alle mulige forskellige slags både alm. fisk og chiklider osv.

De har også været flinke til at råde med sammensætning af arter, samt rådgivning til hvor mange fisk der er forsvareligt.

Men nu har jeg jo også holdt mig til som du siger ´´ækel vrimmel af ballon-molly, neon?-dværg-gurami og andre misfostre´´

Jeg har misfostre som dværg-gurami, platyer og gubbier og jeg kunne da godt tænke mig en flot stime neon. Men smag og behag er jo forskellig heldigvis 😎

Kulhus — 5. april 2009, 21:38

Hej #7

Ja, man må jo stå ved hvad man skriver,og det gør jeg til hver en tid!

At man så også må lide den tort at blive misforstået hører vel også med. Så¨jeg gentager lige, med et par enkelte fremhævninger for læsevenlighedens skyld 😉

"Personligt syntes jeg der er en ækel vrimmel af BALLON-molly, NEON?-dværg-gurami og andre misfostre."

Og så har jeg udeladt bl.a glasfisk med KUNSTIGT injiceret FARVESTOF. Smag og behag? Det vil jeg sandelig være op til den enkeltes samvittighed.

Men fint du er tilfreds med din lokale butik, det er jo næppe den jeg taler om, men som anført ovenfor hele den generelle situation/udvikling i branchen. 🙁

mvh
Per

Akvarie West — 6. april 2009, 10:58

#8 For ikke at du skal føle dig helt alene, vil jeg da gerne være enig med dig i, at det er en kedelig udvikling, at forretningerne fyldes at ikke-naturlige-fisk. Det er da kedeligt, at kunder, sikkert af uvidenhed, syntes at en ballonmolly er en sjov fisk, og at en zebrafisk med slør er flot. Men der er et meget stort marked for det, meget større end det for de naturlige fisk. Og hvis du holder øje med køb/salg her på siden, så sker det ret ofte, at der er købes-annoncer med fisk. Det undre mig gang på gang, at brugere opretter en købes-annonce her på siden, i stedet for at handle hos en forretning. Hvis man ikke vil købe sine sommerfuglecichlider i forretningerne, holder de da op med at handle med dem, og så tager man selvfølgelig noget ind der kan sælges, og det kan vingummifisk. Det er da helt klart kunderne der bestemmer udviklingen.

Tobiasmor — 6. april 2009, 20:17

Hej # 8

Godt så 🙂

Så forstod jeg hvad du mente 😀

Og er helt enig, sælg dog ordentlige dyr i butikkerne ;(

Bruger #844477 — 6. april 2009, 21:37

Det er jo som Tonny også skriver, kunderne der bestemmer hvad forretningerne tager hjem.. Det er jo det vi køber de tager hjem for det er det de kan sælge.. Sådan er det bare.. Take it or live it..

Bruger #680200 — 7. april 2009, 00:10

#11 Der vil jeg så ikke holde med dig og heller ikke Tonny!
Balonmolly og andre misfostre, også kunstigt farvede fisk, Balihajer, Pangasius, Pappegøjeciclider mfl. er først blevet efterspurgt efter at "pengegriske" forhandlere har introduceret dem til hobbyen! Der kan ikke blive efterspørgsel på noget som aldrig har været bragt på markedet før! Det er også op til den enkelte forhandler at være KRITISK og SAMVITIGHEDSFULD i sit valg af fisk som han vil sælge i sin foretning!

Kim — 7. april 2009, 07:48

#1 Her på fyn er jeg godt tilfreds med udvalget af forretninger, især efter at Ib der har Fyns Akvarie Centrum, er flyttet forretningen ind i min baghave. Vedr. spec. fisk så kan de oftes fået på bestilling eller her på cichlide.dk - og det sker da at turen går til andre landsdele for at få lidt inspiration. Så jeg er godt tilfreds 🙂

Jan Persson — 7. april 2009, 08:21

Helt enig med #12 - specielt når man tænker på at køberne til disse "fisk" ofte er de uerfarne akvarister ;(

Akvarie West — 7. april 2009, 10:05

Jeg er da også enig med #12, men fisk af den type importeres af grossister, og sælges til en bred vifte af forretninger. Selv om en forretning ikke tager dem hjem, vil der altid være en anden der gør, og efterspørgslen vil så komme, når man ser fisken hos venner og bekendte. Jeg har ofte oplevet kunder, som kom til mig og spurgte efter balonmolly, albino oscar lign. Når jeg sagde at jeg ikke ville handle med den og hvorfor, så kunden ofte surt på mig, og kommer med en bemærkning om, at så må man jo købe deres ting et andet sted, hvor de gider sælge akvariefisk. Det har ikke fået mig til at ændre min holdning, men har i stedet været med til at gøre mig enormt skuffet over rigtig mange kunder, og i dag savner jeg bestemt ikke at sælge fisk. Det at jeg har fjernet fiskesalget fra forretningen, tror jeg har reddet min hobby for mig.

jf — 7. april 2009, 11:54

[citat]Balonmolly og andre misfostre, også kunstigt farvede fisk, Balihajer, Pangasius, Pappegøjeciclider mfl. er først blevet efterspurgt efter at "pengegriske" forhandlere har introduceret dem til hobbyen! Der kan ikke blive efterspørgsel på noget som aldrig har været bragt på markedet før! Det er også op til den enkelte forhandler at være KRITISK og SAMVITIGHEDSFULD i sit valg af fisk som han vil sælge i sin foretning! [/citat]
Den slags eksisterer overalt i samfundet, tænk bare på de "pengegriske" kiosker, supermarkeder, tankstationer osv., der sælger tobak vel vidende at det slår ca. 12.000 danskere ihjel hvert år.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.