720L i væggen - en odyssé?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

kkdahl — 4. marts 2009, 09:36

Så oprandt dagen endelig - jeg har fået leveret mit nye 720L akvarium. Baljen skal sættes ind i væggen, så det kan nydes som et levende maleri fra vores alrum/stue.

Jeg skal lave alt undtagen selve akvariet selv (filtrer, baggrund og møbel) så det kommer nok til at tage temmelig med tid.
Men her er da et billede af væggen i det rum akvariet skal betjenes fra.


Og her et af rummet man skal nyde det fra (jeg ved godt at min skitserede akvarie-firkant er møg-skæv, men det er altså ca. der at baljen kommer til at stikke igennem)


Og til sidst lige et af selve baljen:P

zyrexx — 4. marts 2009, 10:27

At følge med spænding på hvordan det bliver 🙂

kkdahl — 10. marts 2009, 21:20

Så blev der snedkereret lidt...🙂

Selve stellet som skal bære det hele


Det blev høvlet og tilskåret så det er 100% i vater og har fuld kontakt til gulvet overalt - og der blev sat lidt sider på


Og så er krydsfineren også fastgjort

stefanmi — 10. marts 2009, 21:29

Det ser spændende ud:D Hold os opdateret med billeder af projektet!
Venter spændt på det endelige resultat 😛

kkdahl — 10. marts 2009, 21:40

Det gør jeg så sandelig også*blink*

NielsL — 10. marts 2009, 22:22

Det ser rigtig godt ud...glæder mig til at følge med 🙂

kkdahl — 24. marts 2009, 20:21

Ja ja - ting ta'r som bekendt tid. Men i dag fik jeg da samlet "kassen" til filteret.


Møblet er også blevet spartlet og malet, og der er lavet hul op til loftet, så jeg kan sætte luftpumpen derop - uden for høre-vidde 🙂

kkdahl — 19. april 2009, 09:54

Så fik jeg tid til at nørkle igen...

Baggrunden er så småt ved at nå sin endelige form. (der mangler lidt flere rødder og sten)




Den skal "beklædes" med "spaghnumsmulder" - man føler sig lidt fjollet når man sidder og sigter spaghnum 🙂

søren86 — 19. april 2009, 11:14

spaghnums smulder? det lyder spændende.. er det for at få det grønt af alger eller?

snoopyzrainbow — 19. april 2009, 12:04

#8 vil det ikke afgive en masse farve og små partikler til vandet? Spaghnum altså..

kkdahl — 19. april 2009, 12:24

#9 Alger vokser ikke bedre end på andre underlag 🙂

#10: Lidt farve, ja - partikler, nej. Det bliver sgu limet ordentligt fast 😀

BaSsE_- — 19. april 2009, 16:06

Flere billeder det super spændende

søren86 — 19. april 2009, 16:09

hvilken grund ligger så for dit valg af at bruge spaghnum.. sys det lyder rigtig spændende:)

kvn — 19. april 2009, 17:07

Spændende projekt, følger lige med. 🙂

kkdahl — 19. april 2009, 21:15

Jeg bruger spaghnum fordi det kommer til at ligen jord fuldstændig (har jeg ladet mig fortælle).

Idéen er at skabe en flodbrinke til et sydamerikansk selskabsakvarie.
Jeg overvejede en "alfix"-løsning, men dels tror jeg det bliver for ensartet at se på - jeg tror simpelthen ikke jag kan lave en troværdig jord-immitation i indfarvet fliseklæb, og dels er jeg bange for (nærmest sikker på) at cementen i LAAAANG tid vil påvirke vandet i basisk og hård retning - ikke det optimale når jeg vil holde det så blødt og surt som jeg nu kan i vandhane/regnvand.

Jeg fik idéen til spaghnum fra Tage Falz Billeskov, tjek evt. falz.dk.

Der skal nok komme flere billeder. Humøret er ikke så højt lige pt.
Har i dag fundet ud af at min overløbsløsning ikke funker, så nu skal jeg til at lave nyt filter og forsøge at skille nogle PVC-fittings ad 🙁

Gino — 19. april 2009, 23:45

Hej.

Ser rigtigt spændene ud med den baggrud der.. men hvordan limer du det spaghum fast??

PS: føler med dig mht dit overløb!

MVH

kkdahl — 20. april 2009, 06:41

Spaghnum bliver limet fast med PU-lim. (Af håndværkere kaldet skumlim). Det er en lim baseret på polyurethan. Vandfast og stærk som ind i h*******. Det eneste problem er, som kælenavnet antyder, at den skummer op når den hærder. Ikke sådan fulstændug uhæmmet, men nok til at man i de første tre kvarters tid skal gå og prsse spaghnumen ned igen jævnligt. 😛

Gino — 20. april 2009, 07:15

Ok.. er der lim på det billede du har lagt ind med spaghnum? er det ikk svært at presse uden at man kommer til at se limen?

grunden til at sigter det er?? ikk for store klumper?? skidt? eller for at få det pænt fordelt?

Er spændt på at se det færdige resultat:-)

MVH

muggen — 20. april 2009, 08:48

følger lige med er helt pjattet med alle de her gør det selv projekter 😉

kkdahl — 20. april 2009, 12:53

#18

Der er ikke noget lim på det billede jeg har lagt på med spaghnum. Det er bare et billede af 2½ kvm spaghnum der ligger til tørre, og så den spand og sigte jeg bruger til at sigte i/med.

Der skal så meget spaghnum på, at limen ikke kan presses igennem, når man limer det på. Efter afhærdning fjernes det løse spaghnum (rystes/støvsuge/skylles). PU-limen jeg har valgt er af en såkaldt mørk type (de findes i lyse og mørke), hvilket gør at farveforskellen mellem spaghnum og lim bliver mindre. Nu er limen ikke helt afhærdet (den ligger ude i garagen, så det går lidt langsomt ved den lave temp), men jeg regner med at den færdige overflade bliver uden synlig lim - men det får vi snart at se 🙂

Grunden til at jeg sigter det er for at kun få små partikler - nærmest groft støv. Det skulle give det mest naturtro resultat.

Jeg tror jeg tager baggrunden ind i varmen i dag - så skulle det være færdighærdet i morgen 🙂

kkdahl — 20. april 2009, 15:59

Her er lige et billede af det ene baggrundsmodul, som jeg har fået klistret spaghnum på. Det er endnu ikke færdighærdet, så der er en del overskydende spaghnum på, som skal fjernes i morgen.

Downwindz — 20. april 2009, 16:16

Det er da et kanont spændende projekt du har gang i her.. Jeg vil følge det nøje...

KTR — 20. april 2009, 19:52

Interessant projekt. Thumbs up herfra.

Er det sten du har limet med ind i baggrunden eller..?

Du må også gerne sætte farten op, for blir det flot (og hvorfor skulle det ikke det) kopier jeg fremgangsmåden. Står nemlig selv og skal lave baggrund til samme type biotop og vakler mellem alfix og sphagnum 😀

Hold os underrettet!

kkdahl — 5. maj 2009, 08:34

Så sker der snart noget igen. I går fik jeg limet baggrundene i baljen. I får billeder senere i dag, da jeg lige skal have fjernet diverse klemtvinger og andet "forstyrrende" tingel-tangel.🙂

macpack — 5. maj 2009, 10:07

fedt projekt... ser frem til flere billeder visninger som du selv skriver kkdahl.

kkdahl — 6. maj 2009, 06:48

Akvariet står så det er umuligt at tage et ordentligt billede.
Men I kan da lige se de to "hjørnemoduler (de er lige blevet skyllet, så de er våde = mørke:))



Og I kan da også lige se den nye filter.


Baljen skulle gerne komme på plads i dag, his jeg kan få nogen til at hjælpe med at slæbe (FU** den er tung).

Bruger #372821 — 6. maj 2009, 11:42

glæder mig til og så når det ar sat op

chipasion — 6. maj 2009, 14:16

Det kommer til at se super godt ud 😉

Må være fedt at kunne sætte det ind i væggen 🙂
På den måde bliver det som en slags levende fladskærm hehe

kkdahl — 7. maj 2009, 21:44

Så kom skrumlet på plads.

Jeg beklager billedets ringe kvalitet, men der er ikke lys over baljen endnu, og for at undgå genskær, er det taget uden blitz mens der er mørkt i lokalet (lukketid på 2 sek - håndholdt 😐)

nicki4 — 7. maj 2009, 21:57

det ser virkeligt flot ud, kan rigtigt godt lige den mørke/dunkle effekt du har fået frem,
bliver super at se når du får vand i.

hvad med dit filter, er det blevet færdig og kom evt med nogle billeder af detr

kkdahl — 9. maj 2009, 22:24

Så kom der vand og planter i.

Stadig lidt uklart - men det skal nok blive bedre 🙂


kvn — 9. maj 2009, 22:55

Rigtig god riverbank effekt, glæder mig til at se når planterne er vokset til.

mjen — 10. maj 2009, 00:44

så mangler vi bare et dags billede så vi kan se det endelig resultat af din vægkonstruktion 🙂

kkdahl — 10. maj 2009, 07:02

#33. Det må lige vente til jeg får sat en ramme på - lige nu er det bare et hul i en gipsvæg!

kenneth løf — 10. maj 2009, 09:30

det er blevet rigtig godt . men som 33 skriver et helheds billed i dags lys og et billed nor det er faldet lidt til:)

Onkel Molle — 10. maj 2009, 10:09

Blæret! 😎

Bruger #561900 — 10. maj 2009, 11:15

Måske kan vi også få et billede af teknikken...

Glæder mig til at se slut resultatet, når du har fået lavet rammen færdig...

Hilsen Jensen

kkdahl — 11. maj 2009, 07:23

#37 Igen: det må vente lidt. Også på bagsiden er det endnu ikke færdigt, så det er et frygteligt rod af slanger, ledninger mm, holdt sammen af strips, klemtvinger og hvad der ellers lige var i nærheden.

Nu skal jeg også lige have udskiftet den ene pumpe, da den UP2000 jeg har er for kraftig *rødmer*

kkdahl — 17. maj 2009, 11:22

Så kom de første fisk i akvariet. En god håndfuld sorte scalare (yngel) 🙂

Et billede af opsættet i dagslys, der mangler stadig ramme, men den skal nok komme (og ja - det er min fødselsdag - derfor flag på bordet (og derfor støvsuger i hjørnet - der skal gøre rent*skeptisk*))

zyrexx — 17. maj 2009, 11:25

Jamen tillykke med dagen 😀
Og bliver rigtig lækkert når det kommer en ramme uden om

ktc — 17. maj 2009, 11:31

Tillykke med dagen og fiskene 🙂 ser super godt ud.

Steffenhn — 17. maj 2009, 12:04

Tillykke med dagen og ja, med akvariet. Det ser rigtig godt ud! 😀

kenneth løf — 17. maj 2009, 15:49

det ser godt ud nu mangler vi bare et aften billed og en adresse så vi kan møde op til varm kakao og lagkage 😛 tillykke med dagen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.