Gødning, vand og lys
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
slazzen — 10. december 2008, 21:18
Jeg har lige brug for lidt input til mit planteakvarie som i det store hele kører ok, men jeg formoder at kunne finjustere lidt til det bedre. Jeg har især lidt problemer med mine Echinodorus Bleheri'er som er sådan lidt trævlede i spidserne og generelt ser kedelige ud, de nye blade ser pæne ud, men efter nogen tid bliver de grimme. Andre Echinodorus'er vokser fint og ser flotte ud. Mine Vallisneria asiatica har også tendens til at blive brune i spidserne, og ret mange blade der pludseligt visner. Andre planter vokser godt og ser godt ud, herunder er der en del mere "vanskelige" planter som f.eks. Glossostigma og Pogostemon, hvilket jo er lidt mystisk.
Først lidt omkring gødning, foruden at jeg tilsætter co2 fra flaske (som jeg kontrollerer via en permanentester), bruger jeg Tropicas aquacare, som jeg fordeler løbende ud over ugen for at udjævne gødningen lidt, hvor jeg hælder mest i lige efter vandskift. Jeg bruger den uden P & N, da jeg formoder at mine fisk burde producere det "guf" der skal til, da jeg har et godt fyldt akvarium (lige omkring cm fisk pr. liter vand). Efter at have læst nogle tråde, kommer jeg dog i tvivl om jeg burde bruge den med P & N, da jeg har læst udtalelser om at fisk slet ikke er i stand til at producere nok gødning til at nære planterne. Er der nogen der har noget input hertil? Jeg skal også lige nævne at jeg har en del lerkugler til i bundlaget. J
Mht. vandet, så da vi har temmeligt hårdt vand i vores område bruger jeg en blanding af 3/4 osmosevand til 1/4 hanevand, for at opnå en KH og DH som passer til mine beboere. Efter at have fået noget feedback fra Ullits på en anden tråd, er jeg dog i tvivl om dette afsalter vandet så meget at jeg fjerner vigtige mikronæringstoffer fra vandet. Hvad gør andre som gerne vil have blødere vand end det der er i hanen uden at afsalte vandet? Er der ikke de fornødne mikronæringstoffer i Tropica gødningen?
Jeg over mit 325'er 4 * 54W T5 rør fordelt på 3 dagslysrør (Philips 865) på 6500K og et enkelt Sylvania Aquastar 10000K lys. Selvom at Aquastar produkt informationen siger at det indeholder lys som er "givtigt for planter og koraller", har jeg flere steder læst at plantefolket er tilhængere af lys som er mere gult/rødt, så vil det være bedre med f.eks. et Philips 827 2700K istedet for Aquastar røret?
Alle input og kommentarer er velkomne 😉
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.