Kan dette lade sig gøre?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

kent6188 — 7. december 2008, 01:17

Jeg har lige et spørgsmål om udvendige filter, som jeg evt. kunne finde på at opstille anderledes end de fleste ville gøre.
De fleste ville vel have et spandfilter eller lign. stående under akvariet i et skab. f.eks.
Jeg har bygget mit akvarie ind i en kunstig klippevæg, og har derved ikke lavet noget plads under det.

Jeg har søgt lidt her på Aks om både udvendige og indvendige filtre, og kan ligesom tyde at det bedste er udvendige filtre.

Mit spørgsmål er så, kan man opstille et udvendigt filter, oven over akvariet, sålede at pumpen står oppe på loftet, og slangerne går nedad til akvariet og op til pumpen igen. Jeg kan sagtens komme til pumpen, da loftet faktisk er en hems med stige til. (se tegning)

Slangerne kunne så blive gemt væk inden i væggen.

Håber at der er nogen som kan give råd om ovennævnte.

Mvh Kent

Ullits — 7. december 2008, 01:27

jeg tror ikke det er en god ide.. eller at det kan lade sig gøre...

Eheim anbefaler altid at pumpen står under vandniveauet i akvariet og deres pumper er ikke selvansugende... dvs.. du skal selv suge vandet op og få pumpen fyldt for at det skulle kunne virke...

det næste aspekt, er at pumperne som regel har noget der hedder en løftehøjde og den ligger normalt omkring 2,10 meter for de kraftigste, såvidt jeg husker... det er simpelthen hvor højt pumpen kan skubbe vandsøjlen i vejret...
så jeg tror der skal andet udstyr til end lige de traditionelle pumper/filtre der er at finde i handelen... altså en specilalløsning for at det kunne virke...

Bjarne — 7. december 2008, 01:37

Hej
Det kan godt lade sig gøre, du skal bare have en kraftig pumpe. Jeg har eks. vis set en 2260er trække på den måde som vist.
Du skal bare sikre at selv om ydelsen i pumpen falder, hvad der gør under brug, skal der stadig være kraft nok til at den kan suge det op i filteret. Jeg mener en 2260 eks. har en løftehøjde på 2,70 meter.
Jeg har også set det omvendt, en 2260er i en akvariekælder, der trak en 530 L akv. ovenover i stuen.

Ullits — 7. december 2008, 01:40

så bliver der tale om at skal ud og købe en brugt pumpe, hvis jeg ellers er orienteret i den retning... for den bliver ikke lavet mere såvidt jeg ved... men det er da nok det bedste bud hvis det skal være noget standard...

Igglo — 7. december 2008, 02:13

jeg tror ikke at det kan lade sig gøre,
en alm. spandpumpe suger jo ikke selv (ret meget) vandet falder jo selv ned i pumpen, som hvis du sluger i en vandslange og ligger den på gulvet.

og løftehøjden når man snakker pumper er på udgangen, f.eks. 2,1 Meter, svare til at den kan stå 2,1 meter under akvariet og skubbe vandet op i, ikke at den kan suge vandet 2,1 meter op...

måske kunne man montere noget powerhead på tilgangen på pumpen, nede i akvariet, som så hjælper vandet op gennem slangen til pumpen. men det ville aldrig blive optimalt. og hvis den svigter ville du sikkert ødelægge din ppumpe, da de ikke må køre i længere til uden væske flow.


- men jeg har set nogle som har lavet noget hjemmelavet filter med et stykke rør med vat/sten i, og så en alm. cirkulationspumpe som man bruger i alle huse, de kan nok klare den opgave...

som her: http://www.dba.dk/asp/soegning/detail.asp?annonceid=57496278

KimJ — 7. december 2008, 02:21

Det kan muligvis lade sig gøre, men det er håbløst upraktisk *skeptisk*, og ifølge Eheim ikke "tilladt". For at pumpen skal køre optimalt, må der ikke være undertryk på indgangssiden (alle former for flowreduktion skal placeres på tryksiden).
Det ville være smartere at anvende en åben beholder, med et hul i bunden. Så kan man bare pumpe vandet op i beholderen, hvor det fordeles ud over filtermaterialet, og lade tyngdekraften sørge for returløbet. Hvis man laver udløbet helt nede ved bunden af beholderen, får man et rislefilter, idet vandet vil løbe ud, i samme takt, det kommer ind. Det er formentlig det mest effektive aerobisk-biologiske filter der findes!
Der er dog stadig en ulempe; En pumpe, som kan klare den viste løftehøjde, vil med garanti også bruge rigtig meget strøm.

Igglo — 7. december 2008, 02:31

det en lidt farlig måde at gøre det på,

hvis du placere et åbent kar på loftet, ligger filter og alt muligt i og lader vandet løbe igennem og tilbage til akvariet, det renser rigtig fint.
MEN, hvis hullet eller slangen ned til akvariet bliver stoppet på nogle måde, så ville din pumpe tømme hele dit akvarie ud oppe på loftet 😮

perniel — 7. december 2008, 09:20

det kan ikke lade sig gøre

M.Ploug — 7. december 2008, 09:29

Der ville da også være et enormt varme tab når det skal så langt frem og tilbage plus at du har sikkert heller ikke varme på loftet om vinteren.

Bruger #783265 — 7. december 2008, 09:39

#9 Det er en hems og da varmen trækker opad, er der chance for, at der faktisk er varmere oppe end nede..

jery — 7. december 2008, 09:43

Hvordan er adgangen til akvariet? Der skal jo være plads til diverse ledninger etc.
Du kunne sagtens bygge en pæn kasse til at sætte over selve filterspanden på gulvet (og så kunne fruen have en plante stående ovenpå), men det løser så ikke problemet med de 2 slanger.

jery — 7. december 2008, 09:46

#10: kun, hvis der ikke er genvex eller lignende. Om vinteren flytter vi det meste af den varme luft ned i stueetagen, på 1.salen er der 4 gr. koldere, og på loftet er der brrrrr.

Bruger #783265 — 7. december 2008, 09:52

#12 Hvis man har hems kan et Genvex-anlæg vel ikke gøre så meget? Hvis det pumper luften ned i stueplans-højde, fiser det jo bare til vejrs igen.. Men ellers er det selvfølgelig smart at flytte varmen hen hvor man har brug for den.

jery — 7. december 2008, 10:10

#13: det kan det skam sagtens - dejlig opfindelse. Vi har åben adgang til 1.salen, og midt på trappen kan temperaturforskellen mærkes. Anlægget kører jo 24 timer i døgnet (temperaturstyret), så den varme luft bliver flyttet kontinuerligt. Ind- og udsug skal så stilles pinligt nøjagtigt for at undgå træk.
Om sommeren er det så omvendt, idet vi flytter den "kolde" luft ned, så der kan godt blive lidt halvlunt oppe.

kent6188 — 7. december 2008, 10:44

Jeg er virkelig imponeret over alle de brugere her på Aks, som er så gode og hurtige til at komme med svar! så tak for det..🙂
Efter at have læst alle Jeres indlæg, tror jeg jeg er kommet til den beslutning at droppe ideen. Det virker for risikabelt og kunne risikere at ende med at pumpen går i stykker. Det er pga. varmen da der er alm. stue temperatur oppe på hemsen, men mere fordi at pumpen nok ikke er konstrureret til at pumpe opad, normalt er den jo under akvariet, og så er det jo som der bliver sagt sikkert ligesom at suge i en slange når man skifter vand.
Jeg kunne godt leve med at skjule selve filterspanden i en flot kasse eller lign. (også konen tror jeg.) men jeg syntes ikke det ville være pænt at slangerne skulle være uden på væggen.
Så det ender jo nok med at jeg må anskaffe et indvendigt filter, så må jeg bare rense lidt oftere, og sørge for at købe det bedste der overhovedet findes!..

Mvh
Kent..

KimJ — 7. december 2008, 10:49

#7
Der er intet "underligt" ved et åbent system. Der er masser af akvarier, som kører med overløbssystemer, og det er meget let at sikre sig mod tilstopning.

M.h.t. varmetab, kan man i vid udstrækning isolere sig ud af problemet, og der er jo mange akvarier som faktisk døjer med overskudsvarme. Personligt ville jeg dog foretrække en løsning som er placeret tættere på akvariet, men der kan jo være masser af dekorative (og andre) hensyn, som gør det ønskeligt at få filteret op på loftet.

kent6188 — 7. december 2008, 11:08

Det bedste ville jo være hvis der ville melde sig en som fortalte at han havde den type pumpe, og den pumper vandet nedad, og det fungerer fint.
Eller Eheim f.eks kunne oplyse og garantere at det ville der ikke være problemer i. Jeg tror ikke at de mange fiskehandlere ville kunne svare korrekt på det, ville måske bare sige at det kan den sagtens, bare for at få lortet solgt..
Lige som jeg står nu, uden nogen garanti for det virker, tør jeg ikke købe en dyr pumpe, med risiko for at det er spild af penge..

Mvh

Kent

Morten R — 7. december 2008, 11:39

Det kan sagtens lade sig gøre, det er bare et spørgsmål om det er praktisk, som før nævnt vil di have et problem med at suge vand til pumpen, da de ikke er selvansugende.
Problemet med løftehøjde skal du i dette tilfælde ikke tage dig af, da det vand i returslangen vil udligne det sugetryk der er i sugeslangen, hvis altså dine slanger er ca samme længde, altså hvis du pladserer pumpen 1 meter over vandoverfladen, vil der skulle bruges et undertryk på 1 meter vandsøjle svarende til 0.1 bar hvis man ikke regner vægtfylde, tyngdekraft, og så videre ind i formelen, 10 m vandsøjle er så vidt jeg husker 0.986bar i danmark ved havets overflade.
Den samme mængde vand som står i returslangen vil meget gerne tilbage i akvariet og suger i pumpen med 0.1 bar, og de to slanger vil udligne hinanden.
Hvis du har bare en lille utæthed i sugeslangen vil du også få luft ind til pumpen, om det så opløses i vandet og ryger med igennem, skal jeg ikke kunne sige, det vil selvfølgelig også være et spørgsmål om hvor stort et eventuelt hul måtte være.
Du vil få et problem med af udlufte dit system, da pumpen er det højeste sted i dit system, og luft naturligt vil samles der.
Når dette er sagt, skal der lige regnes modstand i slangerne med ind i beregningen, og naturligvis er længere slanger=mere modstand og dermed mindre flow, og hvis man ikke er super påpasselig får du formentlig et problem med alger i dine mørke lange slanger, men det skal jeg ikke gøre mig klog på, da jeg er ret ny indenfor området, jeg har bare blevet nød til at flytte min pumpe fra et skab 3.5m væk til nedenunder akvariet, for at optimere flowet og forhåbentligt undgå at mine slanger bliver fyldt med alger, og sikre en god gennemstrømning i filteret:D

Igglo — 7. december 2008, 16:48

vi ville da godt se billeder af din klippevæg med alvarie i, det lyder ret fedt 😎

tror jeg ville løse det som der bliver skrevet, med en pæn kassse eller noget ved siden af akvariet med pumpen i.
der er ikke et rum lige bag ved akvariet? så kunne du jo have pumpen derinde???

slangerne kan man jo bare fræse ind i vægen og fuge det op, så er de da ikke synlige på nogle måde mere, det kan man godt lave meget pænt, og usynlig.

og et spandfilter er meget bedre end et indvendigt filter jo...

kent6188 — 7. december 2008, 19:59

# 19 Skal man ikke kunne komme til slangerne, eller kan de næsten holde for evigt?.. jeg mener hvis de bliver indmuret, er de jo ikke nemme at komme til hvis der bliver en utæthed eller lign.

Jeg kunne måske godt pille nogle "klippestensfliser" ned fra væggen, fræse slangerne ind, og klistre stenene på igen.. Tjaa det var faktisk en mulighed.. Lidt af et arbejde selvfølgelig, men hvad gør man ikke for den bedste løsning..😀

Mvh Kent...

fo_dk — 7. december 2008, 20:21

øhhhhhhhhh

dette setup er jo perfekt til et rislefilter 😎

Et kraftigt PH i baljen og et rislefilter på loftet - som via overløb løber ned i akvariet igen via slanger - sådan gør man i havedamme og ydermere er rislefiltre bedre til nedbrydning af næringsstoffer end spandfiltre 😉

.

Morten R — 7. december 2008, 21:50

Hvis du murer dinne slanger ind i vægen ville jeg nok lige tage et par flexrør og trække dem i, så kan du altid skifte vandslangerne ud:D

AndersGS — 7. december 2008, 22:40

Er helt enig med Morten R - det kan sagtens lade sig gøre. MEN det kræver at det er et 100% lukket system. På den måde vil det statiske tryk udligne sig selv, så er det kun det rørmodstanden at tage sig af. Et skud fra hoften kunne ligge på 25% så er du i hvert fald helt sikker. I princippet er det et trykfilter du bygger, så jeg er ikke sikker på at et almindeligt spandfilter vil være nok, tror ikke pakningen vil kunne holde tæt. Hvis det er en ide du vil arbejde videre på er du velkommen til at pb mig, så kan vi prøve at regne lidt mere på det.

Ps. Pumpen skal stå nede i akvariet, da den ellers ikke kan ansuge.

Pps. husk billeder! Lyder som et fedt projekt!

Mvh Anders.

AndersGS — 7. december 2008, 22:54

Hvis du vil lave det som fo_dk skriver, altså rislefilter vil det kræve en ret stor pumpe med en meget god løftehøjde, hvis vi siger der er 2,5 m til loft og så yderligere 1 m til rislefilter. Det giver en total højde på 3,5 m og du skal også have et rimeligt flow gennem et sådan rislefilter. Så en tryk pumpe(fx. havedams pumpe, kunne være oase profimax etc.) så skal den have en løftehøjde på noget over det den skal løfte vandet til fo at have et flow, så lad os sige det dobbelte, 7 m. Det er en pumpe der bruger, alt efter mærke/kvalitet ca 350-500 watt, det er en væsentlig udgift. Samt at pumpen i sig selv hurtig kommer op på 4000 - 5000,- så det er da også lidt *doh*

Men ellers er det da en rigtig rigtig god ide med et rislefilter!

eks. OASE Profimax 20000
Bækløbs- og filterpumpe 20000 ltr/t

Beskrivelse:
Beskrivelse:.Teknisk information: Profimax 20000.
Effektforbrug-450 watt.
Kapasitet: max. 20000 l/t.
Max. løftehøjde 8 m. - den giver så 2500 l/t. ved 7 m løftehøjde...

Pumpen er set til ca. 5600,-

Red tailed catfish — 7. december 2008, 22:56

Hvor stort akvarie snakker vi om?

Efter at jeg for en del år siden havde et spandfiltre som blev udtæt og gjorde at mit 250 L, blev tømt på værelset
er jeg ikke meget for udvendige filtre mere.

Så jeg vil helt klart vælge et indvendigt filtre.
Men det er jo meget forskel hvor meget man vil/kan ofre osv.
Jeg har fx et 720 med baggrund, der bagved har jeg lavet et kæmpe indvendigt filtre som bliver trukket at powerheads
med vat og biobolte og det køre upåklageligt.

fo_dk — 8. december 2008, 00:05

#24: et rislefilter MÅ IKKE have særlig stor gennemstrømning - jeg kørte et 530L med rislefilter med et 500l/t powerhead - det blev løftet ca 2 meter op - så jeg er ikke enig i dine udregninger 😉

Det er jo noget helt helt andet med en kæææææmpe havedam - dette akvarie er jo meget mindre og det kan klare EFTER MIN MENING med et budget på vel nok max. 1500kr, samt et strømforbrug på under 150W 🙂


edit: Selve strømmen i baljen klares så ved små strategisk placerede PH - flere steder - nemme at gemme og billige i strøm 😉
.

AndersGS — 8. december 2008, 00:23

#26 er ikke klar over størrelsen af akvariet - gik automatisk udfra det var ret stort da der er tale om et indbygget i væg m.m. - min fejl. Man vil da kunne nøjes med en væsentlig mindre pumpe, hvis det kun er 500 l/h. men vi taler stadig om en overdrevet løftehøjde, og dette kræver altså en pumpe af en væsentlig størrelse. Husk at løftehøjden er den højde der måles fra vandspejl til afgangsrøret/spraybar m.m.

Men ellers må jeg give dig ret, fandt en Aquabee UP5000 med en løftehøjde på 4,7 m den bruger 75 watt, den vil vel kunne give de ca. 500 l/h.. koster ca. 1500,- 🙂

Men om deres beregninger mht. løftehøjde også indeholder rørmodstand, ved jeg ikke - så der er der vel ikke andet end at prøve sig frem!

jery — 8. december 2008, 00:27

#27: det er 160 l.

AndersGS — 8. december 2008, 00:34

okay, vil helt sikkert anvende invendigt filter.

jery — 8. december 2008, 00:36

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=853514

kent6188 — 8. december 2008, 10:16

Nå jeg er da blevet en del klogere..🙂 Ovennævnte ide, har jeg helt sikkert droppet, så nu ligger den på at enten skal slangerne fra spandfilteret føres ind i væggen, eller også skal jeg have et godt indvendigt filter.. som jeg iøvrigt har fået en masse ideer til i ovennævnte link som jery skrev....🙂

Lige så snart jeg for fat i et digitialt kamera, smider jeg et billede ind..🙂

Mvh Kent..

Igglo — 8. december 2008, 19:20

hvis det "kun" er 160 liter, er det jo ikke så voldsomt, troede det var et 700 liter eller sådan noget...😛
men så kan man vel godt køre det med noget indvendig, evt. 2 indvendige pumper, så man da sikker....

ellers er muligheden med at fuge noget flex slange ind i vægen rigtig god synes jeg, så kan man jo hive slangener ud hvis det bliver nødvendigt....

Red tailed catfish — 10. december 2008, 09:40

Når det er et 160 L

ville jeg sætte et modul fast i hjørnet med powerheads og filter i. - så man ikke kan se udstyret

Lave så det er tilgængeligt fra toppen og så med sug/rist i bunden og overløb i toppen.
og have et powerhead på 600 L/T eller måske lidt større alt efter hvilke fisk.
Bare mit forslag...

hejzan — 10. december 2008, 10:00

nu gad jeg ikke læse de 30 indslag, så det kan godt være nævnt..

hvordan renser du din tilsyneladende 15m slange der går inde i væggen? selvom de bliver fuget ind er det stadig et helvede at fuge... ihvertifald sidste gang jeg stod et par timer med noget sandpapir

ellers find en stor hammer og slå i gulvet indtil pumpen passer derned, det er snild fixet med et gulvtæppe eller igglo's fuge ide 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.