klart og kraftigt lys ønskes, nogle ideer?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

peter s — 17. november 2008, 20:25

I mit armatur der fulgte med mit 112L sidder 2 no name t8 rør på 18W, syntes lyset er lidt kedeligt og vil høre om der er nogle der har en super ide til 2 rør der giver så meget lys som muligt og så klart som muligt (ikke gult). 2 stk.18W t8 giver jo ikke det vilde lys, men der må vel være en forskel at se alt efter hvilke rør man bruger.

det skal siges det er et akvarie med masser af planter der underligt nok klarer sig super under de ikke alt for kraftige lysforhold.

Håber der er nogen der har en god ide, da jeg ikke aner hvordan jeg skulle bygge det om til et t5 armatur (som selvfølgelig ville være at foretrække)

Sølz — 17. november 2008, 21:41

I sidste uge købte jeg selv et nyt 112 liters akvarium med de 2 medfølgende 18 Watt rør.
Jeg købte med det samme 1 stk. "Aqua-Glo" på 18 Watt - dette rør giver 18000 Kelvin, som er et flot lys.
Sammen giver de 2 rør et meget flot lys i det nye akvarium

Andress — 17. november 2008, 21:41

Er det heldækkende amartur gammel model? Det her vil give meget mere lys http://www.cichlidecentret.biz/group.asp?group=1496&sort=&page=3 vælg 2 X 24w .Du kan se hvordan det ser ud i toppen Det er lige til og sætte rør i og i stikkontakten 😛 Hvis det er et gammel heldækkende tager du bare den gamle lampe ud og skære til så du kan skrue den nye fast.

peter s — 17. november 2008, 22:19

ville være super med det t5 du nævner Andress, men kan se der ikke er plads til det i mit amatur, der er en forhøjning i midten af det som ikke kan fjerne så det ville komme til at hænge i vandet. Men tak for tippet

SogneprQsten — 17. november 2008, 23:03

http://korallen.dk/group.asp?group=371 prøv at tage en kigger her inde 🙂

jery — 18. november 2008, 00:03

Kan anbefale Philips Aquarelle på 10.000 K

Ullits — 18. november 2008, 03:38

generelt er det ikke nogen god ide at anvende rør på over 8000 kelvin, da deres spekter indeholder for lidt rødt lys til planternes fotosyntese...
hvad er så meget lys som muligt og kraftigt...
det er ikke antallet af watt der er afgørende, det fortæller bare noget om rørets forbrug af strøm .. ikke andet...
det der er afgørende for hvor stor lysintensitet du får, måles i lumen...
lysets farve afgivelse angives af dets spekter..
kelvin er angivelsen af hvor varmt/koldt lyset opfattes... jo højere kelvin jo mere blåt er røret og koldere ... jo lavere jo mere rødt og varmere opfattes dette...
det røde område er vigtigt for fotosyntesen.. kommer du for meget op i det blå område og dermed manglende rødt lys, kan du opleve at dine planter overhovedet ikke vil fungere og begynder at smide bladene for tilsidst at dø...
for mig at se skal du lede efter et såkaldt fuldt spektret rør... et godt rør til det formål er Giesemann midday ..men ved ikke om det kan fås i den størrelse du har brug for..
du kan evt. læse lidt mere om lys på min hjemmeside... link herunder...

chris2500dk — 18. november 2008, 07:43

Planter bruger både rødt (ca 650 nm) og blåt lys (ca 440 nm) til fotosyntese. Som Jørn skriver er det derfor bedst at få et fuldspektrum rør.

Mht Kelvin angivelser er det ikke nogen præcis angivelse af farven da der ikke er nogen fast standard, du kan således godt opleve at et "10000K" rør fra en producent er mere blåt end et "12000K" rør fra en anden.
Lyset er bredspektret og det er kombinationen af lys over spektret der så fører til den samlede Kelvin angivelse.

Her kan du se lysspektret for et ATI aquablue special rør der er opgivet til 12000K
https://diyreef.authsecure.com/shop/images/aqua_b.jpg
De to peaks ved ca 440 og 650 nm er så dem der er interessante mht fotosyntese, normalt vil man til ferskvand nok vælge et rør med en større peak ved 650 nm, altså et rør der er opgivet til 6000-10000 Kelvin.

Jan 54l — 18. november 2008, 08:58

Hvad med denne side her http://saurama.aqua-web.org/
Jeg selv bliver forvirret af kelvin ,lux og watt *blink*så jeg tænkte om man selv visuelt kunne bruge denne side eller er den forældet*skeptisk*

Villads — 18. november 2008, 08:59

Bauhaus har 18 watts rør på 6500 kelvin til 30,-kr stykket. De er koldhvide og hvis du ikke går vildt op i det er det er fint lys for planterne.Det ville ikke undre mig om det er ca. samme rør som sidder i din lampe.

I mit ene 54 startersæt sad et rør i samme mærke som dem fra Bauhaus. De hedder FSL og er fra Kina.På pappet om røret står APPLIANCE

Det er 60.-kr du skal satse.

chris2500dk — 18. november 2008, 09:20

[citat]Hvad med denne side her http://saurama.aqua-web.org/
Jeg selv bliver forvirret af kelvin ,lux og watt *blink*så jeg tænkte om man selv visuelt kunne bruge denne side eller er den forældet*skeptisk*[/citat]

Så længe du stoler på at han har brugt samme opsætning til alle billeder burde den kunne bruges til at vurdere rørere i forhold til hinanden. Du kan ikke regne med at det lys du får ud af det bliver helt magen til. Reflektorer, billedbehandling og vandet kan gøre at det ser anderledes ud i din opsætning.

Synd at der ikke er spektrum målinger for alle rørene.

jery — 18. november 2008, 12:06

Du bor ikke længere væk, end at det godt kan betale sig for dig at tage en tur til Neonfisken på Frederikssundsvej.
De har nogle akvarier med forskellige rør på, så man kan se forskellen - ret kundevenligt (findes muligvis også i andre butikker, men jeg har kun set det dér).

Ullits — 19. november 2008, 03:58

så skal lige siges at den måde vi opfatter og ser lyset på er ikke samme krav planterne stiller til lys...
så går du i en forretning og ser x-antal rør og synes det der er lige mig og vælger det rør...
hvis det ligger udenfor planternes krav til lys,´hvilket indebærer at der er et vist indhold af rødt, og det du vælger ikke indeholder noget rødt af betydning, så er du forsåvidt lige vidt ...
så du er nødt til at gå ind og kikke på rørets spektrum for at se om det dækker det røde område omkring 650 nm... ellers er det ikke brugbart til planter... slet og ret...

jery — 19. november 2008, 07:29

#14: godt, at mine planter ikke ser det her - de lever aldeles strålende under deres 10.000 K.

chris2500dk — 19. november 2008, 07:44

10000K rør har som regel også en fin peak ved 650nm 🙂

Villads — 19. november 2008, 07:56

Ja Jette.Jeg holder også mine for øjnene hver gang trådene kommer ind på dyre rør. De tror at 30.- kroners rør er himmerrige og jeg lader dem blive i troen.

jery — 19. november 2008, 08:19

#16: iflg. Jørns indlæg 7 længere oppe, så har 10.000 K for lidt rødt lys til fotosyntesen. I praksis fungerer det strålende(!).

chris2500dk — 19. november 2008, 09:12

Ah, men der er jo også forskel på om det fungerer fint eller om det måske kunne være endnu bedre set ud fra planternes behov 🙂

Jeg er også stor fan af 10000K lys, jeg synes at det bliver for gult hvis man kommer for meget under.

Villads — 19. november 2008, 09:24

Ja.Jeg tror på at hvis man går meget op i lys og planter så er det også værd at bruge tid og penge på.

Ullits — 19. november 2008, 18:02

så er det så et spørgsmål om hvad der bliver skrevet....

der står GENERELT er det en dårlig ide....

der er så stor forskel på sammensætningen af de forskellige rør både i spekter og i lumen og det er man nødt til at forholde sig til.. jeg ved ikke hvor meget rødt der ligger i aquarelle... der er vist en del til forskel fra mange af de andre... det er muligvis årsagen til at det opleves som givende en god plantevækst....
man kan ikke tage alle under eet... men som sagt må man hver gang undersøge hvad indeholder dette rør af farver i spektret og hvor ligger hovedvægten... uden af forholde mig til noget specielt rør er det stadig vigtigt at der er rødt... kelvin som sådan siger ikke hvordan spektret er fordelt hos det pgl. rør...
så det...

lni — 19. november 2008, 18:24

Et bud på flot lyst lys, ville nok være Sylvania Aquastar... Du kan læse en del om det på www.elvvs.dk, har netop selv bestilt et.
Det er på 10000 Kelvin, og er forresten ret så billigt ved elvvs hvis du vil spare lidt penge 🙂
Men er stadig af rigtig god kvalitet... har gennemsnitlig levetid på 14000 timer 😉

Et andet bud kunne være aqaurelle 😉

Har dog ikke forstand på hvor gode de er til planter, men de giver et flot HVIDT lys efter min mening... 🙂

Ullits — 19. november 2008, 18:27

min erfaring med aquastar er at det er skod lys, slet og ret.. i det mindste T5 udgaven..

samt at det i visse kombinationer med andre rør giver et helt og aldeles gråligt udseende i akvariet..

peter s — 19. november 2008, 20:08

Super med de mange gode input, har i dag købt 2 nye rør i en forretning der bestemt var klar over hvad de talte om. Dog er jeg ikke glad for det lys jeg får ud af dem. Det er et Philips Aqua relle 10.000k og Sylvania grolux (kan ikke se kelvin på det) begge 18w t8. men de 2 rør sammen giver et virkeligt grimt lys, mit bundlag er lyst og det bliver nærmest lysserød med de 2 rør. Har taget grolux ud igen og kører så med phillips og et no name rør der fulgte med mit amatur, det er bedre men stadig ikke det klare resultat jeg var blevet lovet. Nogle ideer til havd jeg skal sætte sammen med philips røret for at undgå det meget røde lys? hvad med Phillips Aqua Sky?

lni — 19. november 2008, 20:16

Der er vist rimelig meget forskel på de Gro-lux rør... ka ik lige huske hva den du ska ha hedder til fornavn, men du ka tjekke "silden" sin profil, der skulle være grolux i i baggrunden, og det ser ret så godt ud synes jeg... men mener gro-lux ligger på 8500 Kelvin, men du må ik lige hænge mig op på det... Nu har jeg ik lige tjekket hvor du bor, men i lysstrup lidt uden for århus kan du få grolux op til 30-40W i T8, og der er specifikationer med hvor du kan se den er stærkest i det blå område 😉

Villads — 19. november 2008, 20:24

Aquasky kører jeg med i mit 54 l og det er jeg glad for. Det er mit javamos også. Det gror rigtig godt.

De der grolux rør har jeg aldrig brudt mig om. *uhh* Måske de vil passe på et bordel?😛

peter s — 19. november 2008, 20:27

Er aguasky neutral i farve gengivelse?

Villads — 19. november 2008, 20:33

Ja det tror jeg godt man kan sige.
Mine guppyer ser godt ud under det.
Både de røde og de blå farver står godt,så jo detvil jegsige.

Villads — 19. november 2008, 20:35

Det gør de altså også under de billige rør fra Bauhaus jeg anbefaler i #10 og 30.-kr er en meget lille satsning.
Hvis jeg kunne få dem i 15 watt ville jeg ikke købe det dyre Aquasky.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.