En cichlide med anderledes yngleadfærd.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

jf — 22. oktober 2008, 09:39

Indkøb
Faldt for nylig over en spændende cichlide som har været i akvariesporten i mange år, dog har jeg ikke set den i lang tid, fisken hedder Chromidotilapia guentheri guentheri. Den har tidligere haft andre navne bl.a. Pelmatochromis guentheri. I forbindelse med et ærinde i Rødovrecentret, var jeg lige et smut inde hos Bonnie-Rødovre. I butikkens store udstillingsakvarium gik der et meget flot par Chromidotilapia guentheri guentheri. Desværre magede det sig således, at jeg tre dage senere skulle en på en spændende 5-dages indkøbstur til Tyskland, Holland, Belgien med mine svenske venner fra Malmö Akvarieforening, så jeg turde ikke købe fiskene. Tænk nu hvis jeg fandt noget spændende hos Verduijns Cichlids, Hustinx, ZooZajac, så ville jeg ikke have plads i mit akvarium. Vi havde en fantastisk tur sydpå, med mange spændende fisk, hver gang jeg så noget interessant, kom jeg til at tænke på de Chromidotilapia guentheri guentheri i hjemme i Danmark. Det endte selvfølgelig med at intet på turen kunne hamle op guentheri’en, og dagen efter hjemkomsten stod jeg i Bonnie-Rødovre. Ved nærmere eftersyn var der tre fisk, en han og to hunner, tilsyneladende var de to største et par, den ene hun ”hang” oppe i det ene hjørne. Da jeg aldrig tidligere har holdt fisken besluttede jeg mig for at fiskene skulle hjem i mit nye akvarium, et 400 liter. Fiskene tog straks det nye akvarium i besiddelse, parret holdt stadig sammen og den overflødelige hun blev jagtet, dog uden at lide overlast.

Udseende
Mange akvarister bliver skræmt når de hører navnet Tilapia, man tænker straks på store spisefisk, men guentheri’en er utroligt smuk og elegant fisk, der maks. bliver 12-15 cm. Den er svær at sammenligne med andre, især hunnen med den røde bug og gyldne rygfinne giver assiotiationer til en kribensis-hun, bare en megastor af slagsen. Hovedet minder meget om de elegante sydamerikanske jordspisere Satanoperca og det viser sig også i deres adfærd, den bruger ret meget tid på at søge føde i bundlaget. Jeg har desværre ingen billeder endnu.

Adfærd
Når først de har dannet par er de kendt for at være meget stabile, ikke noget med skilsmisse pga. småting, det er til døden jer skiller (indtil videre). Når et stabilt par svømmer rundt sammen, virker den meget fredelig, men den ret agressiv overfor artsfæller, i hvert fald bliver den overflødige hun bliver jagtet af hunnen. Jeg ved ikke hvordan den vil opføre over for andre fisk, f.eks. en flok Congotetra.

Legen
Fisken er unik når det kommer til legen... Fisken er ovophil mundruger, blandt cichlider foregår det typisk ved at hunnen ruger æggene, men hos guentheri’en er det hannen der klarer dette job og hunnen der er den agressive og holder uønskede gæster væk fra territoriet. Når ungerne er fritsvømmende deltager hunnen med pasningen og kan ved tegn på fare tage unger i munden. Der er vist kun ganske få cichlider der har samme adfærd, kender I andre cichlider hvor hannen alene udruger æg/larver??

Mangler en ekstra han
Desværre har jeg en lille hun tilovers, den skal flyttes når jeg får sat et nyt akvarium op. Hvis du kender et sted hvor jeg kan købe en ekstra han, så send venligst en PB. Som tidligere nævnt er det en gammel kending, så der må være nogle her der har haft den. Har du har erfaringer med fisken, så kom frit frem?

beltt — 22. oktober 2008, 12:02

Lyder rigtig spændende. Glæder mig meget til at se billeder:-)

MvH Aladin

Langeland — 22. oktober 2008, 13:47

Jeg har tidligere haft den. Det er nok lidt mere end 10 år siden. Det var en taknemlig fisk at have med at gøre, både når det kom til at få den til at yngle, hvilket foregik i ganske normalt ledningsvand, og opfodring af yngelen. En af mine kammerater som også havde nogle af fiskene havde dem gående i et blandet akvarie, med både fredelige cichlider og stimefisk, dette gik uden problemer og han fik også yngel på dem.

Held og lykke med dem.

jf — 22. november 2008, 14:17

[citat]Lyder rigtig spændende. Glæder mig meget til at se billeder:-) [/citat]

Ja, billeder er der desværre ikke endnu da fiskene er ret sky, men det er blevet til lidt video...

Bemærk deres graveadfærd, hvis de havde været fra Sydamerika, ville de have tilhørt gruppen af "jordspisere" 😉

Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.

prebzz6 — 22. november 2008, 20:59

ej hvor er den fed. ved du hvor man kan købe dem på sjælland

Esben — 22. november 2008, 21:03

Super god beskrivelse og video.

jf — 22. november 2008, 22:25

[citat]ej hvor er den fed. ved du hvor man kan købe dem på sjælland[/citat]
Nej, det er sjældent den er i handelen, måske kan butikkerne få den hjem fra Tjekkiet.

elisabethen — 22. november 2008, 22:42

Ej, hvor er den fed! Virkelig spændende fisk - Og smuk!

Den akvarietur sydpå lyder iøvrigt spændende. Havde nogle kunder for noget tid siden (fik ikke fat i deres navn, men gætter på at de er gamle rotter indenfor faget, hvor jeg sikkert genkender navnet, når jeg hører det), som snakkede om sådan en tur... Og de nævnte vist også dit navn, Jan 🙂
Når/hvis jeg får akvarie-gejsten lidt igen, kunne jeg godt være interesseret i at nasse mig en plads på sådan en tur 😀

jf — 23. november 2008, 06:52

#8
Jeg havde med denne tråd håbet lidt at få "jordspiser"- folket op af stolene og det er da lykkedes lidt 😉
Skal prøve at huske det til næste år, hvor der faktisk er Cichlideudstilling dernede - i år var det Discus og andre fisk.

jf — 8. december 2008, 12:05

Ja, så er der igen ny film om mine Chromidotilapia guentheri guentheri, nu med mere adfærd:

Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.

jf — 11. december 2008, 21:23

I dag skete det som vil glæde enhver cichlide-akvarist,, fiskene legede...
Desværre valgte de at det skulle i halvmørke. Håber at I alligevel kan fornemme, hvordan det foregik. En skrå stenflade blev renset og hunnen lagde en portion æg, hannen opsnappede straks æggene, og det gentog sig en halv times tid. Og så er spørgsmålet: Hvordan blev æggene befrugtet?

Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.

Patriick — 15. december 2008, 16:02

nej hvor er de fine

jf — 19. december 2008, 18:16

Hannen æder ikke og jeg formoder at han stadig bærer på larverne. I følge mine bøger går hannen med æg/larver i ca. 10-12 dage, så Artemia-klækningen skal startes op i morgen.
Fortsættelse (af juleventyret) følger....

beltt — 19. december 2008, 19:56

De er virkelig flotte. Kommer de til salg, hvis du fodrer dem op?

MvH Aladin

sølvpil — 19. december 2008, 20:21

Virkelig flotte fisk du har dig der.... Tillykke.🙂

jf — 19. december 2008, 22:14

[citat]De er virkelig flotte. Kommer de til salg, hvis du fodrer dem op?[/citat]
Hvis alt går vel, fodrer jeg 30-40 stk op. De bliver ikke sat til salg, men du er velkommen til at tage 8-10 stk.

opeka — 19. december 2008, 22:20

Ved du nu om æggene er befrugtede

jf — 19. december 2008, 22:45

Faktisk nåede jeg ikke at se nogle æg under legen, men forventer de er befrugtede da han stadig går og "gumler".

jf — 20. december 2008, 22:14

Her til aften er der så fritsvømmende unger, ca. 25-30 stk. Hannen har gået i 9 dage med æg/larver ved 26 C. Hannen står alene for at beskytte ynglen indtil videre, hunnen virker mere interesseret i at æde.

Mere info følger, forhåbentlig med video.

jf — 21. december 2008, 16:42

Som lovet følger der lidt video af ungerne:

Videoen indlæses først fra YouTube, når du klikker. Så modtager YouTube din IP-adresse. Åbn hos YouTube i stedet.



Hunnerne deltager nu også i pasningen af ungerne, hun har haft alle unger i munden. Hannen er dog den mest ængstelige og det lader til at han har det overordnede ansvar.

beltt — 22. december 2008, 10:55

Fed film. Ved du hvor længe de passer ungerne??

Den skal klart på listen over fisk jeg skal prøve at holde.

MvH Aladin

jf — 22. december 2008, 15:27

[citat]Fed film. Ved du hvor længe de passer ungerne??[/citat]

Næh, men jeg håber de passer dem i lang tid, forhåbentlig til de er så store at forældrene ikke æder dem.

Patrick — 5. december 2009, 01:08

Hvordan går det med fiskene?

Har du dem stadig gående?

jf — 5. december 2009, 10:52

[citat]Hvordan går det med fiskene? Har du dem stadig gående? [/citat]
Jeg forærede både de tre voksne og ungerne væk omkring marts 2009. Jeg har set at der går en del af ungerne inde hos Poppi Østerbro, de ser ret pæne ud og er ved snart klar til at lege.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.