For få planter og for mange fisk?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

OT — 17. september 2008, 02:04

Hejsa
Jeg har netop startet mit gamle 128L akvarie op igen efter 15 år og er lidt i tvivl om min fiskebestand og beplantning er helt ved siden af?



Angående planter:
Synes at akvariet ser noget tomt ud, godt nok er det ret nyt (under 1 månede) men jeg overvejer at få købe nogle stængel planter til venstre side og evt rykke stenene lidt længere ind imod midten. Hvilke vil være godt planter, som er relativ hårdføre? og som godt må fylde lidt, men ikke overtage akvariet.
Java-moss er en plante jeg er ret sikker på at jeg skal have fat i noget af. (så hvis du bor i nærheden af det "krigshærgede" nørrebro og har en klump til overs, så sig endeligt til 😉)

Angående fiskebestanden:
Min plan er at installere følgende i akvariet:
- 15 Rød neon
- 4 Scalarer
- 1 Labeo frenatus
- 2 alm sugemaller
- 4 Kuhli ål

- 5 øksefisk (usikker på disse)
- 10 Kileplet barber

Er det alt for mange fisk til et 128L akvarie? og er der nogen af de ovenstående der er dødsfjender fra naturens side?
Ved at Scalarer bliver ok store, men inden de når dertil er planen at opgradere til et større akvarie.. DET må kæresten da kunne forstå det nødvendige i.. ellers er det jo dyreplageri 😛

Indtil videre er der følgende fisk i akvariet:
- 10 Rød neon
- 4 Kuhli ål
- 4 Scalarer
- 1 Labeo frenatus
- 1 alm sugemaller

Kommentarer på indretning/indlægget vil blive værdsat 🙂
Baggrunden er en hjemmelavet kasse med buet væg, pålimet muld, døde grene og bambus stykker.. synes det virker ret fint.. og det var sq billigt 😉

På forhånd tak

jansen — 17. september 2008, 02:16

Fint akvarium men mangler at gro til så det bliver lidt mere grønt..
Dødsfjender har du scalare spiser neon som snack så det får nok hurtigt ende på dem lige så snart de bliver lidt større..
Nu hvor størrelsen kommer på bane så bliver schalarerne alt for store til et 128L, absolut 250L som minimum.
Ellers ser resten helt fint ud, måske labeo også kræver plads men der er jeg ikke sikker..

Knerd — 17. september 2008, 06:15

Scalare og Lambeo'en bliver alt for store til et 128 liters. De er sikkert ikke for store endnu, men det bliver de med tide.
Jeg vil sige at den mængde fisk du har i nu er rigeligt til et 128 liters. Der er i hvert fald ikke plads til yderligere 10 Kileplet barber...

chris2500dk — 17. september 2008, 06:21

Hvis du nu skifter de 4 scalarer ud med et dværgcichlide par kan du sikkert godt få klemt de 10 kileplet barber ind.

OT — 17. september 2008, 19:00

Tak for indlæggende.

Fik jeg fixet "problemet" med planterne. Købte nogle flere og det var lige det der skulle til 🙂



En rod mere, nogle stængel planter og lidt java-mos og så har jeg, efter min mening, godt indrettet akvarie.

Angående fiske bestanden så tager jeg chancen og plopper et par neon mere i. Men har lige set at jeg har fået "Hvide pletter" på de nuværende neon..

Så er spørgsmålet bare: Salt eller medicin?!?

Afsted til fiskehandleren imorgen og høre ad.

Brian C — 17. september 2008, 19:20

Bare et lille spørgsmål til jer der kommenterer på scalarernes str, så prøv lige at læse #1 grundigt igen

[citat]

Ved at Scalarer bliver ok store, men inden de når dertil er planen at opgradere til et større akvarie.. DET må kæresten da kunne forstå det nødvendige i.. ellers er det jo dyreplageri 😛

[/citat]

Willesen — 17. september 2008, 19:34

Altså der er ikke meget og sige om akvariet, det er bare flot (:

Casper — 17. september 2008, 19:37

[citat]Fint akvarium men mangler at gro til så det bliver lidt mere grønt..
Dødsfjender har du scalare spiser neon som snack så det får nok hurtigt ende på dem lige så snart de bliver lidt større..
Nu hvor størrelsen kommer på bane så bliver schalarerne alt for store til et 128L, absolut 250L som minimum.
Ellers ser resten helt fint ud, måske labeo også kræver plads men der er jeg ikke sikker..[/citat]

Mine scalare på 15cm spiser da aldrig af mine røde neon 🙂 ?

jansen — 18. september 2008, 00:07

#8 så er du en af de heldige, jeg havde 20+ neon nu har jeg 0 og mine scalare er også omkring 10-15 cm men sjovt nok har de ikke smag for mine glødelystetra..😛

Ullits — 18. september 2008, 00:57

tjahh, jeg må sige at jeg også har haft den kombination igennem mange år, og jeg har heller aldrig set at scalarene forgriber sig på neon.... men jeg har selvfølgelig heller ikke haft altum endnu... selvom det forhåbentlig kommer her i løbet af efteråret

Onkel Molle — 18. september 2008, 07:32

Dejligt akvarium. Jeg ville ikke komme flere fisk i. Jeg ville dog komme igang med at behandle for hvide pletter hurtigt!

madsjj — 19. september 2008, 19:17

jeg synes det ser godt ud , bare vent og så kommer planterne nok til at fylde mere 😛

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.