Skjult teknik med Slimline

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Stoltze — 9. september 2008, 09:03

Jeg skal have indrettet et 250L (Effectline) med sydamerikanske fisk, rødder, planter og nogle grene fra min trold-hassel 😉 Bundlag er Rådasand (0,4-0,8mm).

Jeg er faldet lidt for baggrundene af typen slimline i den rødlige variant, enten BackToNature eller AquaTerra (billigere). Min pumpe er en Eheim 2226, så jeg skal have placeret indsugning, udstrømmer og varmelegeme i akvariet. Jeg har set nogle løsninger på at skjule teknikken med dette setup, enten ved (1) at sætte baggrunden lidt på skrå i hjørnerne og placere varmelegemet bag dette og lave huller til ind/ud for pumpen eller (2) at sætte et ekstra modul lidt foran selve baggrunden (beskrevet her: http://www.backtonature.se/danish/tips_slimline.html).

På den ene side virker (1) meget elegant, men (2) giver alt andet lige bedre mulighed for at arbejde med teknikken, og varmelegemet har bedre effekt. Løsning 2 synes også at udelukke AquaTerra modulerne, der har en helt lige kant og ikke er (mere eller mindre) naturligt afrundede som B2N.

Jeg vil meget gerne have input til dette - også til valget mellem de to forskellige mærker.

/Stoltze

Stoltze — 9. september 2008, 12:45

Hmm, der var nogle bedre billeder af AquaTerra modulerne på Unimatis hjemmeside (http://unimati.biz/group.asp?group=81&sub=3), og de kan jo sagtens bruges til løsning (1). 2 stk B-50 til baggrund og 2 stk B-10 til at lave lidt skjul for teknikken skal der til - i alt 510 kr. Ikke så galt...

Jeg søgte lidt videre her på AS og fandt et par nyttige tråde om emnet her:
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=359596
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=11112

/Stoltze

Luna — 9. september 2008, 12:49

Har selv slimline i mit 530 liters. Har sat to stykker på skrå i siderne. Så har jeg skjult min teknik bag dem.

Bo J — 9. september 2008, 13:02

hej du kan se hvordan jeg har lavet mit her:
http://cichlids.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=651382#SiteEnd

Stoltze — 9. september 2008, 14:24

Tak for svar 🙂

#3 Jeg har set på billedene af dit 530L mange gange 😀 Det er bare så flot, men lige et par opklarende spørgsmål. Jeg går ud fra at indsugning sidder nederst i den ene side og udstrømning øverst i den anden side. Kan du beskrive vandbevægelsen ved udstrømning fra ét punkt ift det almindelige hvor det kommer ud gennem flere små? Sidder varmelegemet ved indsugningen?

#4 Det ser rigtig flot ud - havde jeg pladsen ville jeg også gerne have Geophagus. Kan de godt lade planterne være? Jeg kan ikke helt gennemskue opbygningen ud fra dine fotos. Du har et separat modul i højre side hvor du gemmer hvad? Og sidder varmelegemet ikke frit fremme i venstre side?

For begge akvarier gælder at de er en god bid større end 250L, så jeg er lidt i tvivl om hvordan det kommer til at se ud i mit. Jeg tror jeg køber de moduler jeg har beskrevet i #2 (AquaTerra, 2 x B-50 og 2 x B-10) og så flytter lidt rundt med det. Indtil videre står den dog på rengøring. I aftes (nat) skilte jeg en Eheim Pro 2226 og et EffectLight af i småstumper. navnlig armaturet vandt flere 100% i fremtoning 😀

/Stoltze

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.