Nitrit - vandskift?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Jebir — 14. august 2008, 21:01

Hej!

Vi har et 54l akvarie stående, hvor vi har en del problemer med Nitrit - umiddelbart!

Akvariet står med sandbund, og pumpen er en Sunsun JP-013F.
Der er ingen planter i, men en lille redmoor-rod, samt nogle sneglehuse.

Ifølge målinger med testsæt (Aquavital multistick) har vi for meget nitrit i baljen - hvor meget vises ikke, men der er en rektion på testen.
Akvariet har stået i over en uge (blev startet med vand+"slam" fra vores 128l), og efter nogle dage kom vi et par guppyer og en ancistrus i - med det resultat at guppyerne var meget "matte" og sløje næste dag - derfor målte vi værdierne. Ancistrus'en lever stadig i bedste velgående og ser ikke umiddelbart ud til at reagere på nitritten, men intet andet kan leve i akvariet.

Vi har skiftet vand dagligt siden vi opdagede det - og brugt aquasafe - men det giver ikke umiddelbart noget resultat... Vi har skiftet 25l. de første 2 dage, og 10-15 liter de sidste 4-5 dage - men der er stadig udslag ved nitrit.

Er der nogen der har nogle forslag? Ville det kunne hjælpe at smide nogle planter i baljen, eller er der andre tricks vi skal overveje?



En anden ting; i løbet af de sidste dage er der kommet en "rand" der ligner kalkaflejringer oppe langs kanten af akvariet - kan dette have noget med det andet at gøre, eller er det et helt separat problem? ;-)

- Jebir

Jebir — 15. august 2008, 15:59

Slet ingen der kan hjælpe?
Har skiftet vand igen idag - der er stadig ingen tegn på ændring... :-(

tetracrusta — 15. august 2008, 16:05

easy life og vandskift, vaqndskift, vandskift og atter vandskift er de råd jeg kan give dig.

Bruger #783265 — 15. august 2008, 16:47

Ophobning af nitrit betyder enten et overbelastet akvarium eller et filter der ikke virker. I dette tilfælde er akvariet i hvertfald ikke overbelastet, hvis du stadig kun har et par guppyer og en ancistrus.

Jeg ville starte forfra. Behold fiskene i akvariet, rens filteret og start det op igen med frisk filtersnask fra det andet filter. Et eller andet må være gået galt sidst du gjorde det. Måske har der ikke været noget at bakteriekulturen kunne leve af, så den ikke har været aktiv, da du kom fiskene i. Det kan kun blive et gæt.

Hold herefter øje med nitritværdierne og indtil filteret fungerer er der kun en ting der duer, nemlig vandskift og mange af dem, som tetracrusta skriver.

Lonesfisk — 15. august 2008, 17:07

Mit bedste råd vil være at gøre som #4 skriver. Og derudover købe det, der hedder Nitrivec fra Sera, som er levende biokultur til at starte dit filter med. Følg brugsanvisningen og så skulle problemerne gerne snart være overstået (læs i løbet af få dage, hvor du dog nok fortsat skal skifte noget vand hver dag...)
Held og lykke med det.
Med venlig hilsen
Lone

Jebir — 16. august 2008, 13:21

Så har vi været ude og investere - kunne ikke finde Nitrivec hos nogen af de lokale akvariepushere, men fandt et produkt ved navn Eldorado Aqualife - der ser ud til at gøre det samme... Er der nogen der kender det?

Så nu er vi i fuld gang med behandlingen, og håber at vi snart er klar igen!

snoopyzrainbow — 16. august 2008, 17:27

Aqualife er ganske glimrende til formålet:D

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.