Hvor mange ellekogler til et 530 liters?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Luna — 8. august 2008, 16:23

Jeg vil gerne prøve at farve vandet med ellekogler, ved simpelthen at ligge nogen i akvariet. De skulle så også tilføre vandet noget godt for fiskene. Men ved ikke hvor mange der behøves til et 530 liters, før det har en virkning?
Vi har meget hårdt vand (det er ikke for at blødgøre vandet), hvis det har betydning.

Tommy O — 8. august 2008, 17:25

Hej Helle.
Sådan som jeg kender til brugen af Elle kogler, er det for at undgå at cory æg skimler i klækkekassen. De har en antibakteriel virkning, men også den bivirkning at de hærder æggene, hvilket kan resultere i at ungen ikke kan komme fri af skallen.

Hvis det alene drejer sig om at farve vandet, kan du bruge sovsekulør:D Nej, det er selvfølgelig gas.

Kokosnødde skaller, rødder og spagnum farver vandet i en brunlig tone

jery — 8. august 2008, 17:35

#2: jeg mener, det er lidt af en balancegang - passende med ellekogleekstrakt = æggene skimler ikke, for meget = æggene hærder.
Ellekogler er et godt gammelt og gennemprøvet akvaristisk husråd, og jeg tror faktisk, at der ikke skal ret mange i de 500 l.
Prøv med få stykker og se på farvningen, vandet skal kun være meget svagt tefarvet.

Bruger #381101 — 8. august 2008, 17:42

Det er hurtigere at tage noget almindeligt spagnum og koge det. Så kan man bare bruge vandet til at gi' akvarievandet noget farve. Man doserer spagnumvandet til man har det ønskede resultat.

Luna — 8. august 2008, 18:11

#3 Ok Jette... Jeg prøver mig lidt frem.

#4 Jeg syntes netop, det var så let der bare lå nogle ellekogler og gav lidt farve og noget godt til vandet Carsten. 🙂

Bruger #381101 — 8. august 2008, 18:15

#5 Spagnum'en giver også en hel del gode ting til vandet Helle. Men du kan få farvet vandet meget hurtig med det trick med spagnum. 😛

Luna — 8. august 2008, 18:20

#5 Hmm.... ok Carsten. Er det de samme stoffer Spagnum'en giver? Ville det være en fordel at have noget i det ene filter?

Bruger #381101 — 8. august 2008, 18:33

#7 Jeg plejer aldrig at anbefale at men putter det i filteret. Spagnum indeholder antibiotika som det afgiver til vandet stille og roligt. Derfor er det en dårlig idé at lægge det i filteret da koncentrationen af antibiotikaen naturligvis vil være størst i filteret. Og alle ved jo at antibiotika er bakteriehæmmende/dræbende. 😉

SogneprQsten — 8. august 2008, 18:39

Carsten helle kan vel putte det i en nylon strømpe og gemme bag nogle planter hvis det endelig er?🙂

Luna — 8. august 2008, 18:47

#9 Har hørt det er knap så godt. Det kan vist rådne. Måske begge dele også kan blive for meget af det gode, hvis det er det samme de udskiller til vandet.

Må lige prøve at se, om der er nogle gode links på Spagnum og Ellekogler. 🙂

Bruger #783265 — 8. august 2008, 22:48

Helle - jeg har ca. en halv 1½-liter colaflaske med ellekogle-ekstrakt. Den må du da gerne få!

I mine små akvarier har jeg spagnumgranulat (ja, jeg er doven..) i nylonstrømper bagerst i akvariet. Det afgiver tilpas farve som tynd the - og så elsker mine rejer at kravle rundt på strømperne.
I et par af de større akvarier har vi granulat i nylonstrømper nederst i filteret. Det fungerer helt uden problemer og giver nogenlunde samme farvning af vandet. De har i øvrigt ligget i et par år i filteret nu og der er kun forsvundet ganske lidt af granulatet, så det holder tilsyneladende i mange mange år.

lgb — 8. august 2008, 22:52

#8 jeg har købte dette, http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=2694&sub=0&page=1, og gjorde enlig som der stod på pakken, sådan det ligge i mit filter, i sidste kurv, helt oppe i toppen, vil du så anbefale at jeg tager det ud, og ligger det i akvairet i stedet for?

stonny — 9. august 2008, 00:09

# Hvis du vælger ellekogler frem for spaghnum, kan du som Lars Lautrup er inde på lave en ekstrakt. Ellekogler farver vandet mørkebrunt i løbet af nogle få dage - om det går hurtigere, hvis koglerne koges, ved jeg ikke. Du kan lave en esktrakt, ved at komme mange ellekogler i en spand vand, lade det trække nogle dage, og derefter dosere ekstrakten, indtil dit akvarievand har den ønskede farvetone. Det er nemmere at styre, end at komme ellekoglerne i akvariet, om ikke andet er det nemmere at fiske ellekoglerne op af en spand frem for et 530 l akvarium.

Luna — 9. august 2008, 09:38

Mange tak for de masse gode råd og inputs, der giver mig et større indblik i, hvad det vil sige at have ellekogler og/eller spagnum i akvariet. Synes også, at spagnumgranulat lyder tiltrækkende, som Lars har.
Nu siger du Carsten, det ikke er godt at ligge det i filteret, hvad jeg også kan se logikken i, som du forklarer det. Men har 2 filtre på akvariet. Hvis jeg ligger granulat i det lille filter, skulle det vel ikke have den store betydning?

Har jo gået og tænkt lidt over, at vi i Brøndby har det hårdeste vand. Og efter jeg har taget mange af mine rødder op, har jeg spekuleret over, om fiskene har kunet mærke forskel på vandværdierne? Om de har det bedre med henhold til deres slimlag f.eks. hvis der netop kom noget spagnum eller ellekogler i, nu de kommer fra steder med blødere vand og rødder i deres omgivelser som sydamerikanere? Eller SKAL der simpelthen blødere vand til?
Eller har jeg ganske enkelt bare for meget tid til at gå og tænke? *rødmer* 😀

#11 Tak Lars.... Vil meget gerne prøve noget af din ellekogle-ekstrakt, hvis du kan undvære noget. Det kan jeg så prøve i mit 250 liters. Måske der på hjemmemødet er nogen der har ellekogler, så jeg kan prøve at lave mit eget. :-)

Bruger #783265 — 9. august 2008, 12:00

Mit ellekogle-ekstrakt er lavet ved kogning af ellekoglerne. Det er sort som cola og farver ad pommern til..

Bette og jeg havde en hyggelig tur i skoven for at samle ellekogler. Det skal være til efteråret, når træerne har - eller er lige ved - at kaste koglerne. Vi fik samlet en stor pose fuld. Jeg fyldte en gryde 1/3 med kogler og fyldte vand i for resten. En halv times kogning, så var vandet sort som cola.
Da det hele var kølnet af og ekstrakten hældt på en colaflaske (tydeligt markeret, så man ikke tager fejl!), fandt jeg ud af at gryden for fuld af harpiks. Brug derfor en gammel gryde. Det er dog til at få af ved at fylde gryden med vand og lade det koge op. Vask derefter gryden af , mens gryden og vandet er varmt.

Det efterfølgende forår var jeg i gang med at slå græs, da jeg på græsplænen pludselig opdager... Ellekogler! Det viste sig, at vi har et elletræ i haven, så vi kunne have sparet turen i skoven - men pyt. Det var en hyggelig dag. 😉

Jeg regner med at skulle i CC i starten af næste uge. Så kan jeg lige smide ekstrakten forbi, Helle.

Luna — 9. august 2008, 12:13

#15 Jamen det vil da bare være perfekt Lars. Hvis du har tid og skriver hvad tid du kommer forbi, skal jeg have en tår kaffe parat. :-)

Hehehe.... Ikke sådan når man ikke kan se skoven for træer. 😀

jery — 9. august 2008, 12:24

Kommer til at tænke på - når koglerne bliver kogt, er der så ikke risiko for at få "afkogt" den desinficerende effekt, der er i selve koglerne? Altså man ender med kun at få nogle kogte humusstoffer i akvariet, så det kun er farven?
Når jeg er færdig med at lave katteudstilling, vil jeg lige pløje nogle af de gamle akvariebøger igennem for at se tips & tricks.

Luna — 9. august 2008, 12:30

#17 Ok... Det ved jeg så ikke Jette. Hvor lang tid mon der går, før det er brugbart, hvis man ikke koger det, men bare lader det stå?

Måske Lars ved noget om det.

jery — 9. august 2008, 12:33

#18: hvis jeg skulle bruge dem, ville jeg bare lægge nogle stykker i akvariet, så ville de aktive stoffer vel også frigives lidt efter lidt(?).

jery — 9. august 2008, 12:36

Ved godt, at du ikke skal klække pansermalleæg, men her står en lille-bitte smule:
http://cichlids.akvariefisk.dk/article/show/?ID=Klækning_af_pansermalle_æg

Luna — 9. august 2008, 12:41

#19 Ja... Måske. Umiddelbart lyder det som det nemmeste. Men har ingen ellekogler pt. til at afprøve det.

Ved ikke, om det bliver bedre, dårligere eller nemmere at have med at gøre ved at koge ellekoglerne.

Bruger #783265 — 9. august 2008, 15:40

Jeg har brugt mit ekstrakt på Corydoras-æg og mener helt bestemt at det har en gavnlig effekt, men om effekten er større uden kogning, skal jeg ikke kunne sige. Til det formål har jeg dog konstateret, at "Baktopur" er mere effektivt og nemmere at dossere.

#18 Hvis du ikke vil have koglerne i akvariet (en god nævefuld i en nylonstrømpe tror jeg vil være fint), så kunne du jo prøve at fylde en colaflaske 1/3 op med ellekogler og derefter fylde flasken med vand. Giv flasken en daglig rystetur og se hvornår indholdet er blevet cola-farvet, ligesom ved kogningen, så burde den være der. Det tager noget længere tid, men så har kogningen ihvertfald ikke skadet nogle af stofferne i koglerne.

bimmer — 9. august 2008, 17:21

hej Luna..jeg plejer når jeg laver ekstrakt på spagnum,så tager jeg det langtrevlet fra pindstrup og fylder en 15L spand 1/4 op og tilsætter vand og en brusesten for hos mig rådner vandet efter ca 3-5 dage hvis der ikke er bevægelse i vandet..så tager jeg vandet igennem et finmasket net så der ikke er så meget svæv med og gør som Casten From siger tilsætter indtil den ønskede farve indtræder.. det er en måde som jeg så hos en opdrætter fra Vonge herover..han hed Schmidts og havde discus og når det virkede for ham måtte det også virke for mig..planterne er ihvertifald vilde med de stoffer der bliver frigivet fra spagnummen;)

Luna — 10. august 2008, 07:08

#20 Tak fordi du gad Jette. :-)

#22 Fint Lars... Det er måske en metode der er værd at prøve. 🙂

#23 Hej Bimmer... Jeg har noget langtrævlet spagnum og en luftpumpe. Jeg vil prøve at sætte en spand i udestuen og se hvad der sker og hvor lang tid der går, før jeg kan "høste" det. 🙂
Tænkte lige på, om jeg skulle prøve at ligge spagnummen i regnvand? Om det har en bedre effekt eller det er måske ligemeget?

Luna — 10. august 2008, 07:31

#2 Undskyld Tommy... Mine gamle øjne havde overset dit indlæg. *rødmer*

Jeg ved godt de bliver brugt til antiskimmel af æg. Men havde mere i tankerne om det kunne forbedre min vandkvalitet, nu vores vand er meget hårdt og jeg har sydamerikanere gående. Ved godt, det ikke kan gøre vandet blødere, men måske fiskene alligevel ville kunne drage fordel af det?
Kan så høre i tråden #23, at planterne ihvertfald kan lide det. 🙂

Desværre har jeg måttet hive næsten alle mine dejlige rødder op, da jeg havde algeplage og når det er kommet under kontrol, kommer de fluks i igen.

bimmer — 10. august 2008, 10:59

#24 det ved jeg godt nok ikke..men kunne forestille mig at det ikke ville skade noget når der ikke er kalk i vandet:Pdet skal nok virke efter hensigten..men for at trække farve og spore/humusstoffer ud af spagnummen er det temmelig ligemeget om det er blød eller hårdt vand ,bare det er vand;)men bare pukkel på,så kommer resultaterne hehehe.vi andre har også arbejdet hårdt for det*blink*

Luna — 10. august 2008, 11:05

#26 Hej Bimmer.... Det står og bobler lige så lystigt ude i udestuen med blødt vand. Så er det spændende at se hva der sker. 🙂

Bruger #783265 — 12. august 2008, 20:19

Helle - hvis du ikke allerede har opdaget det, så står der en flaske ellekogle-ekstrakt udenfor din dør - ved siden af kaninen (ller er det en hare?) 🙂

Luna — 12. august 2008, 20:38

Heej Lars

Øv... Var ikke hjemme da du kom. Var blevet inviteret ind til naboen og se hendes nye hund.
Men du kan tro, jeg har opdaget den. Er lige blevet færdig med medicinering og vandskifte og har lige hældt en halv deciliter i mit 530 liters. Fra at være meget hvidt er vandet blevet lidt gulligt. 🙂

Så er jeg spændt på hvordan det virker.... Tak skal du have. 🙂

Tommy O — 12. august 2008, 22:08

Hej Helle.
Lige en tilføjelse.

Havde en plan om at yngle på mine glødelystetra før de blev udslettet af en elendig feriefiskepasser.
I den forbindelse læste jeg at man skulle anvende spagnum for at farve vandet, men da jeg var for nærig til at købe en hel balle, tænkte jeg at man kunne anvende noget andet.
Derfor købte jeg en pakke terrarie-kokos-"skæg" sådan noget øgle/frø folk bruger til bundlag. Denne lille pakke (15x10x5) blev vandet og voksede til en kæmpeklump. Men tog en håndfuld og kom i en te-pose, som så er lagt på bunden af akvariet. Her en god uge senere har vandet fået den smukkeste whiskyfarve, let brun men mest gylden og meget flot. Har lagt et tyndt lag ud på bunden også for at pansermallerne havde noget at snøfle rundt i. De er vilde med det og har allerede spredt laget for alle vinde eller måske strømmen er et mere rigtigt ord 🙂

Jeg købte pakken hos "Styr på dyr" men det fåes sikkert hos alle forretninger der handler med terrarieartikler.

Men selvfølgelig, nu har du jo fået din ekstrakt, måske andre kan have glæde af min erfaring...

Tommy

SogneprQsten — 13. august 2008, 00:26

hej tommy det fåes ikke alle steder, man skal i forretinger der lige har lidt mere end bare krybne gående 🙂

men udover det er det rigtig flot ja.

brugte det i mit lille aqua terrarie, til bundlag på land, men noget vand kommer jo op og så suger det, så vandet havde den dejligeste farve som du beskriver

SogneprQsten — 13. august 2008, 00:30

men at den skulle ændre nogle værdiere i vandet har jeg ikke tænkt over

Luna — 13. august 2008, 07:00

#30 Takker for input Tommy. Altid rart med nye ideer. 🙂

Tror faktisk godt jeg kender det. Er der ikke det samme, som de bruger til fugle? Som man kan købe til redemateriale til fugle?
Så måske fåes det flere steder så.... Kunne forestille mig, at panserbasserne er vilde med at rode i det. 😀

Ja... Nu vil jeg først prøve med ellekogler og spagnum og se hvad det kan gøre for mine planter og fisk. At vandet også får farve, er så et stort plus.
Mit 530 liters og jeg har aldrig rigigt kunne finde rytmen. Altid har der været et eller andet. Var det iikke sygdomme, var det alger.
Måske ellekogler eller spagnum kan gøre en forskel. Måske fiskene kan få det bedre, så deres imumforsvar bliver bedre?
Men nu er der jo ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Det har gjort, at jeg har måttet sætte mig mere ind i tingene og jeg har lært en masse på vejen, både med alger, planter og sygdomme. Blandt andet fra alle jer herinde. Det er jeg utrolig glad for. 🙂

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.