Sådan narrer man en akvarist

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

stonny — 5. august 2008, 14:43

Hej
Velkommen i mit 530 l akvarium. Ja, her bor jeg altså. For det meste er min akvarist sød og venlig, så han har indrettet det meget godt, synes jeg. Der er dejligt mange planter, så jeg altid kan finde et gemmested, for jeg må indrømme, at han også nogle gange kan være lidt strid.

Hvem er jeg så? Uden at prale vil jeg sige en flot scalarefyr. Jeg har i hvert fald mange gange hørt folk stå foran akvariet og sige: ”Nøj, hvor er han flot”. Jeg må da også i al beskedenhed nævne, at mine sider, der skinner som en nyslået sølvmønt og har kulsorte striber, nok kan imponere damerne. Eller rettere sagt damen, for de øvrige scalarerpiger er endnu teenagere. Nogle måneder mere, hæ hæ så skal far her nok vide at imponere dem også.

Bortset fra at de unge teenagerfyre en gang imellem skal sættes lidt på plads, går det meget godt. Ungdommen nu til dags, er desværre ikke som i gamle dage. Hele tiden skal de afprøve grænser og være trodsige. Næ, der er ikke samme respekt, som da jeg var ung. Men far her forstår heldigvis at sætte sig i respekt! Nogle gange er et bister blik nok til at få dem på andre tanker, hjælper det ikke, må de have en afklapsning. Så kan de lære det.

De unge lømler kan jeg styre, men det kniber gevaldigt med at styre min akvarist. Ja, det meste af tiden går det nu meget godt, for jeg fik ham hurtigt dresseret til at komme med mad. Når jeg svømmer hen til glasset og stirrer bestemt på ham, ved ham godt, at nu skal der mad på bordet, ellers vanker der.

Nogle gange smider han nogle små grønne piller ned i akvariet. Jeg har et par gange smagt på dem, men fy føj, de smager af grøntsager – nej, må jeg bede om noget kød, tak! Det der kaninfoder må mallerne ordne – de er jo i forvejen ikke for kloge – altså prøv bare at lægge mærke til det der enorme kyssetøj, de har. Mellem os sagt, kan det vist ikke være nemt at score, med sådan en tallerkenmund.

Fruen ser tæskegodt ud – vel det de fleste vil kalde en god sild. Hun kan godt være lidt svær at hamle op med, for hun lægger æg hele tiden – men man er vel ikke er ordentlig mandfolk, hvis man siger nej til lidt sjov.

Når vi har æg, er det, at balladen med akvaristen starter. Æggene skal bevogtes godt, for der er fuldt af rød neon og andre møgirriterende ægrøvere omkring os. Men de narhatte kan jeg uden problemer holde på afstand. Hvis de bliver for nærgående får de en på bærret.

Hov, jeg bliver lige nødt til at smutte et øjeblik…

Det må I undskylde, men der kom en behåret arm med en saks ned i akvariet. Den fik også en røvfuld – ta’ den, og den. Pføj, man får munden fuld af hår.

Katastrofe! Bladet med alle vores æg forsvandt. Sådan en elendig tyveknægt, gid han må falde i et akvarium med piratfisk!

Nå, lad os se lyst på det, det kan, jo være at fruen til gengæld snart er frisk på lidt sjov, hæ hæ.

Halløj, jeg bliver sørme nødt til at smutte igen, hele akvariet er fuld af levende myggelarver – og de andre er allerede i fuld gang med æde løs.

”Halloooo, gem nogle til mig!”

Så er jeg tilbage igen. Igen så man et tydeligt eksempel på, hvor respektløs ungdommen er i dag. Alle lømlerne var allerede godt i gang med at æde, men man forstår heldigvis at sætte tingene på plads. Det er moi, der er førstevælger til de mest fede og saftige myggelarver! Det er utroligt, at de ikke kan lære at vente, til jeg har spist færdig, men de er simpelthen så grådige, de unge.

Klokken er mange og lyset slukker snart, så jeg liver nødt til at holde en pause.

Så er jeg tilbage. Ja, der gik desværre nogle dage, siden sidst, da jeg har haft travlt med at opdrage på de unge. I den mellemliggende tid har fruen og jeg udtænkt en snedig plan, der nok kan give vores ægstjælende akvarist lidt at tænke på. Nu har vi nemlig sat vores æg på indsugningsrøret til pumpen.

”Den kan du nok ikke klippe over med din møgsaks, hva’! Tag den dit skvadderhoved!

Den kloge narrer som bekendt den mindre kloge!

Kan I have en god dag alle sammen.

Mv-Ole — 5. august 2008, 14:46

haha...sikke en historie..du er nu ik helt uden humor:D

Frank — 5. august 2008, 14:47

Ha Ha 😀:D:D

Så kan han lære det 😀

snoopyzrainbow — 5. august 2008, 15:07

😀:D:D skide godt skrevet..det var lige dagens grin!! Mange tak:D

dyrholm — 5. august 2008, 15:18

godt skrevet, rigtigt sjovt:D:D:D:D.
er der nogen der siger fisk er dumme


-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
knud

brib — 5. august 2008, 15:22

#1: He he ikke så tosset . :-)

Af og til skulle man tro at fiskebasserne kunne læse vores tanker .

kenter — 5. august 2008, 15:26

Og så siger man fisk ikke kan huske mere end 3 sekunder.....

Fed historie!!!😀

Brocelius — 5. august 2008, 15:33

Hahaha:D:D Den var rigtig god, og godt skrevet med fiskens tanker osv. haha:D:D

Soulen — 5. august 2008, 16:01

hehe den var for fed den der og nej fisk kan sq da huske mere en 3sec mine ved sq også godt hvornår det er fodrings tid. eller min guldbarbere gør kommer made ikke på sammen tidspungt begynder de at hoppe runde i overfladen og mine gubser fare mod ruden. som om de tænker det er satme nu ellers smader vi dig

Fru Albertsen — 5. august 2008, 16:14

😀:DB) Så mangler vi bare et billede 😉

M.Ploug — 5. august 2008, 16:51

HAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA!!!!! rigtig fed humor, lad os bare få noget mere af det. 😀:D:D

Villads — 5. august 2008, 17:59

Hi hi hi 🙂

KatjaW — 5. august 2008, 18:27

😀:D Haha.. Sådan skal det gøres!

Hugo — 5. august 2008, 18:41

Scalaren har bare ikke opdaget at den iriterende akvarist, har et extra indsugningsrør til pumpen*blink**blink*

Så det kommer nok i brug næste gang:D:D:D

majsprit — 5. august 2008, 20:51

😀 kan se dine scalare er lige så snu som mine, de har også snuppet udsugningsrøret.😛

stonny — 5. august 2008, 23:55

Tak for roserne 😀
Ja, denne gang tog vi ham på sengen, hæ hæ. Jeg kunne se, at han længe sad i sofaen og grublede. Ja, fatisk så længe, at jeg begyndte at tro, at han havde glemt aftensmaden. Så jeg måtte lige formilde ham lidt.

"Juhuu, det var ikke så hårdt ment, du kan vel tage en spøg. Vi er sultne, giv os mad!"

Det hjalp, for inden længe kom han med et udsøgt måltid bestående af veloptøede røde myggelarver. Min gud, hvor var jeg forædt bagefter. Jeg lod oven i købet mit gode humør løbe af med mig, så jeg lod nogle af de mindre myggelarver dale ned til neonerne og de andre småfisk, ja selv panserbasserne og tallerkenfjæsene ned på bunden fik nogle - man er vel storsindet!

Jan 54l — 6. august 2008, 07:17

Rart med sådan et pusterum godt gået;)
Jan

Luna — 6. august 2008, 09:12

Loool... Skøn historie. Håber vi hører mere til dig og din akvarist. 😀

Oliver — 6. august 2008, 11:08

Skøn historie 😀! ..

Rigtig sjov ..

stonny — 7. august 2008, 01:09

Hej igen
Jeg fik lokket min akvarist til at nappe et billede af hans lille problem, hæ hæ. Det er fruen øverst og mig nederst på billedet. Han ser ud som om, han pønser på en snedig plan. Men hvis hans elendige arm kommer blot i nærheden af æggene, så skal han eddermame få. Fruen er med på planen, så vi vil begge to tygge og gnave i armen, indtil den falder af, så kan mallerne få et festmåltid, når den falder til bunds - de er jo ikke så kræsne.



[citat]Af og til skulle man tro at fiskebasserne kunne læse vores tanker .
[/citat]

Læse Jeres tanker? Sig mig, hvad havde du troet? Jeg troede ikke, at man kunne være så naiv. Læs sidste ord i tredje nederste linie i #1! 😉

Brocelius — 7. august 2008, 10:09

Super godt skrevet #1+#16:D Det er du god til:D:D:D:D

HugoN — 3. januar 2014, 11:23

opper

mikkel_k — 3. januar 2014, 12:17

haha godt du lige hev den ud af gemmerne hugo, det var squ dagens gode grin 😉

Martin´s mormor — 3. januar 2014, 16:07

tak, Hugo for at hive denne tråd frem også tak til stonny #1- nej, hvor sød/sjov 😀:D

odille — 3. januar 2014, 16:28

😎*rødmer*😛

CF — 3. januar 2014, 19:46

😛

tho_mas — 4. januar 2014, 00:32

😛:D

sira666 — 4. januar 2014, 01:13

mega godt skrevet 🙂

Viborgfisk — 4. januar 2014, 10:25

genialt... 😀:D

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.