Hjælp til Akvastabil der gik i stykker!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Palu — 16. juli 2008, 19:31

Hej Akvarister!

I dag kom der et mindre brag fra vores 530 Akvastabil akvarium. Det var "midterbjælken" (se vedhæftede billede), der faldt af.

Herefter buede akvariefronten ca. 3-4 cm udaf!

Vi skyndte os at tage halvdelen af vandet ud og sætte "midterbjælken" på plads igen.

Er det noget vi skal være nervøs for? Er der andre der har prøvet det? og er det farligt for glas og ramme, at det buer så meget? Det kunne jo ske igen, mens vi ikke er hjemme.

Langgaard — 16. juli 2008, 19:38

I kan jo give den en klat silicone, så I er sikre på at den ikke hopper af igen. Det har vi gjort ved vores. Det er før sket ved et af vores akvarier, at midterbjælken er hoppet af.

Oliver — 16. juli 2008, 20:45

#1

Hej.

Jeg har pillet begge mine af på mit akvarie, det plejer ikke at være et problem. de fleste gør det når man sætter en baggrund i.

chris2500dk — 16. juli 2008, 20:57

Det var ikke noget jeg turde gøre. Du risikerer at stå med en stor vandskade og en forsikring der siger "bare ærgerligt, du har selv gjort det ustabilt".

Langgaard — 16. juli 2008, 20:59

#3 Buer dit akvarie ikke ud ad så?

Palu — 16. juli 2008, 21:01

#3

Hej Oliver

Hvor store er dine akvarier? Jeg blev lidt chokeret da frontruden buede så meget. Jeg tror ihvertfald ikke, at det er sundt for et stort akvarie at undvære midterbjælken i længere tid.

Palu — 16. juli 2008, 21:03

#2

Tak for rådet mht. silikone. Jeg tror det er en god idé. Det ser ikke ud til, at der skal meget til at holde midterbjælken helt på plads.

M.Ploug — 16. juli 2008, 21:18

Kan du ikke nå at give den en popnitte eller sådan?

Oliver — 16. juli 2008, 21:22

#6

Det ved jeg så ikke, men det har ingen forskel med eller uden, jeg købte det hvor det manglede dem, har haft det i over 2 måneder.

Oliver — 16. juli 2008, 21:22

#6

Det ved jeg så ikke, men det har ingen forskel med eller uden, jeg købte det hvor det manglede dem, har haft det i over 2 måneder.

Palu — 16. juli 2008, 21:26

#8 Jeg er ikke helt klar over hvad en "popnitte" er. Efter lidt Googling ser det ud til, at man skal bruge en rimelig dyr tang for at montere disse nitter, så jeg tror jeg nøjes med noget silikone... Men tak for rådet!

sølvpil — 16. juli 2008, 22:20

#11
Jeg har i sidste uge skiftet 2 i mit 250L og det var ikke svært.
Jeg er sikker på der er en smed der hvor du bor, eller du kender en som arbejder med jern.
Det eneste jeg ved med sikkerhed er at et akvarie der er sprunget pga manglende tværstang, ikke er et godt syn.
Held og lykke med det.

Hugo — 16. juli 2008, 22:53

En popnittetang kan tit findes i jemogfiks for ca. 50kr;)

Casper — 16. juli 2008, 23:47

Eller kan du bore hullet en smule op og bruge en tynd bolt med en møtrik på bagsiden 🙂

Langgaard — 16. juli 2008, 23:50

Der er da ingen grund til dyrke hærværk på sit akvarie med med bor og bolte, når det kan ordnes med silikone.

jery — 16. juli 2008, 23:52

#10: du lever livet farligt - men hva' lev stærkt etc....

stonny — 17. juli 2008, 00:39

#3 En producent monterer normalt ikke unødvendige genstande, da det fordyrer produktet både i materialer og arbejdsløn = ugodt for konkurrenceevnen. Jeg er overbevist om, at producenten har lavet en nøje beregning, der viser, at tværstiveren er nødvendig. Det kan godt være, at det går godt i 999 ud af 1000 tilfælde, men det vil eddermame være - for at udtrykke det på jysk - træls (for sjællændere betyder det nederen) at have det ene ud af tusind, hvor der som i Palus tilfælde ikke kun lyder et brag, men også et efterfølgende skvulp, skvulp. Det kan, som du beskriver, være nødvendigt at afmontere stiveren, hvis man skal isætte en baggrund, men jeg ville afgjort montere den bagefter. Om ikke andet vil det give en roligere nattesøvn.

Langgaard — 17. juli 2008, 01:30

#17 Er helt enig. Da jeg var færdig med at sætte baggrund i vores 325liters, monterede jeg også tværstiveren igen. Alt andet ville gøre mig afhængig af nervepiller. *uhh*

Oliver — 17. juli 2008, 12:49

#16

Hvordan lever jeg det farligt, jeg fik afvide af ham jeg købte akvariet af, at de fleste pillede dem af da du skulle have baggrunde i? - Ved så ikke om det rigtigt, men der er intet sket med det - men glasset er også ca. 2½ tykt så.. ved ikke om det har så let ved at springe.

benchmark — 17. juli 2008, 15:32

jeg købt mit 200l akvarie brugt uden tver stangen , no problems here.

brib — 17. juli 2008, 15:40

[citat]jeg købt mit 200l akvarie brugt uden tver stangen , no problems here.[/citat]

Endnu :-)

Den tværstiver er ikke sat i for sjov .

Test med et målebånd hvor meget glasset giver sig på midten ( med vand i ) og du vil blive overrasket .

jery — 17. juli 2008, 16:21

#19: se #21.

Andress — 17. juli 2008, 17:43

Jeg købt os mit 250 l brugt og fik tværstiveren med.De sagde de ikke vidste hvad den var til hehe
Jeg tænke ikke over hvad den var til før jeg så at det bued ud ca1cm på midten.Men jo støre akvarie jo støre tryk bliver det i midten og det kan nok godt sprænge glasset i store akvarier som dit #1.Så for den sat godt fast 😎

Akvarie West — 17. juli 2008, 18:01

[citat]#10: du lever livet farligt - men hva' lev stærkt etc....[/citat]
Enig, der er meget uforsvarligt, og som et godt råd i #3 er det kritisabelt. Tænk at sidde foran akvariet når frontruden knækker. Vandet sørger for at glasset ikke ryger ind i akvariet, så ...

Brian C — 17. juli 2008, 18:08

er det et effektline eller er det den gamle model, det er vel det afgørende for hvordan stiveren skal monteres

jeg skal ikke nyde noget af at køre uden tværstiver, med mindre akvariet er konstrueret på en måde der gør at den ikke er nødvendig

Villads — 17. juli 2008, 18:33

Hej Paluszewski
I stedet for popnitter kan du bruge små rustfri skruer som du køber i et byggemarked.
Det er knap så dyrt og bedre end kun silikone,som ellers er bomstærkt,men Stonny har en pointe og når producenten gider bøvle med popnitter er der en grund til det.

stonny — 17. juli 2008, 23:35

#19 Jeg har haft kørekort i 30 år, og det er gået godt, men jeg kan risikere, at det er slut i morgen 😉

Glas har den positive egenskab, at det er et stærkt materiale. Glas har den negetive egenskab, at det er skørt og kun tåler en svag bøjning. Glasset er tykt, det er korrekt. Men glasset er tykt, fordi det skal kunne holde til et vandtryk på flere hundrede kilo. Når glasset kommer tæt på ydergrænsen i bøjning, skal der kun en lille påvirkning til - måske kun et let slag, før det giver efter. Når glasset giver efter, får du ingen advarsel.

Tværstiveren svækker på ingen måde akvariet. Det kan måske være skadeligt ikke at have den. Den er forholdvis nem at montere, og den giver en bedre forsikring mod brud. Jeg turde ikke undvære den.

Jeg vil trykt overlade det til dig selv at beregne, hvor mange gange gulvkluden skal vrides for at tørre 720 l op 😀

Palu — 18. juli 2008, 08:43

Tak for de mange gode råd. Tværstiveren er nu monteret med et ordentlig lag silikone.

Jeg er sikker på at silikonen er nok. Den sidder i forvejen godt i spænd, nu hvor vandet er påfyldt. Jeg er heller ikke så glad for at bore og skrue i akvariet, så længe der er garanti.

brib — 18. juli 2008, 10:06

[citat]Tak for de mange gode råd. Tværstiveren er nu monteret med et ordentlig lag silikone.

Jeg er sikker på at silikonen er nok. Den sidder i forvejen godt i spænd, nu hvor vandet er påfyldt. Jeg er heller ikke så glad for at bore og skrue i akvariet, så længe der er garanti.
[/citat]

Så bør det holde .

Alt efter akvarietype er tværstiveren- ne monteret på forskellige måder .

Aquabases tværstivere har en lille krog i enderne , og den passer op under rammen og holdes på plads med en lille klat scilkonelim.

De ældre akvastabil er skruet på.

Mit gamle 530.l fik en alustiver fra jem og fix nittet på . ( Billed)

720.l aquabase , skar jeg aluprofiler til i længden og bukkede enderne - plus de fik en skrue - samt en klat lim .

Der er mange måder at gøre det på - Hovedsagen er at det holder .


Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.