Låsning af gamle tråde

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

brønderslev — 12. maj 2008, 22:35

Er det muligt at programmere en funktion som automatisk låser tråde når der ikke er blevet skrevet i dem i f.eks. 6 måneder ?

Jeg synes personligt det er meget irriterende når der pludseligt bliver skrevet i tråde der er både 1 og 2 år gamle

Dixen — 12. maj 2008, 22:37

Lige præcis. Rigtig god idé😎

Patrick — 12. maj 2008, 22:42

[citat]Er det muligt at programmere en funktion som automatisk låser tråde når der ikke er blevet skrevet i dem i f.eks. 6 måneder ?

Jeg synes personligt det er meget irriterende når der pludseligt bliver skrevet i tråde der er både 1 og 2 år gamle

[/citat]

Hvorfor?

hvis det nu er yderligere spørgsmål om fx en bestemt fisk, er det så ikke bedre at fortsaætte en tråd en at lave en ny, så i fremtden når andre søger på den fisk, så kommer der 1 tråd med alle gulkornene.. og ikke 40 forskellige..

Esben — 12. maj 2008, 22:45

Ja, det synes jeg da også ville være dumt. Hvis at der kommer info om en ny art eller anden info som kan bruges, så skal der da være muligt at kunne skrive i tråden.

stausholm — 13. maj 2008, 07:48

jeg synes det er rart, at nogen bruger søgefunktionen, i stedet for alle de ens tråde der florere her på siden. og det viser jo bare, at det er samme info der søges efter gang på gang.

allan

priest — 13. maj 2008, 09:57

Hvordan kan det det genere dig at nogen skriver i en gammel tråd. Så har du altså for lidt at tage dig til

Lomholt — 13. maj 2008, 10:55

Hvis vi låser trådene, så tvinger vi folk til at oprette nye tråde med noget nær det samme emne/spørgsmål, som der allerede er blevet vendt og drejet i en eksisterende tråd, men måske bare med et par detaljer til forskel. Så nej, det er ikke hensigtsmæssigt hvis vi konsekvent låser gamle tråde. Nogle gange kan være godt at have for at kunne stille et mere uddybende spørgsmål og ikke mindst for at kunne svare mere uddybende.

Vi henstiller til at folk holder sig til trådens overskrift og ikke begynder at debatterer alt muligt andet.

Vi henstiller også til at folk bruge søgefunktionen før de opretter et spørgsmål som der allerede har været svaret på mange gange.

Vi kan ikke programmere os ud af alle irritationer her på siderne. Der er behov for selvjustits blandt brugerne og den kommer kun hvis man minder hinanden om hvis man er ved at overtræde sidens regler.

Til syvende og sidst så er der intet der forhindre folk i at oprette en ny tråd, hvis de vurderer at en gammel og lang tråd ikke er relevant for deres kommentar, eller hvis de vurderer at de har lyst til at gå i en lidt anden debatmæssig retning end trådstarteren i den gamle tråd.

Dixen — 13. maj 2008, 12:16

De skal jo stadig kunne læses, men måske når der er gået et år, låses tråden. I går florerede der ca. 6 tråde som var over et år gamle, hvos folk spurgte om at muligt, som helt sikkert er for sent at svare på et år efter.😐

spim — 13. maj 2008, 17:45

#8
Hvis du lagde mærke til det, var det den samme person der havde gang i alle de gamle tråde... Det sker indimellem. Tag fat i vedkomne istedet for... 😉

Dixen — 13. maj 2008, 18:03

#9 Ved jeg godt, men synes stadig at de gamle tråde er overflødige, mht. at svare så sent på dem.

Lomholt — 13. maj 2008, 18:59

#9 Som jeg er inde på i #7 så kan man ikke konsekvent sige at alle gamle tråde er overflødige bare fordi en bruger laver et nyt indlæg i dem. Det er en individuel vurdering og det hører til sjældenthederne at det generer folk. At der så er nogen der skriver noget irrelevant i de gamle tråde, ja, det kan vi intet gøre ved, ligeså vel som vi jo heller ikke kan gøre noget ved at nogen skriver noget irrelevant i de tråde der blev oprettet for blot et par timer siden 😉 Det er der selvjustitsen kommer ind i billedet. Tag fat i vedkommende selv eller send en PM til en admin hvis man mener en tråd bør lukkes, eller en person bør have en henstilling grundet et eller andet.

Dan — 13. maj 2008, 19:24

#1 & #2,

Det er selvfølgelig lidt irriterende, at et indlæg genopliver en tråd, hvor det er ganske tydeligt, at svaret af tidsmæssige eller andre årsager ikke længere er relevant. Men der er faktisk også andre tråde, som ikke nødvendigvis kræver et konkret svar, men som er af debatterende karakter og derfor kan fortsætte, når brugerne har lyst eller fordi der er fremkommet nye informationer af relevans for emnet. Således er der tråde, hvis oprindelige emne af forskellige årsager ikke kunne aflsluttes på tilfredsstilende vis, men med tiden og med ny viden/erfaring opstår der måske mulighed for at fortsætte tråden til stor glæde for de interesserede personer. Her tænker jeg på eksempler fra emner som fokuserer på udvikling af nye filtersystemer, sygdomsforløb, taxonomi, naturbeskyttelse, genetisk variation hos yngel etc. etc. Her er der tydeligvis behov for tid, før tråden modnes og kan bidrage til en bedre forståelse af emnet. Desuden bliver man fri for at genindsætte allerede eksisterende links og evt. fotomateriale i en ny tråd.

De bedste hilsner
Dan

Kiwa — 13. maj 2008, 19:27

Som Lomholt i #7 skriver så er det ikke hensigtsmæssigt at låse gamle debatter. Det der på det kraftigste kan opfordres til er, at når brugere af siderne, er inde og snuse til gamle debatter, lige tænker en ekstra gang over, hvad de eventuelt kan bidrage med af nye ting/erfaringer, og man kan kun igen og igen opfordre burgerne til, at læse debatterne ordentligt igennem, inden man hiver dem frem igen med en eller anden kommentar. Et råd om hvordan man selv har gjort tingene 1 år efter en debatstarter evt. har haft et problem, er jo nok ikke så relevant længere.

Men hvis man har et lignende problem, det være sig artsbestemmelse eller hvad som helst, og man ikke mener at have fået svar på et problem man sidder med lige nu, så er det ideelt at trække en gammel debat frem, både for kontinuerlighedens skyld, men ikke mindst for udviklingens skyld. Måske sidder der en derude, som har fået andre erfaringer/indput i mellemtiden, som vil være fine at få med, i forløbet af en gammel debat.

Ovennævnte er bare en opfordring til, at folk bruger de "gamle" men bestemt ikke "støvede/uaktuelle" debatter ([b]dog med omtanke,) Jeg har sagt det før - der ligger meget "guld" gemt i de debatter, og hvis man gider grave efter det, bliver man beriget langt mere end man troede muligt. Man bliver ihvert til fald langt bedre rustet i sit fiskehold, end hvis man i dag starter en debat her på cichlids - desværre*rødmer*

Så venligst - giv brugerene muligheden for stadigvæk, at hive en gammel "støvet" debat frem.

Bliver folk irriterede over, at se en bruger på siderne, i sin begejstring over at have fundet en debat som den brugeren lige har en viden om, så bær over med brugeren, træk på skulderen, der er efterhånden så mange andre "forstyrrende" debatter herinde, at de hurtigt drukner i mængden.

Sådan en debat er, hvis folk synes den er uaktuel, væk fra forsiden i løbet af nul komma fem. Den "formastelige" bruger vil, hvis man ellers fortæller personen tingene på en pæn måde, lære hvordan tingene fungerer herinde, og tænke sig om en ekstra gang, inden en gammel debat bliver hevet frem.

Men at låse gamle debatter, på så lille et grundlag, er efter min mening helt ude i hampen. Så kunne vi ligeså godt forbyde opstart af nye debatter, som allerede eksisterer i forvejen.

Mvh
Yvonne

Kiwa — 13. maj 2008, 19:47

#13 ja Dan, havde jeg bare dine evner til, at fatte mig i korthed og få det samme budskab ud, så var jeg fri for at skrive disse lange forklarmigrøv lange indlæg 😀

Mvh
Yvonne

Dan — 13. maj 2008, 20:12

#15, Tja - Yvonne, måske gør jeg det en smule kortere end dig, men stave kan jeg altså ikke...... *rødmer*

De bedste hilsner
Dan

brønderslev — 13. maj 2008, 22:45

Det er jo dejligt at komme hjem fra arbejde kl. 22.30 og se at en tråd man startede 24 timer tidligere har igangsat en interessant debat med mange gode indlæg - Da jeg er enig i mange af ovenstående synspunkter vil jeg helt lade være med at kommentere min egen tråd yderligere. 😀

Ha' en god aften / nat 😎

Lomholt — 13. maj 2008, 23:26

Jamen det tolker jeg da kun positivt, Brønderslev og i øvrigt et godt emne du fik startet 🙂

spim — 14. maj 2008, 21:18

#12
Mit svar i #9 var til Dixen, ikke dig.. 🙂
Jeg mener bestemt også godt vi kan klare den selv..

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.