Se mit haveakvarium :)

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Brain — 9. maj 2008, 21:19

Så fik jeg endelig vand i mit 460 liters. Det har jeg ventet på længe. Det har været brugt til saltvand af den tidligere ejer, så der var lavet huller i bunden til sump. De er nu blevet lappet, og akvariet er rengjort. Det står nu på vores terrasse, og det er det første øjet møder når man kommer ind af havelågen.

Det har stået uden vand i flere år ude i haven, så jeg var meget spændt på om det stadig var tæt. Vi testede det, og der kom ikke en dråbe ud nogen steder. Yes!! Så skulle der indrettes...

Der er ca. 50 kg ovntørret kvartssand i som bundlag. Der skal nok lidt mere i, da planterne har ret store rødder, og vejrålene gerne vil grave sig ned. Jeg havde ellers en halv tønde grus stående, men det ville vejrålene ikke kunne grave i, da det er ret skarpt. Så det blev sand.

Planterne har jeg fået af min mormor. Hun har en rigtig hyggelig havedam. Jeg har fået brudelys, og skeblad, og en tredje slags hun ikke kunne huske navnet på. Jeg har også kommet hornblad i, og regner med at købe noget vandpest og nogle flydeplanter også.

Der er også en enkelt trærod med lidt javamos på, og en halv marksten.

Der er følgende fisk i:
4 guldfisk, 6 vejrål, 6 hvid sky.



Vandet er stadig lidt grumset, men det bliver mere og mere klart for hver dag der går. Sandet skulle nok have været skyllet noget mere. Syntes ellers jeg skyllede det mange gange, men det var åbenbart ikke nok.

mathias95 — 9. maj 2008, 21:30

Ser godt ud,, men mangler lige lidt planter eller en rod eller lign...

Skal der ikke "tag" på ? Det regner da ned på fiskene så?

maciej.P — 9. maj 2008, 21:31

så bliver fiskene jo våde:s hehe


det gør da ikk noget at det regner ned i akvariet

joffe — 9. maj 2008, 21:33

syntes at det er en rigtig fed ide du har fundet på der.

#2
man kan da bare stille en haveparasol over, så de ikke bliver våde:D


M.v.h Jens

Brain — 9. maj 2008, 21:44

Tak for roserne:)

[citat]Ser godt ud,, men mangler lige lidt planter eller en rod eller lign...
Skal der ikke "tag" på ? Det regner da ned på fiskene så?[/citat]
Ja, det ser stadig lidt tomt ud, skal lige have fundet nogle flere planter.

Jeg tror ikke fiskene tager skade af regn. Ved godt at vandværdierne kan ændre sig, men det regner jo også på en havedam, og det sker der ikke noget ved.

Det ville være godt med et dækglas, for så kunne jeg fylde akvariet helt op. Vejrålene kan godt tage nogle vilde ture op i luften en gang imellem, så derfor har jeg ikke fyldt helt op. Men kommer der dækglas på, går hele ideen med et åbent akvarium jo lidt i vasken. Man kunne sikkert lave en Storm P. med noget net eller lignende, men det tror jeg ikke bliver pænt.

Bruger #844477 — 9. maj 2008, 21:49

Det ser godt ud laura, glæder mig til at se den i morgen....😉

Brain — 9. maj 2008, 21:54

Tak tak:)
Do ska' wær wælkom'n:D

mathias95 — 9. maj 2008, 22:05

Pas på fiskehajerne, de kan godt lide fisk(-:

Bruger #844477 — 9. maj 2008, 22:16

😀.. Gad vide hvad en fiskehaj er for en.....😀;)

mon det er en fiskehejre du tænker på...

Lau — 9. maj 2008, 22:20

Hvad med solskin der hæver temperaturen meget i de forholdsvis få liter vand, i forhod til en dam?

Men flot lavet!!

Brain — 9. maj 2008, 22:27

Haha fiskehejren kan bare komme an. Jeg sidder og lurer på det akvarie hele tiden, så den bliver nødt til at bestille tid:P


[citat]Hvad med solskin der hæver temperaturen meget i de forholdsvis få liter vand, i forhod til en dam?

Men flot lavet!![/citat]
Ja solen er lidt slem i tiden. Jeg har en barnevogn med parasol på, der bliver kørt i stilling foran akvariet, midt på dagen. Det giver lidt skygge. Jeg regner også med at nogle flere flydeplanter vil hjælpe lidt. Omkring kl 14 i dag var temperaturen på ca 25. grader.

Mia Lykke — 9. maj 2008, 22:39

Waaaauw!!! Det er godt nok fedt! Super smart ide´, jeg har aldrig set sådan noget før 🙂

Lihn — 9. maj 2008, 22:52

[citat]Ser godt ud,, men mangler lige lidt planter eller en rod eller lign...

Skal der ikke "tag" på ? Det regner da ned på fiskene så?[/citat]¨
I søerne, havedammene og floderne i naturen tager fiskene da ikke skade af lidt regn 😉

Lihn — 9. maj 2008, 22:53

[citat]Pas på fiskehajerne, de kan godt lide fisk(-:[/citat]
En fiskehejre lander også altid ved siden af sit fangststed, og går derefter på plads i vandet. Her får de ikke let ved at kravle op i akvariet i hvert fald 🙂

vernerder — 9. maj 2008, 22:55

hvad gør man så hvis en stork eller et andet bæst vælger at klatte lige præcis ned i dit akvarie? det er da giftigt ik?

aquamann — 9. maj 2008, 23:17

fedt akvarium sådan et må jeg se at bakse sammen på terrassen så lillemor kan se hendes koi´s mens hun får en kaffe

Lois — 9. maj 2008, 23:34

#1 Det ser godt ud 🙂 Jeg kan godt li det som det er "skrabet og enkelt", ville ikke gøre mere ved det.
...hvad skal der ske til vinter?? Kan akvariet tåle at stå med vand på den årstid?

lindum — 9. maj 2008, 23:40

spændende projekt 🙂 pas nu på algerne !! fedt med vejrål.. har selv lige fundet yngel i min havedam
http://www.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=725528#SiteEnd

Lihn — 10. maj 2008, 00:24

[citat]hvad gør man så hvis en stork eller et andet bæst vælger at klatte lige præcis ned i dit akvarie? det er da giftigt ik?[/citat]
Giftigt tror jeg bestemt ikke det er (ikke sikker), det sker jo også i naturen, men det sker jo bare i større koncentrat i et akvarie. Men nej, det er da ikke en fordel, for det sviner med nitrit/nitrat til vandet, og det er jo ikke det man har allermest lyst til.

lindum — 10. maj 2008, 00:27

hvis nu en stork indtager terrassen og skider i akvariet.. tjae så ville jeg tage nogle gode billeder og leve med usikkerheden om det er giftigt 😀:D

Lihn — 10. maj 2008, 00:33

[citat]hvis nu en stork indtager terrassen og skider i akvariet.. tjae så ville jeg tage nogle gode billeder og leve med usikkerheden om det er giftigt 😀:D[/citat]
Hehe, ja, storken tror jeg ikke lige du lokker med 500 liter vand 😉

SogneprQsten — 10. maj 2008, 03:54

Rigtig flot, og de guldbasser er jo lækre i sådan et akvarie 🙂

og medhensyn til guldfisken er den jo ekstrem hårdfør så der tror jeg ikke du skal frygte noget iforhold til lidt regn 🙂.

Du kunne evt sætte en kam rundt langskanten, hvis det skulle regne så meget at dine fine skybjerg kunne svømme med over kanten 🙂

Brain — 10. maj 2008, 10:08

[citat]hvad gør man så hvis en stork eller et andet bæst vælger at klatte lige præcis ned i dit akvarie? det er da giftigt ik?[/citat]
Hehe, hvis en stork lander her, så kan fiskene godtnok være ligemeget:D Jeg har da også en lille haletudse at lokke med i en murrbalje ved siden af. Kom så dasse...storkebasse:D:D

Vi har en del måger her omkring, måske de kan klatte i vandet. Det sviner sikkert også en del, men jeg regner med at skifte vand jævnligt. Der er jo ikke noget filter på, så jeg er ret obs på vandkvaliteten.

[citat]#1 Det ser godt ud 🙂 Jeg kan godt li det som det er "skrabet og enkelt", ville ikke gøre mere ved det.
...hvad skal der ske til vinter?? Kan akvariet tåle at stå med vand på den årstid?[/citat]
Tak 🙂 Måske får det lov til at blive som det er. Kommer lidt an på om jeg kan finde nogle planter til en rimelig pris.
Til vinter skal akvariet ned i min kælder. Alt efter hvor store fiskene er til den tid følger de med ned i kælderen eller også finder jeg en med en havdam, der vil bytte med nogle mindre fisk.

[citat]spændende projekt 🙂 pas nu på algerne !! fedt med vejrål.. har selv lige fundet yngel i min havedam
http://www.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=725528#SiteEnd[/citat]
Ja, jeg synes også vejrål er sjove. Jeg har fulgt lidt med i din tråd. Det er da spændende med dit yngel.

[citat]Rigtig flot, og de guldbasser er jo lækre i sådan et akvarie 🙂

og medhensyn til guldfisken er den jo ekstrem hårdfør så der tror jeg ikke du skal frygte noget iforhold til lidt regn 🙂.

Du kunne evt sætte en kam rundt langskanten, hvis det skulle regne så meget at dine fine skybjerg kunne svømme med over kanten 🙂[/citat]
Tak. Jeg er heller ikke så nervøs for regnen. Det med kammen tror jeg ikke jeg kan lave ret pænt, men det vil helt sikkert være praktisk:)

crisse — 10. maj 2008, 15:58

Hvor mange l. er det?
😀

Brain — 10. maj 2008, 17:35

[citat]Hvor mange l. er det?
😀[/citat]
Der kan være 460 liter i akvariet, men der er godt med sand i, og det er ikke fyldt helt op, så jeg ved ikke præcis hvor meget vand der er.

Lykke — 10. maj 2008, 17:40

spændende projekt.. det ser rigtig flot ud.....😉

SogneprQsten — 10. maj 2008, 19:42

[citat]
Tak. Jeg er heller ikke så nervøs for regnen. Det med kammen tror jeg ikke jeg kan lave ret pænt, men det vil helt sikkert være praktisk:)[/citat]

hehe tror sagtens du kan 🙂

men ellers kan du ligge et net over, sådan et fluenet som bare er der hvis det er kraftig regn 🙂

Brain — 30. maj 2008, 10:12

Så er det tid til en lille opdatering. Akvariet har nu kørt i næsten en måned. Der er kommet en spandpumpe på med UV lys. Det har hjulpet rigtig meget på svævealgerne. Efter akvariet havde kørt en uge, var vandet så grønt at man ikke kunne se igennem akvariet. Så kom spandpumpen på, og et døgn med UV lys hjalp rigtig godt. Normalt lader jeg lyset være slukket, men tænder det nogle timer en gang imellem hvis vandet begynder at se uklart ud.

Jeg har ikke fundet vandpest nogen steder, men min hornblad ser ud til at have vænnet sig til temperaturen, og skyder nu meget kraftigt. Så måske kan jeg klare mig med det indtil videre. Der er også kommet et par vandhyacinter i. De var vist ikke så glade for at blive flyttet, for de ser lidt visne ud i kanterne. Men mon ikke der kommer lidt aflæggere alligevel...

Den ene af guldfiskene skred pludselig helt uventet i svinget. Der var intet at se på den, men der kom rødlig væske ud af munden på den da jeg tog den op af vandet. Havde tidligere på dagen fodret med et enkelt tern røde myggelarver, ellers ikke noget anderledes. Det var første gang de fik frostfoder. Nogle bud på hvad det kunne være?

Den blev jagtet en del i starten af hannen, men de sidste 10-12 dage var der fred i akvariet, så det lyder også lidt mærkeligt at det skulle være det.

Nå, her følger lidt billeder af akvariet. Vejrålene hygger sig rigtig nede i sandet.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.