CO2 i 100 L akvarium

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

gapirri — 4. maj 2008, 10:18

Jeg har for nogle uger siden lavet mit eget DIY gæranlæg til co2, og jeg synes at der er forbedring at se på planternes vækst, der er så siden kommet lidt penselalger på bladene, men det må jeg jo se at få løst *uhh*
Mit spørgsmål er, hvis vi snakker bobletæller, hvor mange bobler pr min. vil så være passende til et godt beplantet 100 L akvarie, lige nu ligger den på 6-20 bobler pr min, afhængig af temp i rummet, og selvfølgelig hvor længe gærkulturen har kørt.
Jeg vil selvfølgelig gerne høre jeres meninger om gærblandinger, men endnu bedre vil være jeres erfaringer med det *blink*

Hilsen Anders

Gl.dansk — 4. maj 2008, 11:33

Hej. Hvis du søger på "gær" her i debatten kommer der en masse frem omkring blandinger. Ellers har det også været diskuteret på www.akvarieplanter .dk
Held og lykke med det. Kører selv med DIY og har problemer med at få blandingen til at holde så længe, så hvis du finder på noget smart med hensyn til det så skriev endelig...

Anti-Pjerrot — 4. maj 2008, 13:03

#1 - hvis du får penselagler er det et tegn på at du har for lidt CO2.

Til et 100L skulle du gerne op i omkring 2-3bobler pr. sekund

rasmus9921 — 4. maj 2008, 17:07

#1 jeg har kørt med co2-anlægget fra akvarieplanter.dk min blanding holdet ca 7 dage, men så er der også en del bobler 😀

Gl.dansk — 4. maj 2008, 19:53

Mit akvarie er desværre et eksempel på at Kristoffers udsagn om ingen CO2 = penselalger er HELT korrekt!!!

gapirri — 4. maj 2008, 21:08

Jeg checkede lige manualen/anvisningen der fulgte med den co2 "stige" jeg har købt, der stå der 10-20 bobler pr min pr 100 L vand, der er langt fra det tal op til de 2-3 pr sek. som Kristoffer nævner, nogen der kan uddybe den store forskel ??
Et helt andet spørgsmål, kan et DIY gæranlæg lave nok co2 til 100 L ??

Hilsen Anders

Gl.dansk — 4. maj 2008, 21:19

Det største problem synes jeg er at det er ustabilt hvilket godt kan ses på væksten på både planter og alger. Overvejer meget kraftigt at købe det her i stedet:
http://www.akvarieplanter.dk/test-af-ferplast-kit-co2-energy-professional.html

Det kan gøres for rimelige penge og man slipper for de helt store flasker

jansen — 4. maj 2008, 22:03

#7 prøv lige at læse bedømmelsen af reaktoren til at fordele co2'en i akvariet.
Jeg har selv købt et ferplast kit, kittet som sådan er rigtigt godt med untagese af reaktoren.
Jeg er ved at bygge en udvendig reaktor til at sætte til min spandpumpe og så slipper jeg for den klods i akvariet..

Gl.dansk — 4. maj 2008, 22:06

Jeg vil heller ikke anvende reaktoren. Stor, klodset og ubrugelig 😉

stonny — 5. maj 2008, 00:05

En bobletæller er irrelelvant til et gæranlæg, da du ikke kan regulere bobleantallet. Da du har en "stige", kan du for øvrigt lige så nemt tæller boblerne i den som i en bobletæller.

[citat]Jeg vil heller ikke anvende reaktoren. Stor, klodset og ubrugelig 😉 [/citat]
Stor og klodset? Den er mindre end mange af de spiraler, man kan få.
Ubrugelig? Den, jeg har, opløser CO2'en 100 % - så kan det vil ikke blive meget bedre!
Jeg vil gerne indrømme, at den ikke er perfekt. 1. Den bruger en smule strøm, da der er en lille pumpe i den. 2. Indsugningen til pumpen stopper nemt, hvis f.eks. et løsrevet blad bliver suget fast. Men jeg vil absolut ikke kalde den ubrugelig.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.