Spørgsmål vedr. Rejemix til Mbuna
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
heleneand — 28. april 2008, 15:42
Jeg har dog et par spørgsmål hertil:
- hvor længe kan det holde sig efter nedfrysning?
- hvor ofte bør jeg fodre med det?
- skal der bruges ferske eller frosne rejer?
OPSKRIFT: (Ad Konnings, Cichlidbogen)
1 Kg. Hele Rejer. ( Det bedste man kan gøre, er at
man blender dem til grød ).
1.5 Kg. Spinat Ærter.
10 ml. Spirulinapulver. ( Kan købes i en
helsekostforretning ).
10 Dråber Multivitamin.
100 ml. Gelatinpulver
Når man er færdig med at blende de hele rejer, hakker man både spinat ærter sammen med rejerne, ned i skålen kommer man så spirulina, multivitamin, og rør det hele sammen. Gelatinen kommer til sidst, her skal man være lidt hurtig for ellers stivner det hele i en klump, kom derefter ca. 200 g i 4 L frostposer og tryk dem flade så er de nemmere at knække når de skal bruges.
KimJ — 28. april 2008, 18:50
2 dele frosne rejer inkl. skal, 2 dele løs-frosne ærter og 1 del frossen spinat. Der kan, hvis man ønsker en ekstra farve-forstærkende virkning, tilsættes Cyclop- eeze, som max. må udgøre 5% af den samlede vægt. Man kan også tilsætte Spirulina pulver, men det skal gøres med forsigtighed (max 1%), da for meget af det, kan føre til melaninpletter på fiskene. Det hele køres mindst 2 gange gennem en kødhakker, fordeles i lynlås-poser som trykkes flade inden indfrysning, så det er let at brække passende stykker af.
Den væsentlige forskel, er at mixet laves i en kødhakker, og IKKE blendes. Dette gør, at de enkelte stykker får en mere ensartet størrelse, og ikke bliver lavet til suppe. Det er derfor ikke nødvendigt med overflødige tilsætningsstoffer i form af gelatine.
Der er skaldyr i, så det skal helst bruges indenfor 3-6 mdr. (fisk formodes at have større tolerance end mennesker).
Jeg vil foreslå at give det hver dag, suppleret med et godt tørfoder efter behov.
Det er ligegyldigt om rejerne er friske eller frosne, men det skal være hele (med skal) rejer, da netop skallen indeholder de vigtigste stoffer.
heleneand — 28. april 2008, 19:47
Jeg har desværre ikke en kødhakker...
Tak for detaljen vedr. skallen - var ikke klar over at der var tale om upillede rejer *rødmer*
bent — 28. april 2008, 19:59
KimJ — 28. april 2008, 20:10
Det er også en fejl, der vil blive rettet, lige så snart jeg kommer hjem til den PC jeg styrer siden fra 😎. Det er faktisk først idag, jeg er kommet i tanke om, at det ikke nødvendigvis er noget alle ved.
KimJ — 28. april 2008, 20:16
Hov, jeg har lige checket! Det står der da klart og tydeligt, ligesom i indlægget ovenfor (der er copy-pastet fra artiklen)😀
bent — 28. april 2008, 20:29
baggesen — 29. april 2008, 08:40
Jeg har tidligere også brugt en kødhakker med det resultat at alle mine fisk over tid blev syge (de får formentligt skaller i gal hals). Det bliver simpelthen for grofthakket. Så mit råd: BRUG BLENDER og blend til hel fin mos( må ikke virke "sandet") og brug ca. 400 g rejer med skal til et kg ærter ( du kan erstatte ca 200 g ærter med 200 g spinat, men ikke for meget spinat da det også kan give pigmentpletter - har jeg erfaret)
Og brug helst bindemiddel ,men bedst er helt klart Agar Agar som fås i helsekostbutikken.
Derefter kan du fint bruge det 1 x dagligt, men tilvæn langsomt og suppler gerne med OSI grønflagefoder ell. Tetra pro vegetable, således at du fodrer 2 g dgl..
Dette har virket fint for mig til Tropheus og andre aufwuchs ædere.
God arbejdslyst med foderet.
baggesen — 29. april 2008, 08:42
KimJ — 29. april 2008, 11:23
Du har formentlig brugt en kødhakker med alt for store huller, og du har ikke kørt det tilstrækkelig godt igennem. Jeg har gennem de sidste ca. 3 år, lavet over 300 kg af den rejemix jeg har angivet i #2. Den bliver naturligvis ikke kun brugt af mig selv, men anvendt af mange forskellige akvarister som aldrig har meldt negativt tilbage.
Mit problem med blendet rejemix, er at blandingen skal laves til suppe, for at undgå at der er enkelte store stykker tilbage. Det skyldes, at der ikke er nogen måde at kontrollere hvor mange gange blenderens knive kommer i kontakt med de enkelte stykker, så man er nødt til at blive ved med at blende, til det hele er splattet ud. Det modvirker man så, ved at tilsætte et bindemiddel, som i bedste fald er overflødigt.
Når det er sagt, skal det naturligvis også siges, at hvis man ikke har adgang til en kødhakker af fornuftig kvalitet, er det da bedre at lave en mix som nævnt i #1 eller #8, end slet ikke at lave nogen, da det er et virkeligt godt tilsætningsfoder, som kan varieres i indhold, så det passer til næsten alle fisk.
Jeg har f.eks. lavet "rejemix" som udelukkende bestod af skalrejer og sejfilet, hakket en enkelt gang, med de største huller i kødhakkeren. Det blev et glimrende fuldfoder til mine Lepidolamprologus, og ville have passet til stort set alle rovfisk, evt. med lidt variation af fiskeart i mixet fra gang til gang.
Det er bare med at komme i gang med forsøgene! (pas dog på, når det gælder f.eks. Tropheus...)
baggesen — 29. april 2008, 17:22
Jeg hakkede tidligere med kødhakker med alle mulige størrelser af huller og masser af gange og må sige at jeg stadig ikke vil bruge foderet uden en solid gang blender. Indholdsmæssigt er foderet det samme, det sikres blot at fiskene ikke får klumper i gal hals. Fiskeyngel kan ikke tåle blandingen med klumper og skaller. Agaren binder iøvrigt foderet fortrinligt og det er vegetabilsk.
Vi kørte forsøg med det for år tilbage (over flere år) i en mindre forretning/udstillingssted. Stort set alle fisk fik vores blanding med succes og uden sygdomstegn - da vi smed kødhakkeren væk... (til rovfisk blandede vi 50/50 med ærter/rejer + en håndfuld muslinger)
Men som med så meget andet er vore erfaringer forskellige så du må forsøge dig frem Helene.
KimJ — 29. april 2008, 17:34
Jeg er også enig i, at man ikke skal give det foder jeg anbefaler, i akvarier hvor der kun går fiskeyngel. I sådanne tilfælde kan det godt gå galt, fordi fiskene simpelthen ikke kan lade stykkerne ligge, selv om de faktisk er for store. Dette gælder unger op til 3 cm. Derimod går det fint i akvarier hvor fiskene er af blandet størrelse, hvor fiskene selvfølgelig i første række går efter det foder der passer i størrelse, og hvor de største stykker er væk, inden ungerne får lejlighed til at forsøge at sluge dem.
Dette akvarium f.eks., producerede i løbet af et halvt år, ca. 100 unger, uden indgriben fra min side, med fodring af rejemix hver dag. Jeg kunne ikke konstatere nogle uheld:
heleneand — 29. april 2008, 18:11
baggesen — 29. april 2008, 18:29
Dette er min bedste erfaring. Kims blanding er muligvis fin nok til voksne Mbuna/tropheus, men hvorfor gøre forsøg med de kære kræ, når du kan producere et optimeret foder med stort set ingen risiko. Indholdesmæssigt (foderværdier) er foderet identisk...
heleneand — 29. april 2008, 19:26
KimJ — 29. april 2008, 19:55
henrikbp — 29. april 2008, 23:05
baggesen — 30. april 2008, 10:11
Hvis du som Kim og Henrik hakker foderet vil du få skaller og klumper til at flyde rundt indtil en Mbuna/tropheus tygger det i den gale hals. Du kan som Henrik nævner naturligvis bruge gelatine (til frostvarer). Jeg kender mange der bruger det helt uden problemer og det er selvfølgelig lidt nemmere end med Agar agar (udvundet af tang). Agaren skal i en gryde med vand og bringes i kog, hvorefter du pisker til det er en jævn flydende masse. Det blandes derefter med dine grundigt blendede opvarmede (ca. samme temperatur som din agar) rejer og ærter og hældes i en bradepande. Denne stilles i køleskab indtil næste dag, hvor du kan skære dit foder ud i passende firkanter til foderbrug. Du kan på den måde lettere give samme dosering dgl end når du har foderet i flade pakker.
En lille ting som jeg kom i tanke om er at vi også har brugt Anis i foderet. Du køber hos matas en lille flaske anis "jomfruolie" hedder det vist. Til ca. 1.5 kg tilsætter du måske 5 dråber, så det er ikke meget. Det kom sig af at jeg havde en mand til at lave foder til Tropestedet som vores lille biks kaldtes, og han hadede efterhånden lugten af rejemiksen, så han tilsatte lidt velduftende anis. Det viste sig at fiskene blev endnu mere vilde med foderet formentligt grundet lakridslugten. en anden ting er at vi puttede 1-2 spiseskefulde helt fint sand i foderet. Det viser sig nemlig at man ved flere undersøgleser af fisk i naturen har fundet en del fint sand i tarmen på algeæderne.
Vi brugte vores hjemmegjorte foder i 8-10 år. Vi havde skam også livlige og ynglevillige fisk iblandt, idet vi solgte masser af yngel af eget opdræt.
I opstarten købte vi vores rejemiks i Sverige ved Roger Persson, som lavede en aldeles super god miks. Denne fik vi analyseret, (Roger ville ikke ud med opskriften) hvorefter vi producerede vores egen.
Som en afslutning på hele dette rejemiks eventyr kan jeg fortælle at jeg idag bruger det meget lidt. Ikke grundet foderet, idet det simpelthen er det absolut bedste at give sine algeædere, mere p.g.a tiden og det faktum at der findes mange gode færdigproducerede foderprodukter til de små kræ. OSI spirulina, Tetra pro vegetable, Disc og waffers fra forskellige producenter, er alle sammen gode alternativer. men rejemiksen er toppen - det skal blot være den rigtige...
KimJ — 30. april 2008, 10:32
Til det vil jeg bare sige, at jeg aldrig har fået tilbagemeldinger i den retning fra nogen af de efterhånden 600 plader af mit rejemix der er blevet fordelt ud over Sjælland gennem de sidste 3 år, og jeg har heller ikke oplevet noget i den stil selv. Der er tydeligvis forskel på, hvordan man bruger kødhakkeren (eller måske forskel på kødhakkeres kvalitet?). M.h.t. lethed, kan rejemix købes færdiglavet flere steder efterhånden, hvis man vil afprøve foderet, inden man selv kaster sig ud i det. Jeg har ikke kendskab til nogen i Jylland, men Petroimporten (Bo) ved Odense sælger noget, som han formodentlig laver selv. Måske det var en ide at spørge sig for hos ham?
For at få det helt på det rene; Man kan sagtens blende sit foder, og det var den måde jeg selv startede med at lave mit rejemix. Der skulle faktisk rigtig mange utilfredsstillende forsøg til, før jeg bed i det sure æble, og investerede i en kødhakker, men nu hvor den er her, ville jeg ikke bruge andet. Noget der ikke er nævnt i den forbindelse, er at en kødhakker kan lave foderet, uden at råvarerne skal tøes op, hvilket et eller andet sted må være en fordel m.h.t. holdbarhed (gælder kun meget solide kødhakkere! Min egen er en Kenwood Chef, som har en automatisk varmesikring, der slår maskinen fra, hvis den bliver overbelastet).
Jeg håber ikke at alle de tekniske finurligheder der er blevet diskuteret her, har frataget Helene, eller andre lysten til selv at prøve, for det er faktisk ikke så vanskeligt, og for de fleste heller ikke så vigtigt hvilken metode man anvender.
baggesen — 30. april 2008, 11:05
Når det er sagt skal nævnes til Kims fordel at jeg ikke aner hvad en kenwood chef er ? I Nordjylland har vi en kødhakker med håndtag, som virker pr. håndkraft. (i den egn hvor jeg bor)
De blendere vi har brugt igennem tiden er ikke få - de brænder sammen på et tidspunkt, idet de skal kunne køre ½ times tid.
Det kræver at du giver din blender et velfortjent hvil ind imellem.
Til Kim: Vi er nogle tanganyika folk her i det nordjyske der planlææger en tur til djævleøen. Måske du ville vise frem og måske jeg kunne blive overbevist ved at se dig fodre med din "skalmix" 😉
KimJ — 30. april 2008, 11:26
Det er forklaringen på at vi taler om forskellige ting! Jeg har engang for mange år siden, prøvet at lave rejemix med sådan en, og resultatet var nøjagtigt som du beskriver; Mixet blev alt for groft, og der var synlige skaller/følehorn fra rejerne og ærtestykker der nærmest var hele. Desværre havde jeg ved første gennemkørsel af mixet, pådraget mig vabler og ondt i ryggen, så der blev ikke kørt igennem flere gange. Dette mix blev kasseret efter et par fodringer p.g.a. det svineri der altid lå tilbage, så det kostede ikke nogle fiskeliv*skeptisk*. Den omtalte maskine er en all-round køkkenmaskine, hvorpå man kan montere forskellige røre/presse/blende og altså hakke redskaber. De er, af forskellig kvalitet meget almindelige i husholdningen, og kan erhverves i priser mellem 2000 og 6000,-. Det er måske lidt meget til fremdtilling af rejemix, men de kan, som nævnt, også bruges til meget andet.
I er meget velkomne til at kigge forbi!
henrikbp — 30. april 2008, 21:34
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.