prinsesser!!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

vernerder — 16. april 2008, 22:43

Hej med jer!

Nu har jeg fået sat mit akvarie op efter en pause på 6 år !! dejligt.

Jeg vil gerne have prinsesser i !!! Kan de gå sammen med dværgsugemaller ?!
Ved godt de er meget territoriable, men æder de mon ligefrem en malle?

hjælp !

DJCarten — 16. april 2008, 22:50

det tror jeg ikke... de sku gerne være lidt tykhudet... så det burde kunne gå

Skovhugger — 17. april 2008, 00:54

Hvis du med dværgsugemaller mener Otocinclus, ville jeg nok være lidt forsigtig! Det er ikke min erfaring at Otocinclus er de mest hårdføre maller og Prinsesserne er ganske rigtig nogle hårde hunde!
Jeg har haft Ancistrus, som må betragtes som noget sejere, til at gå sammen med Dafodill og mallerne kunne overhovedet ikke færdes i den ende hvor cichliderne holdt til!

V.H. Anders

SogneprQsten — 17. april 2008, 01:12

hmm dværg mallerne. Otocinclus stiller ikke krav til samme vand værdier som prinsesserne, så jeg ville ikke holde dem sammen 🙂

ikke fordi det også kan gå galt men også pga de forskellige vandforhold

kenter — 17. april 2008, 01:32

Går ud fra at det Neolamprologus Bricchardi "Prinsessen af Burundi"?

De kan være nogle rigtige banditter!!! De kan nærmest rydde et helt akvarie, hvis de har yngel... kan være meget agresseive over for andre fisk.. ALLE andre fisk..

Og så som #4 Skriver så går de i hårdt vand. Mallerne er måske mere til idt blødere vand.

Jeg ville nok heller ikke holde dem sammen. Men de kan være meget spændende i et artsakvarie. Har en fed yngelpleje, og kan hurtigt blive til mange fisk.

vernerder — 17. april 2008, 07:53

ja ved godt at prinsessen er en fantastisk fisk (og en hård en af slagsen), men er rimeligt tilbageholdene overfor anskaffelsen af et akvarie hvori der ikke kan gå algeædende fisk. Gætter på det lynhurtigt ligner noget der er løgn.
ancistrus måske en mulighed?

hmm.
ville virkelig gerne ha prinsesser, men hvad gør man så med algerne???

Skovhugger — 17. april 2008, 09:11

[citat]ja ved godt at prinsessen er en fantastisk fisk (og en hård en af slagsen), men er rimeligt tilbageholdene overfor anskaffelsen af et akvarie hvori der ikke kan gå algeædende fisk. Gætter på det lynhurtigt ligner noget der er løgn.
ancistrus måske en mulighed?

hmm.
ville virkelig gerne ha prinsesser, men hvad gør man så med algerne???[/citat]

Svar: Holder lyset slukket 😀

Nej, spøg til side. Selvom du sætter nogle mere hårdføre maller sammen med Prinsesserne, skal du ikke regne med at hele akvariet bliver holdt fri for alger. Cichliderne tillader simpelthen ikke mallerne at komme ret tæt på deres territorie og SLET ikke når de har yngel! Når du så har fået et par generationer af Prinsesserne fordret lidt op, er der slet ikke plads til mallerne mere, da disse okuperer en hver ledig plads i akvariet!
Konklusionen må vel være, at du kan forsøge med et par hårdføre maller, men at du skal være klar til at fjerne dem hvis/når de ikke kan få lov at være der mere!!
Mht. algerne; er det så slemt? De er jo en naturlig del af cichlidernes biotop. Rent faktisk vil de gå og nippe lidt i dem og deres yngel vil ha' en chance for at finde noget spiseligt deri!

Et eksempel på Prinsessernes hårde fremfærd:
Jeg flyttede mit voksne Daffodil-par over i mit 200 l, hvor der i forvejen gik en mindre flok N.leleupi, en fisk der normalt godt kan svare for sig. På mindre end 24 timer, havde Daffodil'ne overtaget hele akvariet og den største af leleupi'erne gik med en flosset overlæbe! 🙁
Leleupi'erne er siden blevet flyttet, hvilket desværre har resulteret i at Daffodil'ne er blevet mere sky.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.