Forviring total, opstart
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
skod — 30. marts 2008, 12:30
Jeg har købt et 144 liters akvarie. Heri vil jeg så have saltvand. Men da pengene er små og jeg ikke har kunnet finde ud af, hvad der er absolut nødvendigt til en blød opstart, spørger jeg jer:
Kan jeg starte med mindre en dette?
Akvarie 144 l
Varmelegeme
Hydrometer
Luftsten træ
levendesten 14 kg
Salt 10 kg
Skummer Berlin airlift den store model
termometer
Hvad med lys, er det nødvendigt til de levende sten?
Hvad med powerhead, skal det i fra starten?
Måleudstyr til andre værdier end saltindhold?
Hvad vil i anbefale som næste skridt? Jeg vil ikke op og køre med Hgi lamper, det skal kun være T5 / T8 lys.
Håber i gider give mig nogle udførlige tips og tidspunkter ift. opstarten
chris2500dk — 30. marts 2008, 12:53
Du skal lige tænke på at få sat et overløb i så du kan få den proteinhinde der samler sig på overfladen fjernet, det er også det bedste sted at sætte din skummer, da det netop er de hydrofobe proteiner (proteiner der skyer vand) den fjerner.
Det vil være en rigtig god ide at få sat noget cirkulation på fra starten, du skal under alle omstændigheder bruge et powerhead til at sende vandet retur fra overløbet. Jeg er personligt mest glad for Maxijet, men der er jo mange holdninger til den sag.
Du bør også overveje en stream pumpe til at have siddende i akvariet. Ikke at du ikke kan have al din cirkulation fra returpumpen, men en meget kraftig returpumpe vil hive en hel masse vand gennem overløbet og så kommer det nok til at plaske.
Du skal gå efter ca 20x cirkulation eller mere, så omkring 2500-3000 liter/time samlet vil være passende. En Tunze Nanostream 6025, en Hydor Koralia 2 eller måske et par Hydor Koralia Nano vil alle være muligheder.
Af testsæt ville jeg købe en saltmåler og testsæt til nitrit, nitrat og fosfat, det mener jeg er de vigtigste i starten.
Når først du har det oppe at køre kan du tage det roligt i et par måneder mens det hele falder til ro. Det er en god ide at have noget lys på, men det er ikke så vigtigt hvad der er for noget.
Det næste trin bør så være at få noget rigtig lys på. T5 er en rigtig god løsning, men find noget hvor hvert rør har en reflektor, det er meget bedre end de billige der har en fælles flad reflektor bagerst. Jeg ville gå efter "rigtige" T5 rør, ikke kompakt. Der er forskel, men begge dele kan bruges. Afhængig af målene på dit akvarie er der mange muligheder.
Under alle omstændigheder kan du bare starte med det du skrev + de par ting jeg har tilføjet og så om et par måneder finde ud af hvor mange penge du har til lys, så kan vi prøve at hjælpe dig med at få den bedste løsning til dit budget.
skod — 30. marts 2008, 13:03
Jeg glemte at nævne, at jeg har et 54 liters som skal være sump. Overløb, eller retur vil blive placeret midt imellem de levende sten. Baljen er næsten firkantet. Derfor vil jeg lave sten opsætningen i midten.
Jeg har et Eheim 1000lt powerhead som jeg regnede med skal sidde i sumpen. Men jeg vil helst undgå at købe flere powerheads før det er absolut nødvendigt.
Lys: Jeg har et par lamper, men de er kun til starten, da de ikke giver lys nok. Men jeg kan da se hvad der sker med dem.
Men hvad med alge fasen? vil den stadig kunne finde sted, når der er begrænset lys?
chris2500dk — 30. marts 2008, 13:08
Og der har du en god mulighed når nu du har en sump. Hvis du får makroalger i sumpen (caulerpa/chaetomorpha er de mest brugte) og har lys på det fra starten af vil de jo bruge næringstofferne fra akvariet. Det vil hjælpe med algefaserne og hjælpe med at holde algerne væk fremover også.
Et enkelt powerhead på 1000 l/t der oven i købet skal løfte vandet fra sumpen til akvariet vil ikke være nok cirkulation. Der ville jeg anskaffe noget mere, om ikke andet så bare noget billigt midlertidigt, men de små stream pumper koster ikke alverden.
skod — 30. marts 2008, 13:12
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.