Spandfilter kontra indvendigt...

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

bendsen — 23. marts 2008, 01:05

Hejsa.

Rigtig mange bruger spandfilter, ser det ud til, når man kigger på afstemningen.

Vi bruger indvendige filtre, mest fordi 'det var det, der lige var med' når vi købte vores akvarier.

Og tanken om en slange ind og ud af akvariet, som i uheldigste fald kan fungere som hævert og tømme en kvart kubikmeter vand ud på vores stuegulv, er heller ikke det mest attraktive.

Men vil lige høre - hvad er den store fordel ved spandfiltre i forhold til indvendige filtre? Hvad kræves for at komme i gang for eksempelvis vores 250'er? Snakker vi 200 kr eller 2000 kr?

jansen — 23. marts 2008, 01:24

Søgning i debatter giver dig de svar du vil have.
Her er hvad du kan finde her på siden.
http://akvariesiden.akvariefisk.dk/forum/search/?SearchString=spandfilter
Det er et spørsmål der har været oppe rigtigt mange gange, så det er nok ikke mange der gider at svare på det en gang til.

bendsen — 23. marts 2008, 01:34

Ok, fair nok - skulle nok lige have tjekket gamle indlæg ud først.

Men tak for hjælpen, vil støve indlæggene igennem søndag, når det kun er én skærm på puteren (er vist ved at være sengemoden 😀)

KimJ — 23. marts 2008, 10:42

Nu er der jo den ulempe ved gamle debatter, at de kun reflekterer holdninger og erfaringer der var tilgængelige på det tidspunkt de var "varme".

Min holdning har f.eks. ændret sig betydeligt gennem den tid jeg har haft akvarium, og det har resulteret i, at jeg har haft lejlighed til at teste de fleste filtersystemer.

Jeg er endt op med udelukkende at bruge indvendige filtre, simpelthen fordi de er billigst i både anskaffelse og drift, og stort set altid er i stand til at holde akvariet helt rent. De umiddelbare ulemper er først og fremmest, at filtrene p.g.a. deres begrænsede volumen oftere skal renses, for ikke at stoppe til, at de fylder op i akvariet og kan være vanskelige at skjule. Det er dog noget som kan afhjælpes ved ihærdighed og opfindsomhed. Det er naturligvis vigtigt, at anvende et filter der er dimensioneret til akvariet, men det gælder jo også for udvendige filtre.

Udvendige filtre er rigtig gode, og kan ofte stå i både halve og hele år, uden rensning, men har den ulempe, at de kræver plads uden for akvariet. De har desværre også, især for de stores vedkommende, en kedelig tendens til at suge unger til sig, hvis man ikke sørger for, at dække indsugningen til med en svamp, som så skal renses med samme interval som et indvendigt filter *skeptisk*.

En interessant variation af det indvendige filter, er det såkaldte HMF filter (her kan man med fordel søge, enten på google eller denne side. Det skal stort set aldrig renses, men er til gengæld vanskeligt at skjule.

k19r — 23. marts 2008, 10:57

Hej

Det er måske ikke så kønt - men genialt - lav et HMF. Du får det store filterareal som udemærker sig ved spandfiltre, men der kommer ikke slanger/vand ind ud af akvariet. Du kan lave et i rimelig størrelse og kvalitet for 2-300 kr.

Mvh Kenni

Soulen — 23. marts 2008, 11:06

jeg vil til vær en tid anbefale en spandpumpe. Efter min mening er det lidt kønnere at se på og så er det lettere at skjule. En spandpumpe har også en stor volume hvilket gør at du kan have flere forskellige filtermatriale. godt nok er de dyre en fks HMF eller et indvendig filter, men de skal heller ikke renses så tit. Men ak ja dovenskaben længe leve. Nu kunne jeg så heller ikke finde på at smide et HMF eller indvendig filter ned i mit 250L plante akvarie det ville ikke lige fremt pynte, så efter min menning skal alt det tenik du kan har uden for akvariet skal være ude. nu skal jeg også snart have et udv varmelægme så har jeg kun min ind og udstrømmer at skjule se det er der noget ved.

lgb — 23. marts 2008, 11:17

Jeg ville helt klart anbefale et filter bag baggrund. fordele er at du kan "gemme" alt udstyr bag den, og den kan også "klare" sig selv i ca 05, - 1 år, ligesom en spand. Det er også forholdvis billig at lave, den dyreste del er baggrunden, hvis den købes, eller er resten til at komme over. Baggrunden pynter også rigtig meget.
Den største ulempe er at det tager en del plads fra akvariet.
Jeg ville skifte 200 l, ud med 300, eller en 325. Hvis i ikke har købt akvariet. På den måde kan i tage en del mere plads, og stadig have 200 l + alt efter hvor meget plads i tager.
Jeg kan lige uploade nogle billeder af mit 80 l, med baggrund og filter, når det sidste filter marteriale kommer. (her i starten af næste uge)

martin gade — 23. marts 2008, 11:19

Klart en udvendig. Du slipper for at rense pumpe hver 14. dag, det er pænere, og hvis du har nogle fisk, eller på et tidspunkt får nogle fisk som sviner lidt mere end alm. selskabsfisk,(eksempelvis piratfisk), så er det en streng nødvendighed for at holde vandet ordentligt rent.
Og så længe man vedligeholder sin pumper, og i øvrigt køber et ordentligt mærke, så tror jeg chancen for uheld med vand på gulvet er meget minimal.

Andreas-Skjæmt — 23. marts 2008, 11:26

Er der slet ingen der vil nævne rislefiltre?

Jeg synes de er et meget overset filter i DK.

lgb — 23. marts 2008, 11:39

Jeg synes fordele ved spand for man også ved fiter bag baggrund, men det tager ganske vidst en del plads, men så har du også alt i akvariet.

# 9 Rislefitre, er bestemt også en mulighed, men tror bare ikke kendskabet til er så stor (blandt den "normale" akvarist, eller baldt de nye). hvilket sikkert er en ulempe, da det har sine fordele.

KimJ — 23. marts 2008, 12:46

Rislefiltre er helt sikkert meget effektive, men i de fleste tilfælde overkill.
Grunden til at jeg selv er holdt op med at bruge dem, er at de er ret upraktiske, og deres høje effektivitet slet ikke er nødvendig i et normalt drevet akvarium, hvor en enkelt blok bioskum på 12x12x30cm drevet af et passende powerhead, faktisk kan klare langt de fleste opgaver.
Der er iøvrogt ikke noget "bedste filter"! Alle filtre har fordele og ulemper, og det der er en ulempe i en situation, kan sagtens være ligegyldigt i en anden, så det gælder bare om at kende disse, så man kan vælge det der passer bedst til den foreliggende situation.

Hvis prioriteten er, at filteret skal fylde mindst muligt i akvariet, er det naturligvis smartest med et udvendigt filter (spandfilter eller rislefilter).
Har pris, simpelhed og driftsomkostninger høj prioritet, er et indvendigt filter (HMF, Bioskumblok/PH eller færdigkøbte patroner) løsningen.
Er lav vedligeholdelse det vigtigste, er der ingen bedre løsning end HMF filteret (som altså er et indvendigt filter). Mine egne har kørt i 2 år uden vedligehold, men jeg har kendskab til filtre der har kørt i 5 år med høj belastning, uden nogen form for rensning!
Har man brug for at filtrere med flere forskellige materialer (f.eks. spagnum eller aktivt kul) er det naturligvis lettest i et filtersystem der bruger en lukket/adskildt beholder (rislefilter, spandfilter eller filterpatroner).

Argumenter der drejer sig om effektivitet, er efter min mening ikke valide, da man jo ikke kan få vandet renere end rent, hvilket alle de nævnte filtertyper kan klare til UG, hvis de er dimensioneret korrekt.

k19r — 23. marts 2008, 21:41

er der nogen der kort kan beskrive hvad et rislefilter er - eller har et link til en beskrivelse?

Mvh Kenni

jery — 23. marts 2008, 23:28

#12: søg på "hængefilter", og du skal finde.

KimJ — 24. marts 2008, 15:28

Et Hængefilter er IKKE det samme som et rislefilter.
Et rislefilter, også lidt uheldigt kaldet "tørfilter", er et filter hvor filtermaterialet ikke er nedsænket i vand, men derimod ligger over vandoverfladen og bliver overrislet med vand der pumpes ud over det. Det har den fordel, at ilttilgangen er mange gange højere end ved et nedsænket filter, og derved tillader en meget højere bakteriekoncentration. Det har også den fordel, at filteret ikke kan dø af iltmangel i tilfælde af et længerevarende strømsvigt. Det eneste der kan ødelægge bakteriekulturen i den forbindelse, er total udtørring.
Ulempen er, at filteret, med undtagelse af EHEIM`s intervalfiltre, SKAL befinde sig over vandoverfladen, enten i en sump, eller direkte hævet over akvariet.

lgb — 25. marts 2008, 19:15

Her er billederne af mit 80l, med filter baggrund



Andreas-Skjæmt — 27. marts 2008, 12:26

#14

En del af de billige hængefiltre er, som du selv siger, ikke rislefiltre idet mediet er dækket af vend hele tiden.

Man kan dog få nogle med en form for cylinder med vinger der drejer rundt og derfor er neddykket halvdelen af tiden.
Omdrejningstiden er et lille minutstid.

___

Jeg har bestilt et rigtigt rislefiltre med 18l volume der er beregnet til 4.500l havedamme til at trække mit 576l.
Jeg regner med at eksperimentere med powerheads for at få ca. 800-1200l/t ved en løftehøjde på ca. 1½m.

Efter min mening er det det bedste filter man kan få rent virkningsmæssigt, men jeg regner med at lave daglige målinger af NO2 og NO3 den første måned, da jeg starter det op på den gammeldags metode med podning fra en lille elefantfod.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.