kombineret spandfilter og uv..

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

raster — 12. februar 2008, 21:16

3 uger efter opstart døjer jeg stadig med mælkehvidt vand. Det er ikke voldsomt, men alligevel nok til at det irriterer mig.
Jeg har derfor besluttet at investere i et UV-filter. Jeg bruger pt en AM top 3336 (800 l/t) spandfilter.
Det er måske lige o underkanten til mit discus 250L og overvejer derfor at købe et nyt. I så fald kan jeg slå to fluer med et smæk ved at købe dette:
http://www.unimati.biz/product.asp?product=914&sub=0&page=1
Den koster jo ikke meget mere end rene uv-filtre og så får jeg samtidig opgraderet mit spandfilter.

MEN jeg mangler lige at vide - er det noget værd?

vh Rasmus

Andreas-Skjæmt — 12. februar 2008, 21:22

En af mine bekendte har fortalt mig at det er det rene lort.

Billigt plastic-skrammel der ikke virker.
Derudover skulle der vist nok også have været andre problemer, men da han er en flittig bruger af siden her er jeg sikker på han selv vil blande sig i denne tråd.
Ellers skal jeg gerne gøre ham opmærksom på den.

KasperK/Lolland — 12. februar 2008, 22:06

Umiddelbart vil jeg mene, at 800 l/t er det rene overkill i et discusakvarie, men er heller ikke sikker på, at det lige netop er UV du har behov for. Har du prøvet med noget så simpelt som at filtrere over aktiv kul? Du bør så prøve at "bevæge dig baglæns" i akvariet, og se om du kan diagnosticere grunden til uklarheden. Er det kun 3 uger siden akvariet blev startet op? Hvor voldsom er fisketætheden i akvariet? Har du evt mulighed for at prøve at pode filtret med noget "gammelt snask" fra et andet filter? I det store og hele, er det et skidt tegn, når man skal til at ty til sådan noget for at få et akvarie til at virke! Syn's jeg!

I øvrigt er jeg tilbøjelig til at være enig med Andreas's bekendte. Jeg har dog et UV-filter stående, men det har aldrig været i brug og jeg "købte" det kun fordi at det var billigt ( vil du ha' ka' du ta' sagde manden ) og jeg er heller ikke umiddelbart sikker på at det kommer i brug!

Krebs — 12. februar 2008, 22:37

Jeg syntes også mit vand var mælkehvidt, men efter et stk. tid blev jeg klar over, at vandet
slet ikke var mælkehvidt, men derimod grønt, det kunne jeg se i en hvid kop, ellers ikke.

Jeg skiftede så 80 % af vandet og tilsatte algovec og det hjalp selvfølgelig, men desværre
kun kortvarigt, så blev vandet igen grønnere og grønnere.

Endnu engang skiftede jeg en masse vand og tilsatte algovec, men denne gang fik jeg tillige
fat i den lille UV-powerhead fra Unimati og se se, i løbet af blot 2 dage var mit vand næsten
klart og i løbet af yderligere 2 dage var det helt fuldstændig klart.

Nu er der gået godt 2 uger og jeg har standset UV, så vil jeg vente lidt og se, om vandet igen
skulle begynde at blive uklart, i så fald starter jeg omgående UV igen.

Hilsen Krebs

raster — 13. februar 2008, 11:42

#4
Har lige tjekket. I en kop ser vandet fint ud. Ikkegrønt, men det skulle også være mærkeligt så tidligt?


#3

Jeg har to ancistrus maller, 10 rød neon og seks 6-8cm discus. Jeg kører med mit "gamle" spandfilter fra det tidligere akvarie (efter en let skylning) så det skulle køre...Og discus-fiskene er først lige kommet i, så det er heller ikke fiskemængden.

Udover den den let mælhvide farve er der også en del svæv. Altså store hvide stykke, som en slags støv og dem kan UV'en jo ihvertfald ikke tage..
De 800 l/t er ikke reelle da det er en billig am-top som står en meter under akvariets kant. (højt akvarie).
Jeg har overvejet om det kunne være min alfix baggrund, men vandet viser ikke mere kalk end normalt. Nu overvejer jeg om det kan være udløbshullet som er forkert pladseret. Det sidder nederst i hjørnet og jeg benytter sand/grus 0.8 mm, hvis det kan være det som afgiver noget...? Derudover bruger jeg den pumpe som fulgte med akvariet - indbygget i armaturet. Den henter overfladevandet og sender det ud over filter vat og derfra ned i akvariet overflade igen, men kan ikke se at den skulle have noget med uklarheden et gøre.

Kan ikke komme i tanke om andre ting?

KasperK/Lolland — 13. februar 2008, 13:26

Mit første ( største ) bud må simpelthent blive alfix baggrunden! Men hvor gammel er den og hvor meget er den blevet skyllet af efter produktionsdato?
Hvor grundigt blev sandet skyllet ved ibrugtagning?
Hvad er spandfiltret pakket med? Har du evt prøvet filtervat eller finporet svamp? Har du nogle Ph og Kh tal?

raster — 13. februar 2008, 21:56

PH <7
KH 8
GH 10

Den blev spulet med slangen inden montering og jeg har skiftet alt vandet mindst ti gange siden montering og derefter ca 30% hver anden dag! Sandet blev ikke skyllet særlig grundigt men er blevet rodet godt op ved hvert vandskift.

Synes ikke mine tal peger på alfixen og hvis det er sandet forstår jeg ikke at det ikke lægger sig - slet ikke de grove stykker som svæver rundt.
Jeg bruger iøvrigt to luftpumper, men kan heller ikke forestille mig at de kan skabe "støvet"..

Krebs — 13. februar 2008, 22:17

Som du beskriver det, tror jeg fortsat mest på en biologisk forklaring, urenheder fra f.eks. sand vil normalt bundfælde sig så man ser en daglig forbedring.

Bliver det derimod værre og værre dag for dag er der sandsynligvis en biologisk forklaring, biologi har det jo med at formere sig.

Jeg tror fortsat mest på svævealger, i mindst en måned syntes jeg også mit vand var mælkehvidt, til sidst var det helt tåget og
umuligt at se det bagerste hjørne, og først da var det muligt at se den grønne farve.

Mit forslag vil være grundig daglig observering, bliver det en smule bedre eller en smule værre dag for dag?? bliver det værre tror jeg som nævnt på en biologisk årsag.

Hilsen Krebs

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.