co2 new school?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

raster — 10. februar 2008, 20:12

Jeg overvejer at prøve med co2. Jeg ved at megen iltning, fra iltsten eller ved overfladebevægelse fjerner co2'en i vandet. Derfor frarådes det at køre med iltsten og overfladebevægelse, når der tilføres co2, men hvordan tilfører jeg så ilt til vandet? Fiskene skal jo have ilt!?
I går stødte jeg så på denne artikel, som i mine øjne er lidt rodet i konklusionen: http://www.akvarieplanter.dk/new-school-co2-teknikker.html

Den konkludere at overfladebevægelse og iltning af vandet fungere fint sammen med co2, blot skal co2'en tilføres hele døgnet og der skal være tilstrækkelig cirkulation og overfladebevægelse.?! Men hvor meget er nok. Lyder på mig som at bevægelse i vandet er skidt for optagelsen af co2, men hvis den er kraftig nok er det yderst effektivt sammen med co2! Har jeg misforstået noget?

vh Rasmus

Oshamo — 10. februar 2008, 20:56

Denne teknik kan bruges sammen med gæranlæg. Disse kan ikke slukkes, så enten må man hive dem op af akvariet om natten...eller bruge en form for iltning af vandet, så fiskene ikke bliver CO2 forgiftet. Det er naturligvis mest effektivt at undlade iltning af vandet, men så bliver CO2 niveauet måske for højt.

Mvh
Lasse

Mx-77 — 10. februar 2008, 21:38

Jeg er bestemt ikke ekspert på CO2 men jeg forstår den nye teknik således... (det er ihvertfald sådan jeg selv bruger den:-))
Grunden til at den form for CO2 tilførsel du har læst om kræver kraftig cirkulation er at CO2 er i vandet som mikro-bobler og dette kræver god cirkulation for at fordele boblerne ordentligt. Planter kan så op CO2 fra boblerne. Derfor kræves en glaskeramisk kolpe der lukker CO2 ud i akvariet som mikrobobler. Da der er god cirkulation i overfladen er der ikke stor risiko for kvælning af fiskene. Fordelen er at det giver stabilt CO2 i akvariet ved at det er tændt 24timer samt at der straks er CO2 når lyset tændes.
Håber at det hjalp lidt...

raster — 10. februar 2008, 22:55

Jeg har en relativt god cirkulation i mit akvarie og kører med en iltsten kørende konstant. Betyder ovenstående metode at jeg bare kan koble gæranlægget til og så lade overfladebevægelse og iltsten være som det er?

Mx-77 — 10. februar 2008, 23:02

Jeg ved ikke helt med en iltsten - tror at det er bedre med en cirkulations pumpe. Jeg er langt fra ekspert, men tror at det bedste du kan gøre er at spørge på akvarieplanter.dk da de gutter vd alt om CO2;)
Husk at det kræver at du får CO2 i vandet som mikrobobler...

stonny — 10. februar 2008, 23:10

CO2 udelukker ikke ilt i vandet. Hvis man tilfører CO2, er det fordi, man har mange planter. Planterne producerer rigelig ilt til fiskene, så overflade cirkulationen behøver ikke være særlig kraftig. Grunden til at for meget CO2 er farligt for fiskene, er at de nemmere optager CO2 gennem gællerne end ilt - ligesom mennesker i lungerne nemmere optager CO2 end ilt. Det betyder at man både kan have meget iltholdigt vand og samtidigt et højt CO2 indhold, da det ene ikke udelukker det andet. Så længe CO2 koncentrationen ikke bliver for høj (over 40 mg/l), er der ingen fare for fiskene, ligesom der vil være mere end rigelig ilt i et planteakvarium.

#4 Det er omsomst at tilføre CO2 fra et gæranlæg, hvis du har kraftigt overfladecirkulation og en iltsten, da begge dele for CO2'en til "at fise af". Iltstenen er i det hele taget overflødig. I den akvarieklub jeg er medlem af, er der ikke en eneste, der har iltsten i akvarierne.

raster — 10. februar 2008, 23:11

Har prøvet at oprette mig som bruger på akvarieplanter, men modtager ingen bekræftelse på mailen..

Havde tænkt mig at prøve med denne diffuser: http://img.inkfrog.com/pix/fish369/2_010.jpg

Den må kunne kobles på udløbslangen fra min spandpumpe - videre derfra og til udløbshullet i akvariet, som sidder næsten helt nede ved bunden... Hvad siger i til den metode?

Mx-77 — 10. februar 2008, 23:16

Med det system får du ikke nogle mikrobobler og skal derfor ikke have overflade cirkulation. Den CO2 du tilfører med dit apperat opløser CO2 i vandet og det er altså ikke tilstede som bobler. Øverst i den artikkel du linker til er et billede af en glaskolpe hvor der kommer CO2 bobler ud. sådan en skal du have og så skal du have cirkulation således at de små bobler føres rundt i akvariet.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.