Kunstig udrugning.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om der er andre, der har udruget yngel kunstigt.

Jeg har ofte ladet mig fortælle, at det giver problemer med fiskenes yngelpleje, når de selv bliver voksne. Men efter at have prøvet det en del gange, og efter at have fodret dem op, må jeg sige, at denne "myte" er aflivet hérhjemme. Ingen af de kunstigt udrugede fisk har haft problemer med, hverken at holde på æggene, eller pleje ungerne bagefter.

Men er der nogen andre, der har erfaring med kunstig udrugning og efterfølgende problemer med yngelplejen hos disse individer?

Dennis

hey dennis. jeg har også udklækket æg kunstigt.

sådan er det jo når man har rov syntes de er dårligere til at holde på ungerne.

men må give dig ret i at den myte ER aflivet. har ikke haft nogle problemer med vidre yngel af kunstigt klækkede fisk =).

er der nogen der har nogle billeder af en god udkløækker .. min 1½litters flasker er begyndt at gå i udu =)

Rasmus

[citat]Men er der nogen andre, der har erfaring med kunstig udrugning og efterfølgende problemer med yngelplejen hos disse individer?[/citat]
Jeg har erfaring med en håndfuld kunstig klækkede opdræt. Kun ved et af dem har jeg kunnet følge fiskene til de blev voksne, og der var fiskene mere "yngelfaste" end deres forældre.

Yngelpleje hos cichlider er et instinkt (dvs ej tillært) og da cichlide-familien har mindst 75 millioner år på bagen, har jeg svært ved at se, hvordan dette instinkt skulle kunne "bortavles" i f.eks 3 eller 30 generationer.

jeg har også kunstigt udruget æg fra flere arter uden problemer, det er som sagt et instinkt.
Jeg har dog læst at problemet kan opstå, hvis man får fået fat i et par hvor instinktet er væk, i naturen vil det ikke lykkedes dem at få unger på benene og derfor uddør fejlen med parret, men ved kunstigt udrugning kan man få masser af unger med denne fejl og få dem ud på markedet.
Jeg gjorde det at mine par skulle bevise at de havde yngelplejen før at jeg overhovedet begyndte på at yngle med dem kunstigt.

Pas nu på at I ikke drager konklusionerne for hurtigt.

Jeg har selv udruget æg/yngel i "eggtumblere" og yngelplejenadfærden bryder ikke ned ved at man sætter den ud af drift i en enkelt eller to generationer (personligt, har jeg ikke fulgt mere end en generation fra æg til reproduktion).

Emnet er diskuteret før, og der er en del folk der argumentere for at ynglet ikke får mulighed for at lærer vigtige dele af yngeleadfærden når det ikke har oplevet yngleadfærden hos forældrene. Jeg mener at det er at tillægge fiskene alt for stor mental kapacitet, og synes det lyder usandsynligt at fisk skulle kunne identificere sig med forældrene og imitere deres adfærd længe efter, når de selv bliver kønsmodne. Størstedelen af yngeladfæren hos fiskene må være styret af instinkter(genetisk baggrund), dog med enkelte undtagelser så som laksefisk der finder tilbage til samme åer og floder som de selv er udruget i.

Problemet med kunstig udrugning af yngel skal nok nærmere findes i forhold til genetik og den høje indavl og genetisk drift vi har i akvarielinierne. Hvis ikke kompleks adfærd bruges vil det lige så stille degenererer i løbet af generationerne. Faktisk vil der være selektion imod at bruge resurser på kompleks adfærd, hvis ikke det opvejes af stører produktion af afkom og/eller højere overlevelse. I akvariestammerne er den eneste måde vi kan sikre os at adfærden opretholdes, ved at sikre os at intakt yngelpleje er tilstede hos de ynglende individer.

Det er alt sammen teori, men der er nu en del eksempler på akvarielinier der har tabt yngleadfærden. Specielt hos Singaporefisk som skalare og dværgcichlider ser man ofte at yngleadfærden er gået tabt, fordi man har benyttet sig af kunstig yngelpleje generation efter generation, for at få størst mulig andel af ynglet op i salgsklar størrelse.

Der er mange tommelfingerregler i akvarieverdenen der ender med af folk næsten religiøst følger den ene eller anden regel. Kunstig udrugning kan blive et problem hvis man generation efter generation ikke tillader den naturlige adfærd, men en enkelt eller to generationer vil ikke nødvendigvis give problemer. Det vigtigste er at man med jævne mellemrum sikre sig at den naturlige adfærd er tilstede og at man jævnligt selektere imod individer der har mistet adfærden, ved kun at lade individer der kan gennemføre yngelplejer bidrage til de næste generationer.

#5 meget megert fornuftigt og egenligt ikke så svært.

Jeg har nu lavet unger for tredje gang på den samme stamme. Hver gang har nogle af hunner fået lov at gå tiden ud, og spytte ungerne i et akvarie for sig selv. Mens nogle andre hunner (fra samme kuld) har fået taget æggene fra sig og ruget ud kunstigt. Jeg har endnu ikke set tegn på ændring i yngleplejen, hos hverken de kunstigt udrugede, eller de som har haft "en mors omsorg"
Alle hunnerne holder fint på ungerne og plejer dem som normalt efter de er lukket ud.

I dette tilfælde er der tale om D. strigatus.

Dennis

#7 og det skal lige med at æggene er blevet taget fra hunnen dagen efter leg i alle tilfælde.

Dennis

[citat]Det er alt sammen teori, men der er nu en del eksempler på akvarielinier der har tabt yngleadfærden. Specielt hos Singaporefisk som skalare og dværgcichlider ser man ofte at yngleadfærden er gået tabt, fordi man har benyttet sig af kunstig yngelpleje generation efter generation, for at få størst mulig andel af ynglet op i salgsklar størrelse. [/citat]

Jeg er enig i det du skriver, bortset fra ovenstående. Jeg hørt den historie mange gange fra selv garvede akvarister som jeg respekterer meget, men spørger jeg ind til hvor de ved det fra så siger de bare, øhh... Faktisk bliver det skrevet herinde næsten hver gang et par Sommerfuglecichlider eller Scalarer lægger æg, så efterhånden er det blevet "fact". Jeg savner dokumentation for det, og som du selv skriver "skal vi ikke drage konklusionerne for hurtigt ". Vi har nok en tendens til at når tingene ikke lykkedes, så køber vi forklaringen at det nok er fordi opdrætterne i Singapore og andre steder laver kunstige opdræt.

Jeg har haft Scalare adskillige gange inden for de sidste 15 år og ved at den overvejende del af de vildttyper der er solgt i DK, har været danske eller tjekkiske opdræt. Al erhvervmæssig opdræt af Scalare foregår kunstigt, ellers ville over 90% af Scalarene i butikkerne være VF. Jeg er overbevist om at de vildttype Scalare, som den danske opdrætter har lavet, ikke har haft mange generationer i fangenskab, ellers har de vel næppe kunne sælges som Guyana, Surinam, Manacapuru, Rio Nanay og hvad de ellers hedder. Med andre ord på få generationer, så burde et dybt forankret instinkt ikke allerede være "bortavlet". I stedet må vi nok bare erkende at Scalaren er en vanskelig fisk at opdrætte naturligt, som en herinde (Kasper Rossing) tidligere skrev, er den vanskeligere at opdrætte end Discus, naturligt vel at mærke. Hvorfor den er svær kan jeg ikke forklare, måske er den nem at stresse, vandforhold, osv. Der har i de senere år været en del VF Scalare i handelen, som giver mulighed for akvarister at lave naturlige opdræt af dem, men jeg har ikke hørt om sådanne opdræt endnu.

Som et lille kuriosum er her links til nogle "degenerede" kulturformer, der faktisk kan passe ungerne (hvilket de vel egentlig ikke burde kunne).

http://www.youtube.com/watch?v=Jh0BtTHerFE
http://www.youtube.com/watch?v=jzDJvieTjgE
http://www.youtube.com/watch?v=OHUFGHeXbRA&NR=1
http://www.youtube.com/watch?v=jFnOzkOeJj4

og til sidst nogle rigtige Scalarer
http://www.youtube.com/watch?v=jHP3NYeuPwU