Cichlider? - eller ej?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Polyhymnia — 17. januar 2008, 22:48
Jeg er ret ny herinde og har derfor lige nogle spørgsmål til Jer erferne akvarister...
Mit akvarium er på 116 l. og indtil videre har jeg deri:
5 Guppyhanner
2 Ancistrusmaller (meget små)
Jeg har tænkt på, at jeg gerne vil have yderlige 5 Guppyhanner og 10 Rød neon...
Udover den sammensætning vil jeg gerne have et par lidt større fisk evt. Cichlider, men jeg er bange for bare at gå ned til en dyrehandler når jeg ikke ved hvad jeg skal kigge efter, for så kunne jeg måske komme hjem med noget helt forkert.
Min endelige sammensætning lyder således:
10 Guppyhanner
10 Rød neon
2 Ancistrus
og ????? - hvad skal det være?
Håber der er nogen der vil komme med et par ideer og hvis min foreløbige sammensætning er helt hen i vejret må I også meget gerne komme med kritik!😉
Venlig hilsen
Katja
jery — 18. januar 2008, 00:22
Kig eventuelt på Apistogramma-dværgcichlider hos dyrehandleren.
elisabethen — 18. januar 2008, 01:31
Langgaard — 18. januar 2008, 02:12
Polyhymnia — 18. januar 2008, 12:56
Jeg vil en tur forbi dyrehandleren i dag og så vil jeg se om han har nogle af dem i har nævnt, for det er altid noget andet at se dem i levende live end på billeder... Der går dog også lige nogle dage inden mine Guppyer skal have selskab... ang. #2 Grunden til, at jeg helst bare vil have hanner er, at jeg ikke behøver en masse yngel (er bange for at overbelaste akvariet) og så er hannerne jo de flotteste. Er det en dum idé kun med hanner?
Leif — 18. januar 2008, 13:05
Så til dine cichlide-overvejelser: Sommerfuglecichliden er absolut en køn og interessant fætter. Den er bare ikke særligt egnet som begynderfisk. Det skyldes dens krav til vandkvaliteten, hvor den foretrækker blødt, surt vand med lavt indhold af næringsstoffer (=god vandkvalitet, hyppige vandskift, god akvariehygiejne). Får den ikke det, kan den godt blive et kort bekendtskab. Det kan du få underbygget ved at søge i debatterne her på siden, hvor der ofte spørges til, hvorfor den ikke trives.
Polyhymnia — 18. januar 2008, 13:24
Leif — 18. januar 2008, 13:28
Jeg har selv haft stor fornøjelse af kribensis, som er en smuk, ynglevillig og hårdfør fisk. Jeg ved dog, at der er forskellige erfaringer med at holde dem i selskab med andre fisk. I visse tilfælde kan de godt blive noget bidske i yngleperioderne, men det gælder - i varierende omfang - alle cichlider. Der skal være gode muligheder for, at de øvrige beboere kan søge dækning (planter, rødder...).
Polyhymnia — 18. januar 2008, 17:52
Han havde en Panda Guppy, som var svær at stå for!
En dværgcichlide, som straks fangede mit blik var en lille Apistogramma Cacatoides (double red) - den var rigtig flot!
Jeg har læst om den her på siden under artsbeskrivelser og den lyder umiddelbart ikke helt malplaceret i forhold til mit akvarium!
Er der nogen, der har erfaringer med denne lille Cichlide???
Alexander — 18. januar 2008, 17:59
den ville være et godt valg til dit akvarie! http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?Name=Apistogramma_cacatuoides
Polyhymnia — 19. januar 2008, 11:25
Jeg er faldet for kakadue cichliden, så mon ikke det bliver den, der skal flytte ind hos mig, når mit akvarie lige har stået nogle uger endnu. Den er bare rigtig smuk og virker til at passe fint!
Venlig hilsen
Katja
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.