papegøje fisk ????

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

søren223 — 22. december 2007, 18:46

jeg har købt et akvarie hvor der fulgte 3 stk " papegøje " fisk med... underlig fisk... er der nogen der kender denne underlige skabning.. hvor den kommer fra og hvad den kan bruges til...🙂🙂... tænker at det er en krydsning af en eller anden slags.. har en tanke om at istedet for at give dem til katten så kunne mine fontosa måske banke lidt på dem så det ikke går så meget ud over hunnerne... var det en ide ... eller er det til katten... 😀

Svend Erik — 22. december 2007, 19:07

De fleste herinde vil mene det er kattemad, hvis det er papegøjecichliden du har købt med.
Det er et krydsningsprodukt
Flere af farvevarianterne er så vidt mig bekendt indfarvet, de orangerøde er vist naturlig farve.

Der er flere tråde i de gamle versioner af AS og Cichlids hvis du søger på papegøjecichlide, der har endda været en artikel om hvordan de avles

Mvh Svend E.

toby — 22. december 2007, 19:16

ja det er en krydsning af flere cichlider bla djævle cichliden;(, så sæt du bare dem ned til din fontosa, og så vil du hurtigt finde ud af hvem der banker hvem;) det kan godt være at de ser underlige ud, men de kan godt forsvare sig.

søren223 — 22. december 2007, 19:16

Hej svend..

tak for dit svar.. har du en aning om hvilken arter der er grundstamme på dem.. entlig burde der jo ikke avles på dem..

Søren.

HP — 22. december 2007, 20:09

hej vis du vil vide mere om dem kan du starte med at kigge her www.stopfisken.dk

haffelaf — 22. december 2007, 22:16

din kat er sulten;(

Frode — 22. december 2007, 22:56

Det er ikke en krydsning mellem flere cichlider, det er en Djævlecichlide.

BioAqua — 22. december 2007, 23:05

Hej Søren!

- Meget mere om fisken her, sammen med flere:

http://www.google.dk/search?ie=UTF-8&oe=UTF-8&sourceid=navclient&gfns=1&q=dyed+fish

Personligt er er jeg imod disse fisk. Men dog mener at nu er den nu engang kommet frem til et Dansk akvarie... Og når det nu er sket, mener jeg at disse fisk har lidt nok som det er. Og bør alene fordi at den er levende, behandles med respekt og som hvilken som helst anden akvariefisk.

Jeg kan ikke støtte handlen med disse fisk. Men det sker at den købes i uvidenhed, og den bør derfor behandles som man ville behandle en anden fisk... Den har een gang lidt en skæbne at havne i forkerte hænder, og derfor ingen grund til fortsat at lide under det. Heller ingen grund til at gå efter personen som i uvidenhed har erhvervet fisken, men oplysning istedet...

Dan — 22. december 2007, 23:06

[citat]Det er ikke en krydsning mellem flere cichlider, det er en Djævlecichlide.[/citat]

[citat]The blood parrot cichlid is a man-made hybrid. The exact origins of the fish are unclear but it appears to be a cross between a South American cichlid, likely the severum (Heros severus) and a Central American cichlid, likely the midas cichlid (Amphilophus citrinellus) or the red devil (Amphilophus labiatus).. [/citat]

Kilde: http://www.cichlidresearch.com/parrot.html

Mange hilsner
Dan

Dan — 22. december 2007, 23:14

Jeg er helt enig med Flemming i #8. Der er vel ingen grund til at lade dine frontosa'er jage papegøjefiskene til døde, fordi sidstnævnte er en menneskabt hybrid. Hvis du ikke har lyst til at have dem gående, kan du vel forære dem væk til en anden, som på trods af deres hybridstatus har lyst til at passe dem. Hvis du ikke kan finde en aftager, bliver du måske nødt til at aflive dem. Men de skal vel ikke lide unødigt blot fordi de er hybrider eller hur?

Mange hilsner
Dan

søren223 — 22. december 2007, 23:18

Hej alle

takker mange gange for jeres svar og hjælpen på mine spørgsmål, efter at have læst div artikler om arten, er jeg af den samme opfattelse som Flemming.... den fisk har lidt nok.. nu finder jeg et akvarium hvor den kan gå og hygge sig lidt...

havde jeg vidst noget mere om fisken var den aldrig kommet til huset.. men den var jo med et dejligt stort akvarium til en go pris... så ....*rødmer*...

takker igen mange gange, som ny i dette forum er det dejligt med god debat..

Hilsen Søren

Dan — 22. december 2007, 23:28

Hej Søren,

Det lyder fint! Det er efter min mening absolut ingen skam i at havde dem gående, når du ikke personligt støtter markedet for denne fisk. Og der er vel en god historie for dine gæster i både den delvist ufrivillige erhvervelse og selve konceptet med at fremstille en pudseløjerlig fisk, som har svært ved at svømme, men åbenbart virker attraktiv på visse grupper af købere.

Mange hilsner
Dan

Mr. Spice — 7. juli 2008, 10:26

Heej er det rigtig at en papegøje cichlide er en Hamofrodit svar hurtigt som muglidt tak har nemelig 6 og ved ikke ret meget om dem*doh* og ville rigtig gerne vide hvordan de pare og formere sig.



V.H Mr. spice

KasperK/Lolland — 7. juli 2008, 14:25

Nej, den er ikke nogen hermafrodit. Øvrige oplysninger kan du bl.a finde i nogle af de links der bliver henvist til længere oppe!

Paaw — 7. juli 2008, 18:28

http://parrotcichlid.com/

Akvarie West Vol. 12 — 7. juli 2008, 21:53

Det er et misfoster af en Djævlecichlide, om hvilken der har gået alle mulige rygter om hvordan den er fremkommet. Den blev vist i dansk tv for cirka 20 år siden som værende en gensplejset fisk, hvilket blev trukket tilbage, da den jo så var ulovligt at indfører. Derpå var den en krydsning mellem en slørhale og en diskus, og så var det pludselig en fisk som havde været i syrebad, og en fisk som blev klippet i nakken. Og hvis jeg nu skriver at det er en krydsning mellem en benløs kat og en hovedløs fugl, så tror folk også på det. Jo flere og mere vilde historier man kan fremkomme med, desto større interesse er der om dyret, og det sælger.
Faktum er, at jeg har kommet frem til samme hovedform ved opdræt af Mikrogeophagus altispinosus, og flere andre arter af cichlider udvikler også et hak i panden efter indavl. Jeg har også set det på malawi afkom.
Med hensyn til skrønen om syrebad, så kan man læse en udførlig beskrivelse af hvorledes fisken får sin farve. Den sprøjtes ind i kroppen. Ved at sprøjte nogle bestemte steder langs ryggen, fordeles farven over hele kroppen.
Den gule Papegøjecichlide har den naturlige farve. Idet Djævle cichliden eller som den også hedder Citroncichliden er gul på hele kroppen. Køber man unger af Papegøjecichliden vil man også se, at de er grå den første tid, på samme måde som Djævlecichliden. De får begge først deres gule farve når de bliver kønsmoden.
Papegøjecichliden = Djævlecichliden.

Man siger også om papegøjecichliden og den såkaldte Flowerhorn, at de ikke kan få afkom, da det påstås at være hybrider. Sidste år lykkedes det at krydse en Flowerhorn (en trimaculatum) og en papegøjecichlide, hvorved man fik farverne fra Flowerhorn over på Papegøjecichliden. Ja, de fisk alle siger ikke kan få unger, de kan sørme få unger, men det vil man jo helst ikke tale om, da fisken dermed ikke er så slem at holde. Flowerhorn er krydset til mange opdrætsvarianter, på samme måde som Diskus er krydset til mange opdrætsvarianter. Der er ingen hokus pokus i det, de er bare dygtige opdrættere i Asien, som laver de fisk, som der er mest efterspørgsel på.
Flowerhorn er en hobby på nøjagtig samme måde som Diskus er det. Jeg har Flowerhorn yngel, som jeg har fået fra en ven i Tyskland, som har et ynglepar. Så hvis man vil aflive alle Flowerhorn, så skulle man måske starte med Diskus.

Indsprøjtning af farve er en ting, jeg syntes det ser grimt ud på fisk og det ser grimt ud på mennesker. Men sådan har vi alle vores holdninger.

Med hensyn til ikke-sprøjtede Papegøjecichlider, så er det et ganske almindeligt "misfoster" i stil med Slørhale, Guppy og Balonmolly m.v. Hvis man taler om videreavl på deforme fisk, så kan man ikke begrænse sig til Papegøjecichliden, så er det nødvendigt at medtage andre deforme fisk, som f.eks. dem med slør.

Paaw — 7. juli 2008, 21:59

# 16 Det havde jeg aldrig hørt jeg har altid hørt at der skulle være taget noget DNA fra en fisk og stoppet over i en anden fisk (papagøjecichlid)
Efter at have læst dit indlæg ser jeg meget mere positivt på fisken 😀

Akvarie West Vol. 12 — 7. juli 2008, 22:08

[citat]# 16 Det havde jeg aldrig hørt jeg har altid hørt at der skulle være taget noget DNA fra en fisk og stoppet over i en anden fisk (papagøjecichlid)[/citat]
Så ville den have været ulovlig at indfører til Danmark.
[citat]Efter at have læst dit indlæg ser jeg meget mere positivt på fisken 😀[/citat]
Det behøver du ikke, jeg syntes ikke selv om fisken. Men det er jo ikke dens skyld. Jeg syntes bare ikke om at diskutionerne altid er omkring diverse rygter og sære påstande.

Akvarie West Vol. 12 — 7. juli 2008, 22:14

Og så har jeg altid været imod, at personer, som stiller et stille og fredeligt spørgsmål om de papegøjecichlider de har købt (uden at vide hvad er), og er glade for, de får nogle kedelige bemærkninger med på vejen i diverse fora. Spørgeren finder aldrig ud af hvad der er galt, hvis man ikke fortæller dem det. Jeg husker en kunde for nogle år siden, som ringede til mig og spurgte om jeg kunne fortælle hvad der var galt med, at hun havde købt Papegøjecichlider, for hun havde spurgt om hvad det var på nettet, og var blevet tilsvinet på det groveste, både i trådene og i mails, og hun anede stadig ikke hvad hun havde gjort galt. Det er heldigvis 5-6 år siden, og meget har ændret sig siden.

jensp — 7. juli 2008, 23:57

Det har altid undret mig at lige netop papegøjecichliden har vagt så meget harme, når man tænker på hvor mange kryds af fisk der ellers findes!

Ingen taler om ballonmolly og de 100 vis af selskabsfisk, som er frembragt fordi mennesker har sat dem sammen.

Indenfor min lidenskab, som er Malawicichlider, er det IKKE iorden at krydse fisk, fordi det som er spændende ved netop disse fisk, er naturens eget værk.

Men det betyder ikke at man nødvendigvis kan overføre denne holdning til andre grene af verdens mest mangfoldige hobby!

MVH. Jens

Smaggi — 18. januar 2010, 18:13

#20 - gud, er ballonmolly en krydsning? Det anede jeg ikke, er nu heller ikke så erfaren, men alligevel, jeg har ballonmolly i mit akvarie.. hm..

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.