Filter der larmer!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Neque — 9. december 2007, 11:30

Hej

Har fået sådan et startsæt her:
http://www.tropefisk.dk/shop/komplet-elite-startakvarium-81400p.html

Filteret der følger med, en Elite Jet-Flo 75, som larmer ret meget når det kører.

Kunne godt tænke mig et andet, som er MEGET lydløst i drift. Kender i andre alternativer?

Hvilken funktion har filteret i mit akvarie? Og er der et stort behov for dette?

sidevind — 9. december 2007, 11:43

Hej Neque

et lille indvendig eheim filter ved man hvad er 😛 filteret er vigtigt i et akvarium, men der går nogle uger før filteret kører optimalt. i filtermaterialet starter der langsomt en biologisk proces. der dannes en form for bakterie kultur som er med til at nedbryde skadelige baterier i dit akvarie og omdanne det til uskadelig. den skadelige nitrit bliver omdannet til uskadelig nitrat. det er vigtigt at du i starten skifter ca 10 l vand i dit akvarium et par gange om ugen indtil filteret kører optimalt. skyl filtermaterialet i lunken ledningsvand aldrig med meget varmt eller meget koldt vand da det ødelægger de gode bakterier i dit filter. et indvendigt filter i et lille akvarium skal skylles igennem og renses oftere end en større spandpumpe for eksempel. det er fortsat vigtigt at holde en fast ugentlig dag hvor man skifter ca en fjerdedel af vandet med noget frisk tempereret vand fra hanen.

man kan desuden kick starte sit nye filter materiale ved at pode filtersnask fra et i forvejen godt kørende filter.

stony68 — 9. december 2007, 11:47

eheim aquball er at anbefale. de siger ikke en dyt. størelsen af aquaballen du skal have afhænger så af hvilke fisk du skal have i akvariet.

Neque — 9. december 2007, 11:55

#2 > Tak for forklaringen, så blev jeg det klogere 😉

Det lyder til jeg skal have fat i et eheim filter 🙂

Har pt. Platy'er kun som skal flyttes over i det her akvarie.

Neque — 9. december 2007, 12:03

Mit nuværende filter kan klare 400 ltr. i timen.

Vil det så være nok med det her, der kan klare 380 ltr. i timen?
http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=508&sub=0&page=1

jery — 9. december 2007, 12:59

Det vil være helt fint. Som udgangspunkt skal man regne med en cirkulation på 3 x vandvolumen, når vandet ikke er alt for belastet, og man s'føli ikke holder fisk, der vil have meget strøm.
Jeg har selv en Vita Tech 180 i mit 50 l akvarium, dejligt lille, lydløst filter.

stonny — 9. december 2007, 16:56

Dit Elite filter skal ikke larme! Du har købt et nyt akvariesæt, så start med at bruge det - det er jo ikke meningen, når man køber et startersæt, at man skal købe et nyt filter til erstatning for det medfølgende. Min datter har et Elite Jet-Flo 50 filter, og det siger ikke en dyt. Generelt er indvendige filtre næsten lydløse. Er dit filter helt nedsænket? Hvis filteret larmer, når det er helt dækket af vand, vil jeg mene, at filteret er defekt, og så må garantien dække.

Neque — 9. december 2007, 20:14

Filteret er helt nedsænket, og har prøvet flere forskellige placeringer for at se om det hjalp. Dog uden held.

Har derudover prøvet en masse forskellige placeringer stadig uden held.

Har købt det sættet af en, så har ingen kvittering på det og ved ikke hvornår det er købt.

stonny — 9. december 2007, 23:17

Skil det ad, og åbn for rotorhuset. Sæt strøm på og se om rotoren kører fint uden at skrabe på siderne at rotorhuset. Det kan være at akslen er skæv, så rotoren skraber på.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.