Vores akvarie har kørt fint i 3 mdr. Før det havde vi et 56 liters i 1½ år så vi synes selv vi har lidt styr på tingene. Men for tre dage siden døde 3 tre af vores store skalarer og to små maller pludselig. Dagen efter døde 4-5 andre fisk. Jeg troede først det var termometret, men temperaturen står fast på 24-25 grader. Så opdagede jeg at flowet fra pumpen ikke var så godt. Jeg rensede pumpen og skiftede 1/3 vand og nu kører pumpen så jfint at jeg kan se vandet bliver iltet der hvor pumpen sprøjter vandet ud igen (fordelingsrør). Men fiskene dør stadig - her til morgen var yderligere 3 døde - så nu er jeg lidt i panik hvad sker der pludselig? Risikerer jeg pludselig at alle fisk dør? Hvorfor dør fiskene fortsat når der er ilt i vandet nu - dem der var døde er til morgen så ok i går (hvorimod tre andre så kritiske ud igår og gør det stadig - de står helt stille)?? Alle andre fisk ser OK ud nu, men det synes jeg jo også de døde gjorde i går...
Har fået vandet checket og der er absolut ikke noget galt med vandet. Jeg har dog fået at vide at vores pumpe ikke er stor nok til akvariet så jeg har købte i går en ny spandpumpe, som desværre er knækket i låget, så jeg kan først bytte den i morgen mandag - men vi har kørt med den anden pumpe i 3 måneder med det samme antal fisk, det var først da slanger og dyser var lidt mudrede indeni at det gik galt så hvis nu det er pumpen den er gal med, hvad gør jeg så i dag?? (vi har forresten tilkoblet et iltaparat).
superstar.dk — 18. november 2007, 12:48
Hej Sanne Det er aktid rigtig trælst når sådan noget sker:( Jeg tror helt sikkert at det skyldes en eller anden form for forgiftning! Du skriver at du har checket dit vand, men jeg er 100% sikker på der enten er tale om nitrit forgiftning, eller os er der kommet noget i selve akvariet som skaber en forurening! Hvis jeg var dig, ville jeg skifte 1/3 vand igen de næste dage og så ellers holde øje med dine vandværdier og om dine fisk viser symptomer af den ene eller anden art og så evt. medicinerer ud fra disse! Håber at du kan bruge mine råd og at dine fisk hurgtig får det bedre. Vh Allan
TO — 18. november 2007, 13:17
Hvor mange fisk har I og hvor tit og hvor meget vand skifter I?
En beskidt pumpe kan næppe skabe problemerne, mange kører med udvendige pumper i mange måneder inden de renses. Jeg går ud fra, at det er en udvendig pumpe.
Hvad er det for et mærke og nummer (pumpen, altså)?
Thomas
sanne — 18. november 2007, 14:33
Jeg skiftede 1/3 vand fredag aften - og rensede samtidig slanger og rør til pumpen (samt fordelingsrøret) flere af hullerne var stoppet, så jeg kan tydeligt se forskel og er næsten sikker på at det har været pumpen der ikke kunne suge godt nok ind og heller ikke komme godt nok af med vandet. Det der bekymrer mig er at fiskene fortsat dør - er der nogen af jer der ved om det er en effekt af at pumpen har kørt dårligt (stress?). Som sagt så håber jeg at kunne bytte den nye som var i stykker i morgen og så kan jeg i hvertfald håbe at der ikke dør flere. Men man er jo altid nødt til at tage andre ting i betragtning. Jeg kan ikke se at de ser syge ud, og som sagt blev vandet kontrolleret hos Agroland i går - de checkede tre ting og jeg mener helt sikker at de nævnte at ph og nitrit var ok.... så jeg lidt på bar bund. Men der er søndagsåbent i Kolding i dag, så nu kører jeg ind med endnu en vandprøve (et andet sted end der hvor jeg købte pumpen for de har lukket i dag).
Fisk: En stor lebeo, fire skalarer, en stor (10 cm) gul lysegul malle, en lidt større alm. malle, og ca. 14 små fisk 2 cm. Inden der var dødsfald var der tillige: en 6 cm stor pragt smerling og to små (2 cm), to små maller, tre store skalarer en lille, 5 andre små fisk (max 3 cm) - så jeg tror ikke vi har haft for mange. Mht. fodring har jeg være meget forsigtig med overfodring.
jery — 18. november 2007, 16:30
Dine filterbakterier er muligvis stået af pga. ikke-fungerende cirkulation. Det skulle gerne rette sig efter den grundige rensning, som forhåbentlig også har konkluderet filtermaterialet. Skift en 20% vand hver anden dag i en god uges tid, derefter et par gange om ugen og så det vanlige ugentlige vandskift, så skulle problemerne forhåbentlig ophøre. I øvrigt er den daglige kontrol af akvariet: opfører alle fisk sig normalt? Er temperaturen OK? Er flowet OK?
Grebbe — 18. november 2007, 16:44
Jeg prøvede det her for 2 måneder siden. Med mig var det nitrit forgiftning.
sanne — 18. november 2007, 22:28
Hej jery - jeg har også renset filtermaterialet, men ikke stenene dem har jeg fået at vide ikke skal renses, og jeg vil prøve at skifte vand efter dit råd - hvis du har ret er det så nitrit du tænker på når du siger at filterbakterierne måske er stået af? Og jeg kan godt se at jeg skal checke dagligt om flowet er ok, for det her er helt forfærdeligt. Der er dog ikke flere døde fisk siden i morges, så jeg krydser fingre (forventer dog at endnu tre måske står af for de er meget stille...)
jery — 19. november 2007, 00:09
#7: jeg tænker ikke specielt på nitrit, men mere på en god gang stillestående skidt i dit filtermateriale, som er blevet pustet ud i akvariet og har givet et ordentligt boost ammoniak og så efterfølgende den sædvanlige kemi. Jeg ville have valgt at skylle alt filtermateriale og herefter betragte et som et nyt filter - hvilket også er årsagen til mit forslag til vandskiftemønster. Ligegyldigt hvad det er, så er løsningen vandskift. Når det er helt akut (og den fase er du jo ovre), så skifter man øjeblikkeligt op til halvdelen af vandet.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Vi bruger cookies til det, der er nødvendigt for at sitet virker.
Med dit samtykke bruger vi også cookies til statistik (Google
Analytics) og annoncer (Google AdSense), som er med til at
finansiere driften. Du kan altid ændre dit valg via
"Cookieindstillinger" nederst på siden.
Cookieindstillinger
Kræves for at sitet grundlæggende kan fungere (session, sikkerhed, husker dit cookievalg). Kan ikke fravælges.
Google Analytics — anonymiseret trafikstatistik, så vi kan se hvad der bruges (og ikke bruges) på sitet.
Google AdSense — viser annoncer på sitet, som er med til at finansiere driften.