Problem: Grumset vand i 250L Sydamerika
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Bjørn /Lolland — 3. november 2004, 20:59
Det irriterer mig grænseløst at dette er det eneste af mine akvarier, hvor vandet ikke er klart/gennemsigtigt. Jeg kan kun komme frem til at det måske kan være:
Mine 3 Gibbiceps(5cm),
for mange fisk i akvariet,
eller for meget foder til fiskene.
Men jeg aner ikke om det har noget at gøre med at vandet bliver grumset.
Jeg håber at der er nogen der kan hjælpe mig, så mit vand igen bliver klart.
På forhånd tak - Bjørn
Line — 4. november 2004, 00:35
Selvom maller er nogle grisebasser, synes jeg nu ikke antallet eller störrelsen berettiger til så store problemer.
Om du fodrer for meget, kan du selv bedst bedömme.
Har du måske andre bunddyr som f.eks. pansermaller?
Hvilken filtertype har du, og hvordan er den bestykket? (groft filtermateriale?)
Iövrigt kan installation af et ekstra filter godt give disse problemer (i en overgang), idet strömmen foröges, mere skidt hvirvles op. Dette skulle jo dog fortage sig efter en vis driftperiode. (Prövede det selv engang, og tænkte nu bliver det storfint, men måtte i en overgang konstatere noget lignende.
Hilsen
Line
Bjørn /Lolland — 4. november 2004, 18:52
Jeg har skam også seks pansermaller i. Mit filter er et indvendigt Fluval 4+, med standard filtermateiale(svamp). Den er en smule grov, men jeg har 4 andre akvarier med sådanne filtre, og de kører fint. Filteret jeg har tilføjet i akvariet, er et såkaldt "hjørnefilter" med vat i(fint). (Den fungerer ved hjælp af luftpumpe).
Du skriver at det ekstra filter kan give disse problemer - men jeg har tilføjet det, fordi der allerede inden jeg satte det i, var grums i vandet.
Venlig hilsen, Bjørn
Ida/Fyn — 4. november 2004, 20:11
Jeg har nok ikke lige løsningen på dit problem men vil blot fortælle at det ser nøjagtig lige sådan ud i mit 325 liters sydamerikaner som primært indeholder jordspisende cichlider. De roder meget i bundlaget og jeg tror det er årsagen til det grumsede vand. Jeg tror nok jeg har besluttet mig til at leve med det. Der er nok også lidt grums i vandet der hvor de kommer fra :-)
Jeg læste om én herinde som havde sat et ekstra filter op som kun indeholdt filtervat og dette filtervat blev vist udskiftet hver 14. dag pga skidt. Måske var det en løsning? Jeg har selv overvejet at prøve...
Mvh Ida.
Bjørn /Lolland — 4. november 2004, 20:20
Du har nok ret i at der måske er lidt grums der hvor de nu kommer fra, men jeg ville nu gerne ha' klart vand i mit akvarie. Håber snart jeg finder en løsning - men på en måde er det da rart at vide at jeg ikke er helt alene med problemet. 🙂
Bjørn.
Ida/Fyn — 4. november 2004, 20:35
Jeg har en Eheim 2215 kørende men har overvejet at fylde en 2213 med filtervat og se om det fjerner grumset...
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.