Ny glasbund
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Janne — 19. december 2004, 23:42
Jeg skal have en ny glasbund i mit 150 liters, så jeg kan få det tæt! Hvor meget "slip" plejer I andre at trække fra de indvendige akvariemål, så man kan få den til at ligge ned uden at skrabe for meget imod siderne? Samtidig skal den vel heller ikke være mindre, end at jeg let kan fuge mellemrummet... 5 mm mindre på alle kanterne? 1 cm?
Skal ud og finde en glarmester i morgen...
Janne
Bjarne — 20. december 2004, 01:40
Nu ved jeg ikke hvad det er for et akvarie, - men normalt i normale ramme-akvarier er det sådan at alle sider står oven på bundglasset. Altså skal du have alle sider ud, måle ud til kanten, købe bundglasset og sætte det i og derefter sætte siderne i.
Bundfugen er normalt mellem 1-2 mm. Det samme i hjørnerne, ved de fire sideruder. Først sættes bunden i derefter sideruderne og til sidste enderuderne. Lad det tørre 1-2 dage og gi' derefter den indvendige fuge.
Hilsen
Bjarne
KasperK/Lolland — 20. december 2004, 13:56
Jeg vil sige ca 3 mm til "slup" og først fuge med en tynd spids hvor jeg er omhyggelig med at silikonen kommer i bund. Lad det stå et par timer og fug derefter med en bredere spids således at du får lavet en "skråfuge" mellem side- og bundglasset.
Lad være med at glatte fugerne ud med dine "små fedtede fingre". Det eneste det gør, er at lave en tyndere fuge.
Jeg vil lade det gamle bundglas sidde i, silikone er møj-sejt og muligheden for, at snitte fingrene til lirekasseføreraspirantsniveau er efter min mening for stor.
vh Kasper
Janne — 20. december 2004, 18:39
Tak for hjælpen!
Janne
KasperK/Lolland — 20. december 2004, 21:52
Men, vil man absolut rode med fugerne kan man jo købe et sæt fugeklodser i det lokale byggemarked. De giver en pæn jævn fuge.
VH Kasper
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.