Gubbi

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

T JENSEN — 25. december 2004, 19:40

Hej igen . som nybegynder har jeg lige et spørgsmål.. Jeg har en gubbi der er meget tyk og sort bag i .
Har taget den over i en fødekasse i dag. gør jeg det rigtigt? eller er det for tidlig.

TrineBP — 25. december 2004, 19:57

Det kunne godt lyde som om din guppy-hun er med unger... Hvis du vil følge rigtig godt med i hvad der sker, så er det en god ide at have hende i en fødekasse. Men husk så at fylde frisk vand i den hver dag. Det er nemlig ikke altid at vandet cirkulerer ordenligt igennem fødekassen(taler af erfaring). Så hvis du ikke vil miste ungerne hvis der kommer nogen så er det en god ide. Held og lykke...

Julehilsner Trine

gibson — 26. december 2004, 07:15

Men i akvariet ville også kun få % overleve. Men fintløvede flydeplanter som fx hornblad, det forøger overlevelsesprocenten :-)

thues — 26. december 2004, 08:59

Til gengæld er det »de bedst egnede« som overlever - det vil sige dem, der er hurtigst OG bedst til at skjule sig. Det er ikke dårligt for at bygge en god stamme op, at det netop er dem, der klarer den og vokser op. Godt med planter - i stil med hornblad og javamos - og så vil der en pæn portion overlevende.

De venligste hilsener
Thue

T JENSEN — 26. december 2004, 10:53

Hej
Det er dejligt med så mange gode råd. Har taget ynglekassen op så vil jeg lade naturen gå sin gang.
vil lige køge nogle flere planter i morgen.
hilsen Torben

Ole Rasmussen — 26. december 2004, 12:22

Det der med jeres planter med fint løv er måske meget godt, men levendefødende fisk bliver ungerne ikke på bunden de søger op til overfladen for at få fyldt deres svømmeblære, så det kræver at der er flyde planter, da de små opholder sig i overflade, i langtid af deres 'barndom' så hvis ikke der er flydeplanter så siger det haps' 😮) og fisk kan åbentbart ikke tænke så langt, selvom de har lidt intelligens...!!!

thues — 26. december 2004, 14:21

Ole. 1. Hornblad er en flydeplante - og sådan kan Javamos i øvrigt også bruges. Det kan bindes om sten el. lign. og bruges på bunden.
2. Det er bestemt ikke alle arter af ungefødende, hvor ungerne opholder sig mest i overfladen. Adskillige arter er mest i bundregionen i deres unge-tid. Guppyunger vil typisk være overalt - derfor gerne planter til alle regioner i akvariet. Hornblad er perfekt til den øverste del, de kan bare ligge og flyde i overfladen.
3. Min erfaring - mest med vildformer af ungefødende (se evt. min profil) - er, at der hos langt de fleste arter, er en hel del unger som overlever, hvis de går sammen med forældre-fiskene - hvis der er skjulesteder nok. Min erfaring er nemlig også, at ungerne er utrolig dygtige til at bruge de skjulesteder, der er - og kun bevæge sig i meget hastige ryk fra skjulested til skjulested. Men det kræver ganske rigtig en tæt beplantning.
Og til brib: Javel - men hvis de 50 er noget møg, er det jo ikke så godt - stadigvæk. Metoden med at lade ungerne blive i akvariet er en ganske god garanti mod at udvikle stammer med skæve rygge og nogle af de andre problemer, der præger en del guppystammer - netop fordi der ikke sker en udvælgelse i akvariet på samme måde som i naturen. Når forældre og unger holdes sammen vil den type eksemplarer automatisk gå til/forsvinde...
Man kan selvfølgelig i stedet selv fjerne de unger, hvor der er tydelige fysiske skavanker.
Selv om mine går sammenm - oven i købet i relativt lille akvarium - vokser stammen nu ganske godt alligevel. Og jeg sælger og bytter da også nogle af mine vildguppyer fra Fransk Guyana sommetider.

De venligste hilsener
Thue

thues — 26. december 2004, 20:08

Jamen Brib - konklussionen er og var jo netop, at hvis ikke man lader naturen stå for sorteringen - må man selv gøre det...:-)
Og det er jo så det, du gør.
Jeg ved ikke, hvor mange af mine unger, der overlever - men vil gætte på et sted mellem en tredjedel og halvdelen - og de er 100 procent af god kvalitet. Du kan lave udvælgelsen eller sorteringen på mange måder, som her i en af mine yndlingsartikler:
http://www.akvariesiden.dk/akvariet/vis_artikel_ny.php?id=57
Og her var det en stamme, hvor det var ved at gå galt. Hovedpointet med sortering er nemlig først og fremmest at forebygge og undgå stammer, hvor to-tredjedele eller mere er noget møg. Det kan desværre netop ske i akvarie-opdræt, hvor alt får lov til at overleve, og der ikke sker en udvælgelse/sortering. Det er en langt større risiko end indavl - og det gælder ikke kun for guppyer.
Vi skal tænke på, at hvis min fornemmelse af, at et sted mellem en tredjedel og halvdelen overlever hos mig, er det allerede en langt større overlevelsesrate end i naturen - hvor sorteringen er benhård (for nu at sige det mildt). Ambitionen om påny at gøre guppyen til en allemandsfisk er da fin nok - og der tror jeg også, det meget er et spørgsmål om en ordentlig kvalitet - og her tænker jeg ikke på halens størrelse. Vi skal væk fra måneds-guppyerne fra Østen og Østeuropa, som alligevel dør i løbet af en uge efter, de er kommet hjem i akvariet. Men kvalitet koster også - også i denne sammenhæng - lidt mere.
Hvad med andre »gamle akvariefisk« - hvorfor ikke også have en ambition om påny (for det har den nemlig været) at gøre en af Danmarks ældste akvariefisk til allemandseje. Jeg tænker på den sortplettede Kaudi (Phalloceros caudimaculatus reticulatus) - som oven i købet er ekstrem hårdfør m.h.t. temperatyr, vandkvalitet og den slags - måske også derfor den var så populær i akvaristikkens barndom...den har faktisk været der længere end guppyen...:-)

De venligste hilsener

Thue

P.S. Indlægget er altså ikke rettet specielt mod dig. Det er bare betragtninger....;-)
Godt nyt år i øvrigt!

Ole Rasmussen — 26. december 2004, 20:59

Hej Brib du er ikke så tit på messenger mere... 😮(
Men får du kontanter eller hva..? for dine guppy'er

thues — 26. december 2004, 21:31

Jamen, Brib, så er vi da uenige. Selvfølgelig kan du lave en udvælgelse ved at udsætte fiskene for nogle bestemte forhold, der dermed stiller nogle bestemte krav - som nogle kan leve op til og andre ikke. I naturen er det ikke - gentager IKKE - de stærkeste, der overlever - men de bedst egnede. I et stærkt beplantet akvarium - hvor det er godt med skjulesteder - er det ikke nødvendigvis de hurtigste - men også dem, der er bedst til at skjule sig, der overlever. Men så er det selvfølgelig de krav, der er det afgørende - og ikke fiskens udseende. Og det er ikke nogen kritik af at opdrætte efter det formål - det er bare noget andet!
I naturen lever guppyer i øvrigt både i store søer og i bitte små vandhuller...i nogle tilfælde faktisk så små, at de kn sammenlignes med akvarier...:-)
Jeg synes da, det er i orden at lave udvælgelsen på andre måder - for eksempel med fødeakvarier - og så selv vælge fra med hård hånd. Men hvis ikke der sker en udvælgelse/sortering på den ene eller den anden måde (og det gør du jo også, skriver du selv - er det værre end at sortere på anden vis?), ender stammen skidt - for så kommer gener for for eksempel skæve rygge til at brede sig...
Ikke at at vi kan lave helt de samme vilkår i akvariet som i naturen - men vi kan godt bruge nogle af mekanismerne og efterligne - ikke for at »være gud« - men for at få en stamme til at kunne leve op til nogle krav.

De venligste hilsener
Thue

thues — 26. december 2004, 21:36

thues — 26. december 2004, 21:38

Uppps...ved ikke, hvad der skete..men indlægget skal kun stå der én gang...:-)

De venligste hilsener
Thue

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.