Det er f*me dyremishandling !!!
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Knægten — 5. januar 2005, 23:33
Hvis det ikke er dyremishandling, ja så må I meget have mig undskyldt...
Catplat — 5. januar 2005, 23:58
De fleste ekspedienter ved ikke en my af, hvad dyrene kræver for at trives godt.
Bjarne — 6. januar 2005, 02:36
Jeg har selv været ude for det samme, en lungefisk på 35-40 cm dog i et 128 L akv., og påtalt det over for ejeren, hans svar var noget overraskende at han havde fået den af en akvarist der havde den gående i et 63 L ?!?... zxpf, og at han håbede på hurtigt at få den solgt, så den kunne få et ordentligt akvarie at leve i. Så i dette tilfælde havde forhandleren faktisk hjulpet fisken til et sikkert bedre liv.
Hilsen
Bjarne
gibson — 6. januar 2005, 07:12
Det værste jeg har set/ser er på en Kinesisk restaurant i Maribo. Der er der et vel 150-200L akvarium men nogle kæmpe koi-karper der kun lige kan vende rundt for hianden :-(
thues — 6. januar 2005, 08:20
Den der kinesiske restaurant i Maribo er ellers god - det var den i hvert fald dengang jeg boede i byen. Deres stegte ris........oh,la la...:-)
Jeg mindes nu ikke noget akvarium - men det er også nogle år siden...og der kan være sket meget...
---
Selvfølgelig bør man høre modparten - og håbe på en ordentlig forklaring...:-)
Men selvfølgelig findes der desværre akvariehandlere, hvor der er problemer med den måde, hvorpå de opbevarer deres fisk...:-(
De venligste hilsener
Thue
immortalis — 6. januar 2005, 08:36
Catplat — 6. januar 2005, 11:53
Altså jeg ved godt det var en joke den med at de sku' spises, nu det var i en restaurant de gik :0) Men din holdning er forkert synes jeg.
gibson — 6. januar 2005, 12:37
Hvis jeg skal forsvare restauranten (selv om det ikke er en undskyldning), så har de sikkert købt nogle små koi'er for nogle år siden. De er så bare blevet grande med tiden. Nogle af dem er vel 50 cm.
thues — 6. januar 2005, 12:59
Ja - før eller siden, bliver det nok nødvendigt (mere eller mindre)......selv om jeg nu ikke er sikker på, det helt er catplats pointe...
De venligste hilsener
Thue
thues — 6. januar 2005, 13:30
Det har jeg da selv prøvet - at pege sådan en ud, som derefter blev fisket op. Koi-karper var det nu ikke...:-)
De venligste hilsener
Thue
Catplat — 6. januar 2005, 13:55
Jeg er klar over at det ikke er muligt at give (for eksempel fisk) samme frihed og vandmængde som i naturen, når de holdes i fangeskab. Men man kan i det mindste give dem tålelige forhold og forhold der tilgodeser deres naturlige instinkter så vidt muligt. Og det er hvadenten der er spisefisk eller "kæle"fisk (eller andre dyr for den sags skyld).
Det var det jeg mente :0)
immortalis — 6. januar 2005, 14:30
thues — 6. januar 2005, 15:10
Og det er i princippet vel ikke værre end at fiske fisk op af havet med trawl...
De venligste hilseneer
Thue
Catplat — 6. januar 2005, 16:58
De kender jo heller ikke deres skæbne. Men imens de lever, må livet i frihed være at foretrække, hvis alternativet er et lille akvarie uden nogen form for udfoldelsesmuligheder (her tænker jeg f.eks. på koikarperne i restauranten i et alt for lille og bart akvare).
thues — 6. januar 2005, 17:12
Det har du i hvert fald ret i...:-)
Jeg er ikke så uenig med dig catplat...men om de fisk, vi spiser, er fanget i et trawl - eller opdrættet i en stor karpedam i Tjekkiet eller Polen, flyttet over til et akvarium, hvor levetiden er ret kort (i hvert fald hvis de ser gode og lækre ud) - gør ikke mig noget. Dambrug i Danmark (ørreder) er jo også opdræt af fisk - i øvrigt med forureningsproblemer. Men selvfølgelig skal vi da sikre en ordentlig dyrevelfærd, for dyr vi holder og opdrætter - hvad enten det er til hobbyformål eller for at spise dem (eller produkter fra dem).
Jeg tror i øvrigt, at indfangstmetoderne af vilde fisk til spiseformål somme tider faktisk er ret barske..hvis fisk, der fanges, dør hurtigt, er det også fint...men sådan er det næppe altid (bortset fra i lystfiskeri, hvor lystfiskeren slår fisken ihjel, lige så hurtigt den er kommet op).
Og jeg spiser nu alligevel fisk...
Men selvfølgelig er en debat om sådan nogle emner da vigtig at tage somme tider - og der er nok en tendens til at desto mere industrialiserer det bliver (landbrug og fiskeri m.m.) - desto større er risikoen for at dyrevelfærden bliver glemt.
De venligste hilsener
Thue
Catplat — 6. januar 2005, 17:24
Økologisk er dyrere og det betaler jeg, selvom jeg ikke er rig. Jeg har valgt at prioritere dyrenes velfærd og miljøet højere, frem for egoisme.
Det med karpedamme og ørreopdræt er i mine øjne stadig et dårlige liv for fiskene frem for deres naturlige liv i det fri. Men det kommer igen an på hvordan de bliver opdyrket (pladsforhold osv.).
thues — 6. januar 2005, 17:29
Både i dammene og i staldene kan der være tale om noget, der minder om dyremishandling - men også om respektabelt opdræt af dyr til blandt andet spiseformål.
Det værste ved ørredbruget i Danmark er forureningsproblemerne....
Langt hen ad vejen tror jeg i øvrigt ikke vi er så uenige..:-)
De venligste hilsener
Thue
Catplat — 6. januar 2005, 17:46
Men som jeg var inde på, er der forskel på landbrugenes måde at behandle dyrene på. Så hvis der for eksempel blev økologisk opdræt af fisk, ville der sikkert være større krav til antal fisk pr. liter mm. som der er det med dyrene i økologisk landbrug generelt.
Og stadigvæk ser jeg et liv i frihed som det bedste, når alt kommer til alt. Det er bare ikke praktisk at opdrætte dyr i naturen ;0)
Steffen Kbh — 6. januar 2005, 18:23
Der er dog eksempler som, dyrehaven ved Kbh..... hjortene får hø om vinteren, men ellers.
Er dyrehaven natur?
Bliver hjortene opdrættet?
Vh Steffen
Catplat — 6. januar 2005, 18:57
Og hjortene lever i frihed, fordi ingen bestemmer om hvor de skal opholde sig eller begrænser deres muligheder for selv at bestemme hvad de vil lave og hvornår. Man "tvinger" dem heller ikke til at parre sig på bestemte tidspunkter- det styrer de selv.
Det svarer vel til at fodre de vilde fugle om vinteren?
Men hvis disse hjorte blev skudt en gang imellem og brugt til spisekød (gør de egentlig ikke det for at begrænse antallet, når nu der ingen naturlige fjender er som sådan)? Nå, men så ville deres liv have været godt, og så har jeg ikke ondt af dem.
Med den mængde kød folk kræver og til billig pris, er der desværre nok bare ikke plads nok til at "opdrætte" dyr på denne naturlige måde.
Steffen Kbh — 6. januar 2005, 21:01
Nå- vi er jo enige aligevel. Det der med burhøns og lungefisk i en ølkasse-størelse beholde, en ikke godt.
Vh Steffen
thues — 6. januar 2005, 22:00
At lystfiskere også sætter fisk ud igen, synes jeg er fint.
Når vi holder fisk, sløber vi ogsået lille bitte stykke ntur hjem - og en hel del af os opdrætter jo også fisk. Ikke for at spise dem ganske vist....men det helt frie liv får vores dyr jo ikke.
Til gengæld lever de ofte længere - og sundere - end dyr i naturen (som til gengæld lever uden grænser - på deres ofte ret lille territorium).
Nu skal det ikke misforståes. Jeg vil bestemt bevare natur - og kan frygte fremtiden for det økologiske kredslø og meget andet. Jeg køber også økologiske varer - netop mest af hensyn til sådanne ting.
Men at mennesker holder høns for at få æg - eller fanger fisk - ellr opdrætter dem i karpedamme for den sags skyld - alt sammen for at få føde - kan altså ikke ophidse mig. Noget andet er så burhøns - der er vi enige. Det er noget svineri. Så selvfølgelig er der grænser - og det kan vi også prøve at påvirke som forbrugere. Så langt er jeg i hvert fald enig..:-)
De venligste hilsener
Thue
Knægten — 6. januar 2005, 23:21
Den holder ikke helt i retten, faktisk er det sådan, at vi i øjblikket har mere skov i det danske landskab (det samlede skov areal) end vi har haft de sidste næsten 1000 år (Det er et uomtvisteligt faktum.) Men ellers er jeg enig, det danske landskab er et kultur landskab; men det har det, i det store hele, været siden vi nedsatte os som agerbrugere, for godt 2000 år siden...
Catplat — 6. januar 2005, 23:52
Men overordnet er min pointe, at dyr der holdes af os, hvadenten det er som spisedyr eller kæledyr, så skal de behandles med respekt. De skal ikke have en minimum af plads bare fordi det er billigst. Og deres naturlige behov skal ikke fuldstændig undertrykkes, bare fordi det er nemmest. De skal også kunne bevæge sig og bruge sine muskler, ligesom vi. Og det er faktisk muligt at give dyr rimelige forhold i fangeskab.
Et eksempel: http://www.alt-om-okologi.dk/
(klik på "økologi og dyrevelfærd")
Men det er vi vist også enige om, nogen af os =)
Vi kom vist et stykke væk fra undervandslivet? ;0)
Knægten — 6. januar 2005, 23:59
Catplat — 7. januar 2005, 00:10
Der er ikke meget urørt skov, der får lov at passe sig selv og udvikle sig naturligt og mangfoldigt. Men der er vist planer om lidt mere "urørt" skov i Danmark. Så det er jo godt for naturen i hvert fald, hvis det sker.
Catplat — 7. januar 2005, 00:58
Jeg pålægger ikke fiskene menneskelige følelser. Jeg synes bare, at eksemplet med koikarperne er et eksempel på et dårligt liv. Det retfærdiggøres heller ikke af, at de måske skulle spises.
Jeg vil ikke købe vildtfangede fisk, da de nu engang har prøvet at leve i frihed og også er helt tilpasset det. Men under alle omstændigheder, kan en stor del af de dyr vi holder fanget (og transporterer langvejsfra) ikke undgå at lide overlast på nogle punkter. Men livet i selve akvariet kan i det mindste gøres bedre eller dårligere - det er op til ejeren. Det bedste er at læse om hvordan de lever i naturen og prøve at tilpasse hjemmepytten det.
Selvom dyr ikke er præcis som mennesker, kan de vel føle smerte og stress. Hvad ved vi reelt også om dyrs eventuelle følelser når alt kommer til alt?
gibson — 7. januar 2005, 06:22
gibson — 7. januar 2005, 09:59
thues — 7. januar 2005, 10:15
Også af rent praktiske grunde. Desto tættere bestanden af fisk er i et akvarium, desto større belastningen med kvælstof - og desto oftere skal der skiftes vand. Med andre ord: Desto vanskeligere er det at skabe en form for balance i det lille bitte stykke natur, du har skabt bag akvarieruden (og det er dig som akvarist, der har skabt det - så det er også en form for kulturlandskab under vand). Uanset om vi diskuterer akvariefisk eller andre dyr i fangeskab, er det en kendsgerning, at dyrene i fangeskab - hvis de ellers behandles ordentligt og ejeren lever op til de krav, dyrene stiller m.h.t. adfærd, føde etc - har et bedre liv end i naturen. Forstået på den måe, at de bliver ikke pldsulig fanget og revet i stumper og stykker, fordi et andet dyr ser dem som et belejligt måltid. Ofte er de faktisk også sundere (vildfugle er f.eks. ofte stærkt plaget af orme og utøj, og det er faktisk med til forkorte deres liv).
Men det er klart, at uanset hvilke dyr fra insekter til pattedyr vi snakker om, påtager man sig et ansvar, når man holder og opdrætter dem i fangeskab. Det stiller selvfølgelig krav til én - også om at sætte sig ind i leveforhold for de dyr, man nu har.
M.h.t. produktionsdyr synes jeg også, det bør være at krav, at dyrene behandles rimeligt i deres levetid. Burhøns f.eks. kan jeg ikke tage nok afstand fra - og selv om æg fra dem, er de billigste, køber jeg dem altså ikke.
Når jeg i en vis udstrækning køber økologisk (jeg gider ikke rende fra butik til butik) er det mere af hensyn til miljøproblemer og natur end dyrevelfærd. Faktisk mener jeg at forurening, træfældning, udtørring - og en masse følgevirkninger - er en langt større risiko for mange dyrearter end jagt og indfangning.
De venligste hilsener
Thue
thues — 7. januar 2005, 10:46
Det skulle da lige være det med, at du altid køber de billigste fødevarer - det gør jeg så ikke...:-)
Men mit indlæg er såmænd mindst lige så meget en forholden mig til påstanden om, at dyr altid har det bedre i det fri og i naturen. Den holder efter min mening ikke - og skyldes i en vis udstrækning ukendskab til, hvordan mnge dyr egentlig lever i naturen. (Jeg vil skynde mig at understrege, at det er vigtigt at bevare natur - og jeg er tilhænger af mere vildtvoksende skov i Danmark. Knægten har ret i, at skovarealet i Danmark er øget nu - i en vis udstrækning endda som følge af gode og fornuftige politiske beslutninger. Hvis vi går tilbage i historien - fra før vi slog os ned som agerdyrkere og for alvor begyndte at dyrke jorden og ændre landskabet, var stort set hele landet dækket af skov.)
----
Fangst og jagt af dyr kan endda være med til at bevare natur. For det kan væe md til at give et økonomisk grund til at skulle bevare den natur, der så også kan give en indtægt. Det er da et problem, at regnskovene forsvinder - men hvis mennesker i nogle af verdens fattigste lande skal overbevises om, at det er værd at bevare dem, skal der altså nogle gode grunde til....og der kan mulige indtægtskilder - og dermed levemuligheder og -veje altså være en rigtig god grund.
De venligste hilsener
Thue
thues — 7. januar 2005, 11:09
De venligste hilsener
Thue
gibson — 7. januar 2005, 11:10
Det skal du endelig ikke!!!! Man skal sige det man mener og føler, og når man som dig skriver det sagligt, så kan det kun bridrage til debatten :-)
Jeg er også enig med dig. (Bortset fra at jeg har et psyko madbudget pga. konen er freak og at vi har et trip med at lave mad fra hele verden).
Men det var lige som om du argumenterede ud fra en konklussion om at debatørerne synes det var synd at have fisk i akvarier. De synes det var synd for lungefisken, men ikke synd i alminlighed, og derfor var det måske ikke retfærdigt indirekte at kalde dem dobbeltmoralske 🙂
Catplat — 7. januar 2005, 11:54
Jeg skriver om og om igen, at jeg ikke siger det nødvendigvis behøver at være dyreplageri at holde dyr i fangeskab. Jeg siger at NÅR man holder dyr i fangeskab, så skal forholdene være gode (dvs. nok plads at røre sig ordentligt på, naturlige instinkter skal kunne tilgodeses såsom redemateriale, artsfæller, gravemuligheder hvis dyret gør det osv.).
Det er på ingen måder praktisk muligt at give dyrene samme forhold som i naturen, pladsmæssigt og frihedsmæssigt (med få undtagelser). Det gir' sig selv!
Med hensyn til kæledyr og dobbeltmoralitet:
-Jeg har kun dyr, som jeg ved jeg kan give et ordentligt liv. Da jeg havde kaniner boede de udenfor i et stort bur. Flere gange om ugen (hver dag om sommeren), året rundt, kom de ud at løbe i en gårdhave på ca. 20 m2, hvor de kunne løbe, grave, spise græs og blade mm). Jeg holdt tre, fordi det er et gruppedyr.
-Musene gik i et bur på 80*35*30 cm (kun to mus ad gangen) med grene, huler oma.
-Jeg har kun guppyer, ancistrusmalle og pansermaller. Jeg overvejer zebrafisk. Netop har jeg disse fisk, fordi jeg ved de kan få et rimeligt godt liv hos mig. Jeg tilgodeser f.eks. mallernes naturlige behov ved at give dem sandbund, trærødder osv. Og det ved jeg mange akvarister gør.
-Jeg ville ønske en hund eller to. Men venter til pladsen tillader det.
-Katte ville jeg aldrig have hvis de ikke kunne komme ud. Og sådan kunne jeg blive ved.
Men en del mennesker skraber bare dyr til sig for at have. Det er rigtigt. Det gør jeg dog ikke. Jeg ville ikke undgå at have dyr - det er noget af det mest spændende jeg ved. Men jeg skaffer kun dyr jeg ved jeg kan give gode nok forhold.
Angående økologisk mad, så bruger jeg de ekstra penge det koster, fordi jeg både tænker på dyrenes velfærd (se eventuelt linket: http://www.alt-om-okologi.dk/ ) og ikke mindst miljøet.
Som du kan læse i linket (under "økologi og dyrevelfærd") gør de meget mere for dyrevelfærden end konventionelle. Et eksempel er dyretransporter, der netop hos økologer må tage maxs 8 timer. Hos de konventionelle er det stadig 24 timer. Tsk tsk... Og der er MANGE flere aspekter end det.
Er det ikke vigtigt at tænke på dyrenes forhold hos landbrugsdyr? Og miljøet? Dem der ikke vil støtte det, synes vel åbenbart ikke.
thues — 7. januar 2005, 12:17
Til catplat. Hvis det er noget, jeg ikke vil mistænke dig for, er det at behandle dine dyr skidt. Jeg tror, du er MEGET omhyggelig - og sætter dig grundigt ind i tingene. Respekt.
M.h.t. økologi og dyrevelfærd afhænger det lidt af, hvad vi snakker om. M.h.t. æggeproduktion er der faktisk forskel - til fordel for økologerne, når vi ser på de krav, der stilles til produktionen.
Hvis vi snakker om mælkeproduktion, ja, så kan jeg ikke dy mig for et konkret ekempel - hentet fra virklighedens verden.
To landbrug klods op og ned ad hinanden. Lige mange køer (200), samme åbne løsdriftsstaldsystem, malkerobotter begge steder, det samme areal pr. ko ude som inde (og begge steder med mulighed for at køerne kan gå ud). Begge steder kan man i allerhøjeste grad snakke om industrialiseret - eller i hvert fald halvindustrialiseret - produktion. Den ene er konventionel, den anden godkendt økolog. Men hvor er forskellen for dyrene?
Der er andre forskelle på de to - i forhold til brug af kemikalier, gødning m.m., hvor der er et regelsæt, den økologiske landmand skal leve op til. Det kan have betydning for forurening og meget andet - og det er godt nok (og det støtter jeg, derfor foretrækker jeg også økologiske varer, når de er der) - men det har ikke meget med dyrevelfærd at gøre. Men ok - det har æggene og transport-reglerne - det er da rigtigt. For at fuldende historien, overvejer den konventionelle landmand (der er en meget moralsk mand) faktisk at gå over til økologi, fordi han faktisk er betænkelig ved sit eget kemikalieforbrug. Ham, der er økolog, håber det ikke bliver til noget, for så er de flere, der leverer økologisk mælk - og det gør han selv udelukkende ud fra økonomiske betragtninger (han er IKKE særlig moralsk). Det skal siges, jeg kender begge landmænd rimeligt.
De venligste hilsener
Thue
thues — 7. januar 2005, 15:21
Vi er nok ikke helt enige om det med økologi, nej (bortset fra, at det måske ikke har så meget med dyrevelfærd at gøre. Det mener jeg eller ikke, det har).
De venligste hilsener
Thue
thues — 7. januar 2005, 15:28
De venligste hilsener
Thue
Catplat — 7. januar 2005, 17:40
Hvad mener du med gødningen? Det de gør er at bruge gødningen til deres afgrøder. De bruger tilgengæld ingen kunstgødning. Kunstgødning kræver fabrikker at fremstille og desuden udpiner det jorden i længden. Økologer bruger også mindre gødning end de konventionelle, og de har færre dyr pr. hektar.
Økologiske krav til mælk- og oksekødsproduktion (hentet på hjemmesiden før omtalt):
-Økologiske kvæg skal have så meget strøelse inde i stalden at det former sig efter dens krop (Konventionelle har langt mindre krav også her).
- Dagslys i stalden (intet krav hos konventionelle)
- Krav om daglig motion (intet krav hos konventionelle)
-Minimum på græs 150 dage om året om sommeren (ingen krav hos konventionelle - dvs. nogen kommer aldrig ud)
- Minimum 90% økologisk foder
- Og der er mange flere krav end de nævnte her (bla. om kalve).
Og synes du også det er noget opreklameret fis, at økologer ikke sprøjter afgrøderne med pesticider, ikke bruger masser af tilsætningsstoffer, hormoner og kunstgødning, og ikke er med til at ødelægge naturen på samme måde som konventionelle?
Catplat — 7. januar 2005, 18:02
http://www.alt-om-okologi.dk/landbrug/husdyr/husdyr.htm
Og så nok fra mig ;0)
AndreasDK — 7. januar 2005, 20:34
Catplat — 7. januar 2005, 21:03
Det er peter jensens skyld...hæhæ :0)
thues — 7. januar 2005, 21:09
De venligste hilsener
Thue
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.