Har brug for noget hjælp hurtigt angåene sommerfuglcichlider...

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Kresten — 24. februar 2005, 20:20

Hej

Har brug for noget hjælp hurtigt angåene sommerfuglcichlider...
- Jeg købte to par sommerfuglcichlider i søndag. Dagene indtil i dag har været gode og de kunne sagtens sammen, men nu "hænger den ene med næppet," hvad kan jeg gøre? (Jeg har på fornemmelsen det er den anden han der er for voldsom, skal jeg evt. lave flere gemmesteder? Mit akvarie er på 250i L.)
- Har ikke haft sommerfuglcichlider så er meget i tvil... !

Mvh Kresten

vaeggemose — 24. februar 2005, 20:32

Hej Kresten
Ja, flere gemmesteder . Og så en kone mere til ham tyranen. Den slags kendes også fra Sværdragere og Gurami.(Og sikkert også fra Apistogramma?). Det tror jeg vil formilde ham..
VH MIchael

elisabethen — 24. februar 2005, 20:41

Forkert...
Sommerfuglecichlider er ikke polygame ligesom apistogramma, så en ekstra hun vil blive 'stemt ud'... Flere gemmesteder er nok den eneste løsning 🙂

lab — 24. februar 2005, 20:54

Sommerfuglecicihlider er altså stadig monogame, se evt. en tidligere tråd - Apistogramma er en anden snak. Når og hvis en han og hun danner par, holder de sig, alt andet lige, til hinanden. Det dæmper i øvrigt ikke hannens aggression mod andre hanner, at han danner par, tværtimod da. Det er måske også en del af problemet (?), Kresten. Hvis en han og hun har dannet par, vil de opretholde så stort et territorium, som det er muligt.
Det kan godt være at løsningen er at skille sig af med den/de underkuede fisk. Hvis du ønsker mere end et par, kræver det at de er nogenlunde jævnbyrdige i styrke. Hvis dette lader sig gøre, kan du godt have to par i 250 l.
Etableringen af to par kræver som regel at man skaffer lidt flere individer (8-10 stykker) og lader dem selv parre sig ud. Derefter kan man evt. levere de overskydende tilbage til forhandleren. Prøv at aftale det med ham...

mvh Lars

Kresten — 24. februar 2005, 21:15

ok. lidt surt. Men må se hvad det går op i, mine hunner slås også... De er endnu små, hunnerne er ca. 2, og hannerne er ca. 4. (øjemål) og det ser ud til at den ene hun og han finder (meget) godt ud af det sammen. Dagen efter jeg havde fået dem, svømmede de rundt om hinanden og gnubbede sig op af hinanden... Men jeg får vel se om de nye gemmesteder virkere som jeg håber, ellers er der kun en vej jo...

Mvh Kresten

Kresten — 24. februar 2005, 21:17

men det ser dog ud til at hannen holder dem lidt på plads ! ? mærkeligt...

lab — 24. februar 2005, 21:29

hunnernes interesse er jo at finde den stærkest mulige han til at befrugte deres æg, så nogle af deres ressourcer går jo til at gøre sig til over for den stærkeste af hannerne... Eller hvad mener du med at han holder dem på plads? Jager han også dem rundt? Formentlig vil han acceptere en af hunnerne, når hun viser tegn til at ville læg æg (bugen svulmer op og bliver mere lyserød, og hun er ikke genert med det!).

mvh Lars

Tantemaier — 24. februar 2005, 21:48

Min fiskemand siger, at de godt kan stresse hinanden ihjel.

helene — 24. februar 2005, 22:11

- sommerfuglecichlider kan også være sarte overfor nitrat i vandet, eller i det hele taget for 'nyt' vand.
Jeg har oplevet dem reagere kraftigt med 'ildebefindende' (hurtige gællebevægelser, ståen stille, mørke farver) ved vandskift, hvor der åbenbart har været for stor forskel.... men de kommer sig så igen, jo efter et stykke tid.
Tænkte bare, at jeg ville også kigge på om der er andre grunde til at en af dem reagerer på den måde du beskriver, evt. hvis du lige har skiftet vand, f.eks. Hvis der er et eller andet i vejen, vil det måske også kunne se ud som om den bliver jaget, fordi de andre vil vel udnytte enhver svaghed.

jon — 25. februar 2005, 10:54

Jeg tror ikke det handler om vandskift. Mine sommerfugle er meget glade for det, og deres farver blusser ofte op efter vandskift. Jeg har dog sev oplevet at have et par rivaliserende hanner i akvariet, og det passer fint med den beskrivelse du giver.
Jeg lavede en masse nye gemmesteder til dem, men uden held... jeg har også kun 100 liter, så det kan sagtens være at det virker for dig... Da de havde gået et par dage og hakket på hinanden, og den ene han efterhånden bare stod i et hjørne og gispede hele tiden, valgte jeg at levere det ene par tilbage, og efter et par dage var alt fryd og gammen igen.

Held og lykke med dem, de er nogle rigtig flotte og spændende fisk, når de trives godt i akvariet.

Mvh Jon

spyfluen — 26. februar 2005, 02:37

Det kan jo også nemt være at de fisk du har fået bare var svage... Eks. var jeg ved en forhandler for nogle dage siden hvor et akvarie med sommerfuglecichlider var lukket pga. sygdom, og så i dag var jeg ved den samme forhandler igen og der så jeg at akvariet var åbnet igen så kunne man stadig se lidt pletter på fiskene. Så det er nok en meget god ide lige at se dem an et par gange hos forhandleren inden man køber.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.